50% færdiggjort

Personer: Narratologi

Fra Skrivekunst.dk
Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Personer.
handlingkonfliktpersonermiljø

Annemette Hejlsted

En karakter udg√łres af summen af karakterindikatorer og deres indbyrdes relationer, og en person betegner resultatet af samspillet mellem karakterkonstruktionen i teksten og l√¶serens fortolkning. (s. 103)

Karakterindikatoren er karakterens mindste enhed, der defineres som en egenskab ‚ÄĒ eksempelvis et navn, et erhverv, en adf√¶rd eller en handling. Disse karakterindikatorer vil ofte h√¶fte sig p√• et egennavn eller lignende, og i l√łbet af teksten vil flere og flere karakterindikatorer blive knyttet til navnet. Der vil dog altid v√¶re tomme pladser, som l√¶seren m√• udfylde med sine antagelser om tekstens koder og opfattelse af menneskets natur. (s. 105)

Karakterindikatorer tolkes ud fra ordklynger i teksten, og ud fra karakterindikatorene kan karaktertr√¶k ‚ÄĒ narrative adjektiver h√¶ftet p√• et narrativt subjekt ‚ÄĒ udledes. Summen af karaktertr√¶k danner karakteren. (s. 102, 106)

Typisk vil karakterindikatorene √¶ndre sig undervejs i fort√¶llingen ‚ÄĒ disse √¶ndringer kan fungere som nuancering af karakteren, som en manifestering af karakterens transformation eller begge dele. (s. 107)

Karakteren kan l√¶ne sig op ad karaktermatricer, som hver betegner et karakterm√łnster som l√¶seren forventes at kende. L√¶seren vil l√łbende holde karakteren op mod de kendte karaktermatricer, hvis koder typisk er karakterindikatorer, der er kendetegnende for bestemte typer af mennesker, eksempelvis barnet, patriarken eller hippien. De tomme pladser, som forfatteren ikke udfylder tids nok, vil typisk blive udfyldt af l√¶seren ud fra dennes antagelser om hvilke(n) karaktermatrice(r) karakteren ser ud til at udfylde. Fort√¶llingen kan ogs√• indeholde karakterudviklingsmatricer, eksempelvis udviklingen fra barn til voksen eller dannelsesromanen. (s. 109-110)

Punkter der tjener som udgangspunkt for en analyse (s. 118-120):

  • Fort√¶llerens direkte karakteristik af den aktuelle karakter gennem fokus, udv√¶lgelse, tone mv.
  • De √łvrige karakterers direkte karakteristik af den aktuelle karakter. Hvordan de omtaler og t√¶nker om karakteren, hvilke tr√¶k de fremh√¶ver, hvordan de vurderer og formulerer disse tr√¶k, og om der er overensstemmelse eller divergens mellem de forskellige √łvrige karakterers karakteristik af karakteren. Karakterens direkte selvkarakteristik, hvad den siger og t√¶nker om sig selv, og hvordan fokus og tone er anlagt.
  • Karakterens indirekte karakteristik, hvad der fremg√•r indirekte af dens udsagn og handlinger, hvilke intertekstuelle referencer, der benyttes, og hvilken betydningsafsmittende effekt den fysiske og mentale kontekst har p√• karakteren.
  • Forandrede karakterindikatorer, om der er karakterindikatorer, der har √¶ndret sig eller er udskiftet i l√łbet af fort√¶llingen. Der tildeles s√¶rlig opm√¶rksomhed til kilden for vurderingen ‚ÄĒ den direkte karakteristik er altid farvet af kilden, mens den indirekte karakteristik er en direkte repr√¶sentation af karakterens v√¶ren i fort√¶llingens verden.
  • Karaktermatricer, i hvilken udstr√¶kning karakteren er bygget op omkring karaktermatricer og matricer for menneskelig udvikling.

Mieke Bal

Fire principper skaber sammen indtrykket af en karakter, men det er f√łrst muligt for alvor at beskrive effekten af dem, n√•r man har dannet sig et groft helhedsindtryk af karakteren. (s. 126-127)

  • Repetition. De karakterdetaljer, der tidligt antydes, fastt√łmres f√łrst ved den varierede gentagelse. F√łrst n√•r Anders And gentagne gange har raset over dels H√łjben, dels nev√łerne og dels Joakim, krystalliseres det som et definerende tr√¶k ved ham, at han raser p√• alt og alle, der giver ham problemer, og ikke bare den ene gang p√• den ene person.
  • Akkumulation. Efterh√•nden som forskellige karakteristika akkumulerer sig, smelter de i l√¶seren sammen til st√łrre meningsfulde tr√¶k, som eksempelvis Frits van Egters fra Aftenerne af Gerard Reve, som ikke bare l√¶gger s√¶rligt m√¶rke til skaldede m√¶nd, men ogs√• efter√•r, sygdom og d√łd ‚ÄĒ sammenh√¶ngen mellem disse detaljer skaber et samlet billede i l√¶seren af en mand, der er besat af forfald.
  • Relation til andre karakterer. Forholdet til andre karakterer, og til dens tidligere jeg, er ogs√• med til at opbygge billedet af karakteren, og opfattes af l√¶seren is√¶r som enten ligheder eller forskelle.
  • Transformation. En persons forandring kan fuldst√¶ndig √¶ndre p√• de grundl√¶ggende karakteristika, der er etableret gennem de √łvrige principper, og er afg√łrende for l√¶serens samlede opfattelse af fort√¶llingen.

Selvom Bal kritiserer aksemetoden for n√łdvendigvis at v√¶re farvet af kritikerens ideologiske udgangspunkt, anser hun den for brugbar til at anskueligg√łre systematiske forskelle og ligheder mellem karakterer.

For at benytte metoden udv√¶lger man semantiske akser, der er relevante for en eller flere af de karakterer der analyseres. En semantisk akse er et par modsatte karakteristika, der stilles op over for hinanden, eksempelvis st√¶rk/svag, rig/fattig, mand/kvinde eller reaktion√¶r/progressiv. I en given fort√¶lling kan man finde ufattelig mange mods√¶tningspar, som kan s√¶ttes op p√• semantiske akser, men kun f√• af dem vil v√¶re relevante for den givne analyse. De som man b√łr fokusere p√•, er de akser, som indg√•r, positivt (+) eller negativt (‚ÄĒ), i beskrivelser af flest mulige karakterer i fort√¶llingen.

Eksempel:

Karakterkvalifikation:
Roller: Forståelse for

'fremmede'

Frygt for

'fremmede'

Mille ‚ÄĒ ‚Üí + ‚ÄĒ ‚Üí +
Lise ‚ÄĒ +
Marie + ‚ÄĒ

‚ÄĒ = negativ pol; + = positiv pol; ŌÜ = ikke markeret i fort√¶llingen; ‚Üí = forandrer sig til

Litteratur om karakter inden for narratologien

  • Fort√¶llingen af Annemette Hejlsted
  • Narratology af Mieke Bal


Skrivekunst.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Tryk OK for at fjerne denne besked.