Tekst

Fra Skrivekunst.dk
(Omdirigeret fra Tekst)
Skift til:navigering, søgning
Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig. Akademisk ikon.png


Se også Tekstvidenskab

I en tekst der hænger ordentligt sammen står hver enkelt sætning i relation til mindst én anden sætning.

Definitioner

Peter Widells definition

Ifølge Peter Widell er tekster groft sagt sekvenser af talehandlinger formuleret af én afsenderinstans, og tekster falder i to store grundlæggende grupper: Saglitterære tekster og skønlitterære tekster.

Ved brug af argumentativ diskursanalyse opfattes tekster desuden som en art retorik.

Ib Ulbæks definition

Ib Ulbæk definerer i Sproglig tekstanalyse en tekst som følger:

  1. Tekster er ordnede med hensyn til præsentation af information.
  2. Tekster er en helhed af dele.
  3. Tekster er båret af skriftsprog.
  4. Tekster er planlagte kommunikationshandlinger. (Er kun typisk tilfældet)
  5. Tekster er monologiske.
  6. Tekster er et mødested mellem afsenders og modtagers interesser i det skrevne. (Er kun typisk tilfældet)
  7. Tekster er kohærente. (Eller tekster forventes som minimum at være kohærente)
  8. Tekster er informative: De handler om noget og har ny og relevant information. (set i forhold til den intenderede modtagergruppe)
  9. Tekster klassificeres i typer, som indgår i genrer.
  10. Tekster skrives ind i en situation. (miljø, sted, tid)

I denne tekstdefinition er der overlap mellem kriterierne.

Afsender

Afsenderen er forfatteren til teksten.

Når man foretager en sproglig tekstanalyse er det de sproglige valg afsender har foretaget hvad der interesserer analytikeren. Dermed er det også vigtigt at være opmærksom på hvilke gavnlige og neutrale valg og ikke kun de problematiske valg der er foretaget, selvom det kan være sværere at få øje på hvad der ikke står i teksten.

  • Hvorfor har han gjort det og har hans valg været heldige?
  • Hvad kunne han have skrevet i stedet for, eller hvordan kunne han have skrevet det samme på en anden måde, og hvilken virkning havde det haft hvis han havde gjort det?

Adressat og modtager

Adressaten er den intenderede modtager (målgruppen) der kan aflæses i selve teksten og modtageren er den egentlige modtager; der skal normalt helst være overensstemmelse mellem de to. Adressaten kan bl.a. aflæses ud af brugen af fagudtryk, indforståethed og sværhedsgrad. Modtageren kan ofte aflæses ud fra mediet der har bragt teksten.

Deiktisk

Som angår ord og udtryk hvis betydning er afhængig af sammenhængen og den kommunikationssituation hvori de bliver brugt fx du, den dér, her, sidste år. Deiksis angiver brugen af deiktiske ord og udtryk.

Diskursreferenter

Diskursreferenter er de genstande der refereres til i en tekst.

En diskursreferant er ikke det specifikke udtryk i teksten, fx en mand, men hvad udtrykket refererer til. Fx opretter udtrykket "en mand" i hovedet på læseren forestillingen om en mand, som det typisk forventes at man får mere at vide om.

Ofte knyttes diskursreferenter til elementer der eksisterer i verden, men tekster kan også handle om ting der ikke findes i virkeligheden, fx enhjørninger. Der refereres altså ikke direkte ud i virkeligheden, men til noget inde i læserens hoved.

Oftest benyttes ubestemt form første gang der refereres til en diskursreferent, og bestemt form benyttes når genstanden allerede er blevet introduceret. Hvis der fx to gange i en tekst står en mand vil læseren typisk antage at det er to forskellige mænd der er tale om, da den ubestemte form signalerer ny diskursreferent. Man siger at der introduceres en diskursreferent ved første benævnelse og man kan omtale rækken af udtryk der har samme reference som en referentkæde.

I referentkæden omtaler man led der viser tilbage til den første benævnelse af diskursreferenten i teksten som anaforer og denne første benævnelse som anaforens antecedent. Eks.: I referentkæden en mand, manden, han er en mand antecedent for manden og han, og manden og han er anaforer for en mand.

Fordi forfeltet og subjektspladsen på dansk er kodet som kendt information introduceres diskursreferenter normalt ikke her. Fx lyder "der kom en mand ind på værtshuset" mere naturligt end "en mand kom ind på værtshuset". Dog ses konstruktionen i fiktion, fx "En soldat kom marcherende […]" i H. C. Andersens Fyrtøjet.

Rolleled i funktionsanalysen modsvarer de genstande der er diskursreferenter. Fx er jeg, Netto og manden diskursreferenter i følgende sætning: "{Dak (jeg) kom hen iV2 <Netto>} stod (manden) og råbteV1 {helt vildt}."

Hver gang afsenderen vil referere til en diskursreferent skal vedkommende overveje hvor tilgængelig genstanden er hos modtageren og afpasse sin formulering efter det. Tilgængelighedshierarkiet betegner hvor tilgængelig genstanden der refereres til er for modtageren. Formuleringsstyrken betegner hvor nøje genstanden der refereres til udpeges af afsenderen – fx valget mellem pronominer og proprier. Jo mere tilgængelig en diskursreferent er hos modtageren jo svagere kan formuleringsstyrken være, og jo mere utilgængelig en diskursreferant er hos modtageren jo stærkere skal formuleringsstyrken være. Subjektet i den foregående sætning er det der er længst fremme i modtagerens bevidsthed, og det er det afsenderen skal bruge mindst styrke på at reaktivere. Formuleringsstyrken er en egenskab man kan aflæse hvert enkelt sted i teksten, i den specifikke kontekst, ikke noget der kan læses overordnet i teksten eller uden kontekst.

( Formuleringsstyrken der angiver hvor meget styrke afsenderen skal bruge for at tilgængeliggøre en diskursreferent for modtageren. Den modsvares af tilgængelighedshierarkiet der angiver de omtalte diskursreferenters tilgængelighed hos modtageren.

Jo mere tilgængelig en diskursreferent er hos modtageren jo svagere kan formuleringsstyrken være, og jo mere utilgængelig en diskursreferant er hos modtageren jo stærkere skal formuleringsstyrken være.

Formuleringsstyrken er en egenskab man kan aflæse hvert enkelt sted i teksten, i den specifikke kontekst, ikke noget der kan læses overordnet i teksten eller uden kontekst. )

Analyse af referenceforholdene kan typisk bruges til at analysere (fejlagtig) formuleringsstyrke.

I fiktion er der videre rammer for introduktionen af diskursreferenten, fx kan han længe blive refereret til som han inden det afsløres hvem det er. I faglitterære genrer er det typisk ikke velset ikke at komme direkte til sagen og gøre diskursreferenterne entydige fra starten.

Hvis en kontekst allerede er etableret hvor en genstand falder naturligt ind, kan den ved første benævnelse godt stå i bestemt form uden at dette forekommer unaturligt, fx hvis det er etableret at en person sejler kan referenter som floden, årene og strømmen introduceres i bestemt form.

Referentkæde

Referentkæden betegner den række af udtryk der har samme reference.

Det kaldes leksikal kobling, hvis man fx i stedet for katten skriver dyret.

Ved fejlagtig brug af pronominer kan en referantkædeanalyse vise hvor det går galt.

Tilgængelighedshierarki

Tilgængelighedshierarkiet angiver de omtalte diskursreferenters tilgængelighed hos modtageren. Den modsvares af formuleringsstyrken der angiver hvor meget styrke afsenderen skal bruge for at tilgængeliggøre en diskursreferent for modtageren.

Jo mere tilgængelig en diskursreferent er hos modtageren jo svagere kan formuleringsstyrken være, og jo mere utilgængelig en diskursreferant er hos modtageren jo stærkere skal formuleringsstyrken være.

Anafor og katafor

Anafor ...

Katafor betegner et ord eller sætningsled der viser hen til, og hvis betydning afhænger af et efterfølgende udtryk, fx han i Selvom han var skadet, spillede Tiger Woods fremragende.

På dansk er vi ligeglad med sætningskonstruktionen, og propriet kommer som udgangspunkt altid før pronomenet. Kataforer anses dermed af mange for ikke at være godt dansk.

Generisk reference

"En løve er et rovdyr."

  • "[En løve] er et rovdyrV1."
    • En løve er egentlig ikke ubestemt information, og derfor kan godt stå forrest i sætningen' selvom dette felt er kodet til kendt information.

"Løver er rovdyr."

  • "[Løver] er rovdyrV1."

"Løven er et rovdyr."

  • "[Løven] er et rovdyrV1."

Dermed er det kun en løve, løver, løven, der er diskursreferenter og ikke rovdyr.

Her menes løven som art, altså er det klassifikatorisk brug, generisk reference. Ved generisk reference bliver skelnen mellem ubestemt og bestemt ophævet.

I sætningen "der er en løve der er et rovdyr" er der tale om beskrivende brug og derfor bliver det mærkeligt/unaturligt.

Leksikal kobling

Det kaldes leksikal kobling, hvis man fx i stedet for katten skriver dyret. Ved mange leksikale koblinger er der stor leksikal variation.

I en sproglig tekstanalyse kan det i især subjektive genrer være relevant at undersøge hvordan diskursreferenterne valoriseres i valget af leksikale koblinger -- om fx en hest omtales negativt som en krikke eller positivt som en ædel ganger.

Ved brug af leksikale koblinger kan ske et skred, hvor der efterhånden er tale om noget andet end der var til at starte med.

Eksempler

"Der sidder en mand i bussen. Han er nioghalvfjerds. Han har et mørkt jakkesæt på og et par nypudsede sko. På jakken, over hans hjerte, sidder der en for­tjenstmedalje som han har fået for mange års tro tjeneste i postvæsenet. Hans to sønner driller ham med den. Han benytter enhver lejlighed, siger de."

  • "en mand"
  • "bussen"
  • "et jakkesæt", "jakken" – jakken kan også tolkes som andet end en del af jakkesættet, da det kan forstås som en jakke ud over jakkesættet
  • "et par nypudsede sko"
  • "hjerte"
  • "en fortjenstmedalje"
  • "postvæsenet" – denne slags ord kan også bruges som om det er en person, fx "postvæsenet fyrer 300 medarbejdere"
  • "to sønner" – er både rimeligt at opfatte som én diskursreferent og to i dette tilfælde, da de ikke adskilles.

"tro tjeneste" er ikke en diskursreferent, fordi det er en handling og ikke en genstand. Typisk er abstrakte størrelser ikke diskursreferenter, fx "lejlighed" i betydningen mulighed.

Funktionsanalyse og diskursreferentsanalyse

"Da jeg kom hen i Netto stod manden og råbte helt vildt."

  • Funktionsanalyse:
    • "{Dak (jeg) kom hen iV2 <Netto>} stod (manden) og råbteV1 {helt vildt}."
  • Diskursreferenter:
    • "Da jeg kom hen i Netto stod manden og råbte helt vildt."
      • manden viser at modtageren må vide hvem der omtales i forvejen

"Da jeg kom hen i Netto stod der en mand og råbte helt vildt."

  • Funktionsanalyse:
    • "{Dak (jeg) kom hen iV2 <Netto>} stodV1ders (en mand) og råbteV1 {helt vildt}."
  • Diskursreferenter:
    • "Da jeg kom hen i Netto stod der en mand og råbte helt vildt."
      • en mand viser, at modtageren ikke i forvejen ved hvilken mand, der omtales.

"Da jeg kom hen i Netto stod en mand og råbte helt vildt."

  • Funktionsanalyse:
    • "{Dak (jeg) kom hen iV2 <Netto>} stodV1 (en mand) og råbteV1 {helt vildt}."
  • Diskursreferenter:
    • "Da jeg kom hen i Netto stod en mand og råbte helt vildt."
      • en mand viser, at modtageren ikke i forvejen ved hvilken mand, der omtales.

"Ude i haven legede børnene."

  • Funktionsanalyse:
    • "{Ude i haven} legedeV1 (børnene)."
  • Diskursreferenter:
    • "Ude i haven legede børnene."

Med eller uden diskursreferent

Opgave. Hvad er forskellen på disse to sætninger?

"Manden læste avisen."

  • "(Manden) læsteV2 [avisen]."
  • Referer til en diskursreferant med avisen.
  • Bestemthedsendelse, avisen, viser at der er tale om en rolle og der dermed potentielt refereres til en diskursreferant.

"Manden læste avis."

  • "(Manden) læste avisV1."
  • Refererer ikke til en diskursreferant med avis.
  • Nøgen form indikerer at avis er et koncept frem for en genstand og dermed ikke kan referere til en diskursreferent.


Opgave. Find diskursreferanter.

"Brug trappen i tilfælde af brand."

  • "Brug trappen i tilfælde af brand."
  • Brand er et koncept, ikke en genstand. Det indikeres af at det står i nøgen form.

"Af vanvare trykkede jeg på knappen."

  • "Af vanvare trykkede jegknappen."
  • Det specielle ved jeg er at det er et deiktisk udtryk og det dermed er afhængigt af situationen hvad det betyder. Det samme er tilfældet for ordene "her" og "nu". "Jeg", "her" og "nu" kaldesdeiktiske udtryk.

Teksteksempel

"En kat havde engang gjort bekendtskab med en mus og fortalt den så meget om den store kærlighed den følte for den, at musen til sidst gik ind på at flytte sammen med katten og føre fælles husholdning.

  • "En kati havde engang gjort bekendtskab med en musj og Øi fortalt denj så meget om den store kærlighed deni følte for denj, at musen til sidst gik ind på at flytte sammen med katteni og føre fælles husholdning."
    • "En kat" – Ø – "den" – "katten"
    • "en mus" – "den" – "den" – "musen"
    • "den store kærlighed"

Grunden til at den i "den følte for den" umiddelbart aflæses som refererende til katten er at katten også har været subjekt i de to foregående sætninger. Subjektet i den foregående sætning er det der er længst fremme i modtagerens bevidsthed, og det er det afsender skal bruge mindst styrke på at reaktivere (se formuleringsstyrke).

"at musen til sidst gik ind på at flytte sammen med katten" kan erstattes af "at 'den til sidst gik ind på at flytte sammen med katten" men der er kun en lille distinktion fra oden. Også katten kan erstattes af den, men da vil det primært være udelukkelsesmetoden der viser hvad det refererer til hvad.

Anafor og katafor

"Da Hans kom hjem, lavede han straks en romtoddy."

  • "Da Hansi kom hjem, lavede hani straks en romtoddy."
  • Anafor: Hanshan (den mest oplagt tolkning)

"Da han kom hjem, lavede Hans straks en romtoddy."

  • "Da hani kom hjem, lavede Hansi/j straks en romtoddy."
  • han må nødvendigvis på traditionelt dansk referere til en anden end Hans. Denne konstruktion, hvor Hans og han refererer til samme person, er hyppig på engelsk, da man der har den regel, at antecedenten skal stå i helsætningensstarten. På dansk er vi ligeglad med sætningskonstruktionen, og propriet kommer som udgangspunkt altid før pronomenet.
  • Katafor: haniHansi.
    • Mange vil opfatte dette som en fejl, og det regnes endnu ikke som helt godt dansk. I mere omhyggelig sprogbrug vil man typisk foretrække anafor frem for kataforen.

Fiktionseksempel

"Han kom sejlende ned ad floden i en sær brednæset båd, og han sejlede ikke siddende oprejst som andre, brugte ikke årerne, men lod strømmen føre sig som den havde lyst. Selv lå han nede i bunden [...]" (fra Cecil Bødker, Silas og den sorte hoppe)

  • "Hani kom sejlende ned ad floden i en sær brednæset båd, og hani sejlede ikke siddende oprejst som andre, Øi brugte ikke årerne, men Øi lod strømmenjføre sigi som denj havde lyst. Selv lå hani nede i bunden [...]"
  • Det fremgår, at det er fiktion, for dér må man godt gøre således, men i andre genrer er det en anden sag – der skal referanten introduceres ordentligt. Der er en kontrakt med læseren om, at man får at vide hvem det er inden længe.
  • Floden står i bestemt form fordi det da allerede er etableret at personen sejler, og floden, årene, strømmen og bunden er alle genstande det er naturligt at finde i den kontekst.

Analyse af referenceforholdene

Beskriv referenceforholdene – diskursreferenter, referentkæder, formuleringsstyrke etc. – i de to tekster

"Bord dæk dig, guldæslet og knippelen i sækken
For mange, mange år siden levede der engang en skrædder, som havde tre sønner, men kun en eneste ged. Da geden skulle ernære dem alle sammen med sin mælk, måtte den have godt solidt foder, og sønnerne skiftedes derfor til at drive den ud på engen.
En dag gik den ældste søn med den ud på kirkegården, hvor der stod dejlige, saftige urter. Da den havde sprunget omkring og ædt hele dagen, spurgte han: ’Er du mæt?’
Geden svarede: ’Mæt og glad, men kan ikke mere æde et eneste blad.’
’Lad os så gå hjem,’ sagde drengen, og trak den hjem til stalden.
’Har den nu fået nok at æde?’ spurgte skrædderen.
Drengen sagde ja, men faderen ville være vis på, at det var rigtigt, og gik ud og klappede geden og spurgte, om den var mæt.
Geden svarede: ’Hvoraf skulle jeg vel være mæt?
Over grave og stene sprang jeg mig træt, men ej et eneste blad har jeg ædt.’
’Hvad hører jeg,’ råbte skrædderen og for ind og sagde til drengen: ’Din løgnhals, du siger, geden er mæt, og så har du ladet den sulte.’
Rasende tog han sin alen ned fra væggen og jog drengen bort."
  • En skrædder skrædderen faderen jeg skrædderen han sin
    • der er tale om en leksikal kobling når skrædderen også kaldes faderen. Da man får af vide at skrædderen har tre sønner, og han dermed indirekte bliver præsenteret som far, kan man sagtens lave en referentkæde med både skrædderen og faderen.
  • Tre sønner sønnerne
  • En eneste ged geden sin mælk den den den den du geden Ø Ø Ø den den geden den geden jeg jeg mig jeg geden den
  • dem allesammen
  • foder
  • engen
  • Den ældste søn han drengen drengen drengen din løgnhals du du drengen
  • Kirkegårdender
  • urter
  • Et eneste bladet eneste blad
  • stalden
  • alen
  • væggen

Analyse af referenceforholdene

"Barcelona bliver hægtet af i kampen om mesterskabet
FC Barcelona spillede uafgjort mod Villarreal og halter nu syv point efter Real Madrid i tabellen.
FC Barcelona kom sent lørdag endnu et skridt længere væk fra at vinde mesterskabet i den spanske liga.
Storholdet spillede 0-0 mod Villarreal på udebane, og Messi og co. halter nu gevaldigt bagefter ærkerivalerne fra Real Madrid i den spanske Primera Division.
Madrilenerne besejrede lørdag ligaens bundprop Zaragoza med 3-1, og dermed er Real Madrid nu hele syv point foran FC Barcelona i mesterskabskampen.
God målmand stopper Barcelona
Det var en tæt kamp mellem Barcelona og Villarreal. Begge hold havde få målchancer, og når Barcelona endelig fik spillet sig frem til en scoringsmulighed, stoppede hjemmeholdets målvogter Diego López boldene.
Allerede efter tre minutter kom Barcelonas Dani Alves fri foran Villareals mål, men hjemmeholdets målmand blokerede et tamt skud fra Alves.
Barcelonas træner, Pep Guardiola, skiftede taktik efter pausen, og forsvarsspilleren Gerard Pique blev skiftet ud til fordel for den offensive Alexis Sánchez.
Barcelona jagtede de vigtige tre point, og i de sidste ti minutter af kampen havde både Cesc Fabregas og verdensstjernen Messi flere skud på mål. Men Villareals målmand havde en af sine gode dage mellem stængerne.
Ritzau Politiken.dk 29.01.2012"

Artiklen forudsætter en væsentlig viden om fodbold – det står fx ikke et eneste sted, at der er tale om fodbold. At holdene har fået øgenavne og spillere nævnes uden præsentation viser at afsenderen har en klar forventning om at modtageren ved noget om fodbold: Adressaten har en stor viden om fodbold.

Man kan vælge at indføre spillerne i referentkæden for hele holdet, men det står frit for.

Her er der mange leksikale koblinger, leksikal variation, og det kan have interesse i en egentlig analyse.

Man kan i denne type tekst overveje om den forudsatte viden er rimelig eller om der er steder hvor der forudsættes for meget.

Forbinderord

Forbinderord viser læseren hvad i det foregående der nu vil blive omtalt, og hvordan informationerne hænger indbyrdes sammen.

Der er nogle ord og udtryk der er særlig gode til at skabe sammenhæng i en tekst. Det drejer sig især om:

  • Ord og udtryk som viser tilbage, samler op og resumerer, fx som tidligere nævnt, i det foregående, på den baggrund, ud fra dette, ovennævnte, ovenfor.
  • Ord og udtryk som peger frem i teksten og som forbereder på det der kommer, fx Nu går vi over til, i det følgende, herefter, nedenfor
  • Demonstrative pronomener, fx de, disse, den, denne, det, dette
  • Bestemt form af ord eller begreber som er introduceret i det foregående


I det følgende eksempel er (de vigtigste af) forbinderordene fremhævet:

"Man kan allerede i april begynde jordarbejdet. Det er imidlertid ikke tilfældet med såningen. Her må man altså have tålmodighed, således at man undgår at spirerne ødelægges af evt. nattefrost. Men hvis man overdækker med plastik. er det en anden sag."

Kohærens

mål middel
kohærens kohæsion
konneksion konnektor

Kohærens er den emnemæssige/indholdsmæssig sammenhæng i en tekst. Hvis noget kan opfattes som en tekst er der kohærens da man så kan se en form for sammenhæng mellem enkeltdelene. Tilsvarende kohærens (sammenhæng) kan adjektivet kohærent (sammenhængende) benyttes.

Kohærens inkluderer bl.a. at der er konneksion og kohæsion indbefatter de sproglige midler der bruges til at skabe kohærens.

Kohæsion

Kohæsion er de sproglige midler, der bruges til at skabe kohærens. En del af kohæsionsmidlerne er konnektorer.

Konneksion

Konneksioner den meningssammenhæng mellem de enkelte udsagn i en tekst man oplever som læser. De ord der eksplicit udtrykker konneksion kaldes konnektorer, men sammenhængende behøver ikke at være eksplicitte før der er tale om konneksion, fx "Peter standsede. Han havde fået en sten i skoen."

Når man postulerer at der er konneksion skal man kunne indsætte konnektorer for at eftervise, at det er rigtigt.

I en tekst skal der i princippet være konneksion hele vejen igennem, da en tekst i princippet er en helhed, og alle dele skal passe ind i denne helhed. Ethvert udsagn skal derfor være relateret til i hvert fald ét andet udsagn i en tekst der hænger ordentligt sammen.

Det er karakteristisk for forskellige genrer at de benytter forskellige slags konneksioner. I en fortælling vil der typisk være mange temporalkoblinger – der sker altså noget og det sker i en bestemt rækkefølge – og i en argumenterende tekst vil der typisk være kausalkoblinger – angivelser af årsag-virkning .

Konneksion er ikke altid blot mellem to helsætninger, men kan også fx være mellem to blokke i teksten – som det fx ses i dette eksempel hentet hos Ole Togeby:

1-2
1.
FORDI:
2.
SPECIFIKATION:
3.-13.
3.
osv.

Fordi udtrykker det samme som for, så det kan virke kunstigt ikke at tale om dem som tilsvarende. Forskellen er at fordi er underordnende og for er samordnende og grunden til at man kan tale om dem ikke-modsvarende er at det primært er relationerne mellem helsætninger konneksion handler om.

Det er irrelevant om en konnektor indleder en sætning eller ej.

Eksempler

Opgave. Er dette en tekst?

"Peter stoppede op. Han havde fået en sten i skoen."

  • Ja. Sætningerne kan tolkes som relateret til hinanden, den anden som forklaring på den første, og der er en diskursreferent der går igen: PeterHan; Han er anafor til Peter.
  • Sammenhængen mellem sætningerne er implicit, men den læses ind i teksten ud fra læserens erfaringer.


Opgave. Hvilke udtryk kan bruges til at skabe en eksplicit relation mellem sætningerne?

"Peter stoppede op. Han havde fået en sten i skoen."

  • "Peter stoppede op." – virkning
  • "Han havde fået en sten i skoen." – årsag
  • "Peter stoppede op. Han havde nemlig fået en sten i skoen."
  • "Peter stoppede op, for han havde fået en sten i skoen." – for er en samordnende konjunktion, og ændrer dermed ikke teksten til ét udsagn.
  • "Peter stoppede op. Grunden/Årsagen var at han havde fået en sten i skoen."
  • "Peter stoppede op. Det skyldtes at han havde fået en sten i skoen."
  • ÷"Peter stoppede op. Han havde jo fået en sten i skoen." – 'som du ved' frem for årsag-virkning.
  • ÷"Peter stoppede op, da/fordi/eftersom/idet han havde fået en sten i skoen." – omdanner det til ét udsagn, da det omdanner den anden sætning til en ledsætning, og kan derfor anses for problematiske – dette er dog en teknisk indvending.


Opgave. Hvilke udtryk kan bruges til at skabe en eksplicit relation mellem sætningerne?

"Peter havde fået en sten i skoen. Han stoppede op."

  • "Peter havde fået en sten i skoen. Derfor (F) stoppede (v) han (s) op." – begge sætninger forbliver helsætninger, da derfor ikke er en underordnende konjunktion, og der er dermed tale om en fuldgyldig konnektor. Derfor er et adverbium, og kan derfor stå i forfeltet.
  • "Peter havde fået en sten i skoen, (Ks) han (F) stoppede (v) op." – begge sætninger forbliver helsætninger, da ikke er en underordnende konjunktion, og der er dermed tale om en fuldgyldig konnektor.


Opgave. Er dette en tekst? Hvordan hænger den sammen?

"Peter parkerede bilen. Han gik ind i forretningen, købte en pistol og satte sig ud i bilen igen. Han ladede pistolen, lagde den på passagersædet og kørte."

  • "Peter parkerede bilen. Han gik ind i forretningen, Ø købte en pistol og Ø satte sig ud i bilen igen. Han ladede pistolen, Ølagde den på passagersædet og Økørte."
    • der er altså fremtrædende diskursreferencer igennem hele teksten.
  • Der er et temporalt forhold i teksten: Først parkerer han, så går han ind i forretningen osv. Det kan udtrykkes som "og så […] og så […] og så […]" eller varieres med fx derefter.


Opgave. Modificér sætningen så den giver mening.

"Han ladede pistolen, lagde den på passagersædet og kørte. Han gik ind i forretningen, købte en pistol og satte sig ud i bilen igen. Peter parkerede bilen. "

  • Én mulig løsning: "Peter ladede en pistol, lagde den på passagersædet og kørte. Inden da var han gået ind i forretningen, havde købt pistolen og sat sig ud i bilen igen. Det var efter han havde parkeret bilen."
    • Det falder os naturligt at en handling er fortløbende kronologisk, og derfor er sådan en tekst svær at få til at fungere.


Opgave. Undersøg konneksion og konnektorer i teksten.

"Sneplov skræller siden af strandet bil

Stor sneplov ville undgå overhalende turistbusser på Sydmotorvejen.

AF Birgitte Kjær

En sneplov i fuld fart er kørt ind i en personbil på Sydmotorvejen ved Stensved kort før middag søndag.

Her holdt en Fiat Tipo med fire unge passagerer stille i nødsporet i nordgående retning og ventede på vejhjælp, fordi kilremmen var knækket.

Bagfra kom to sneplove, der var færdige med dagens dont, kørende med løftede skovle og 60-65 kilometer i timen. De var ud for personbilen, da to turistbusser kom bagfra og ville overhale.

Samtidig opdagede føreren af den forreste sneplov, at det var nødvendigt at svinge lidt ud over vejbanen for ikke at ramme personbilen i nødsporet.

Men den anden sneplov kunne ikke følge trop, da en af turistbusserne var nået op på siden, og derfor ramte sneplovens skovl den lille personbil, så hele siden blev flænset op.

(...)

Politiken.dk 29.01.2012"

Udvalgte konnektorer:

Konneksionen i teksten er ofte underforstået.

Kausalkoblinger, årsag-virkning-konneksion, er særligt udbredt i teksten.


Opgave. Undersøg konneksion og konnektorer i teksten.

"Silkeborg lader den trofaste klubmand smutte

Martin Ørnskov skifter med øjeblikkelig virkning til Viking i Norge.

AF Allan Nielsen

Efter 207 førsteholdskampe er ligalandsholdsspilleren Martin Ørnskov tabt for Silkeborg IF. Superligaklubben hardog indvilget i at tage afsked med en trofast klubmand, der ikke har været i andre klubber, siden han begyndte at spille fodbold som 5-årig.

Klubmanden har fortjent det

Martin Ørnskov har skrevet kontrakt som norske Viking Stavanger, som med øjeblikkelig virkning overtager den 26-årige midtbanespiller.

(...)

Det helt rigtige skridt

Martin Ørnskov siger i samme pressemeddelelse, at han betrager et skifte til en norsk topklub som det helt rigtige skridt for hans fodboldkarriere.

(...)

Offentliggjort: Feb 15, 2012 3:32 PM © POLITIKEN.dk"

Dog er en konnektor der udtrykker en kontrast, en skuffet forventning. Den bruges fejlagtigt her, da der ikke er en kontrast til det foregående.


Opgave. Undersøg konneksion og konnektorer i teksten.

"Jeg, en elitepatient

Begrebet kender vi efterhånden godt. Vi er vant til elitebilister, mønsterelever og -borgere, elitesportsudøvere m.fl.

Princippet er dog det samme: Belønning til den bedste, flittigste, mest udholdende osv. De kan så at sige optjene point.

Samme begreb med tilsvarende virkning mangler at blive indført i patientverdenen, for ligesom der er forskel på folk, er der også forskel på patienter. Deres ret. Deres behov. Det haster, da præmierne I form af ledige senge, lægernes tid samt hurtige og optimale behandlinger er få.

Blandt alle vore sygdomme kan vi lige så godt begynde med sværvægteren, kræften.

Jeg er selv kræftpatient, desværre, men jeg kan forsikre, at jeg på ingen måde har tilskyndet eller provokeret til sygdommen. Det er der desværre mange andre , som

gør. Min kræft (bryst) er blevet konstateret for godt fem år siden, som 45-årig, og jeg er stadig i chok-fasen. Og jeg har tilmed mistet min mand til en for sent opdaget kræft fem år tidligere.

For det første er der ikke noget fortilfælde i min familie – jeg har aldrig røget eller drukket, jeg er vegetar (undtagen fisk), har altid dyrket sport og gør det stadig, vejer

50 kg ved 1,67 cm højde, har aldrig været overvægtig.

Desuden opfylder jeg til punkt og prikke samtlige forskrifter for at undgå kræft. Jeg har f.eks. ammet mit barn til andet år, drukket levertran som ung, altid levet meget sundt og for resten aldrig haft "rigtige" bryster.

Inden jeg blev syg, yndede jeg at sige, at brystkræft får jeg i hvert fald aldrig, så skal man jo først have bryster. Så pointen er, at hvis sådan en som jeg kan blive ramt, så kan ingen føle sig sikker.

Men tilbage til essensen af det: Jeg mener, at med min levevis har jeg vist optjent rigeligt med point, til at sikre mig de første pladser til de bedste behandlinger.

(...)

Jyllands-Posten 1.11.2008"

Hvis man skriver "for det første" er man forpligtiget til som minimum også at skrive "for det andet".

Det er nødvendigt at holde sig til det man har udnævnt til essensen i sin tekst og ikke skifte emne undervejs, som det gøres her.

Konnektor

Konnektorer er ord fra en række ordklasser – sideordnende konjunktioner, adverbier, substantiver, verber – der ekspliciterer konneksionen mellem udsagn i en tekst, altså udtrykker den meningsmæssige sammenhæng som man oplever som læser af teksten.

Nogle tekstarter er kendetegnet ved bestemte typer af konnektorer: I en fortælling vil der typisk være udpræget temporalitet – der sker altså noget og det sker i en bestemt rækkefølge – mens der i en argumenterende tekst typisk vil være argumentative konnektorer. Andre konnektorer, så som og viser ikke i sig selv noget om tekstarten da den benyttes i alle genrer.

Eksempler på ord og udtryk der udtrykker konneksion og derfor er konnektorer: , derfor, og, nemlig, for og af den grund.

De underordnende konjunktioner er ikke fuldgyldige medlemmer af gruppen af konnektorer.

Eksempler

Er dette en tekst? Er der konneksion?

"Kvinden faldt om. Han havde trykket på aftrækkeren."

Man har som læser tilbøjelighed til at få to sætninger der er sat sammen til at give mening.

Hvilken forskel gør tilføjelsen?

"Kvinden faldt om. Han havde trykket på aftrækkeren. Det var imidlertid ikke hans kugle der havde ramt hende."

Forventningen man havde som læser viser sig at være forkert, men det er ikke noget problem – som læser tilpasser man sig den nye situation.

Hvad udtrykker imidlertid?

"Kvinden faldt om. Han havde trykket på aftrækkeren. Det var imidlertid ikke hans kugle der havde ramt hende."

Imødekommer korrektionen af situationsopfattelsen. Signal til modtager om at nu skal opfattelsen af situationen justeres.

Imidlertid, men, dog m.fl. udtrykker en kontrast, en skuffet forventning, som Hans Arndt kalder det.

Imidlertid er dermed også en konnektor, der udtrykker noget om den indholdsmæssige relation.

Lix

Lix er et udtryk for tekstens sproglige sværhedsgrad.

En teksts lix beregnes ud fra formlen: Lix = PL + LO-%. PL, puntumlægden, er det gennemsnitlige antal ord pr. punktum i teksten. LO-% er procenten af lange ord i teksten. Et ord på 7 bogstaver eller derover regnes for et langt ord i lixberegning.

Lix måler ikke selve indholdets sværhedsgrad. Lix måler heller ikke indflydelse af typografi og layout eller sprogfejl, som også påvirker en teksts sværhedsgrad.

Lix-tal bruges især i grundskolen til at tilpasse tekster til den enkelte elevs læsetrin, men det siger langt fra hele sandheden om hvor svær en tekst er.

Lix opleves som og findes især i
55 og højere meget svær faglitteratur, teoretiske afhandlinger, lærebøger, lovtekster
45-54 svær saglitteratur, fx debatbøger og populærvidenskabelige artikler
35-44 middel dag- og ugeblade
25-34 let skønlitteratur for voksne
24 og lavere meget let børne- og ungdomsbøger

Hvis man vælger at benytte sig af LIX bør det kommenteres yderligere og bruges til noget, ellers er det uinteressant.

Eksempler

Opgave. Beregn Lix-tallet i teksten.

"Peter stoppede op. Han havde fået en sten i skoen."

PL = (3+7)/2 = 5

LO-% = 1/10 = 10%

Lix = PL + LO-% = 5+10 = 15


Opgave. Erstat punktummet med et komma og beregn så lix-tallet for den modificerede tekst:

"Peter stoppede op, han havde fået en sten i skoen."

PL = 3+7 = 10

LO-% = 1/10 = 10%

Lix = PL + LO-% = 10+10 = 20

Er forøgelsen rimelig? Nej. Derfor skal man tage lix-tallet med gran salt.


Opgave. Beregn lix-tallet i teksten:

"Røgalarmen er gået grassat. Tobakshungeren skal udryddes. Men personlig nægter jeg at lade mig mobbe. ”Rygning kan dræbe”. Sådan står der sort på hvidt uden på mine cigaretter. Med store, ækle typer.

Forleden købte jeg et lillebitte skab af ægte sølv til inderlommen, mit livs første cigaretetui. Jeg er blevet skabsryger.

Dagen inden havde EU-kommissionen proklameret sine planer om at optrappe udryddelseskampagnennikotinnarkomaner. Verbale dødsdomme er ikke længere nok.

Fremover skal alle røgvarer tilsværtes med farvebilleder af forpestede lunger ogkræftpatientergravens rand. Da fik jeg nok.

Oplysning er godt, advarsler er bedre, forbud bedst. En forførende tankegang, og lovgiverne iBruxelles er foreløbig nået til fase to. Godt og vel. Trusler afgammeltestamentlige dimensioner. ”Rygning kan medføre en langsom og smertelig død.”

Så er det sagt. På samme måde som tordenprædikanter for 100 år siden drog i korstog mod øl, vin og spiritus.Dengang lykkedes det afholdsbevægelsen iDanmark at få kriminaliseret fremstilling, salg ogudskænkning af alkohol. Besindelsen sejrede dog hurtigt, og efter en måned blev lovenophævet 26. marts 1917. (…)"

PL = 175/21 = 8,33

LO-% = 56/175 = 32,0

Lix = PL + LO-% ≈ 40,3

I denne tekst er de mange punktummer med til at gøre teksten hakkene men ikke af den grund lettere.


Skrivekunst.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Tryk OK for at fjerne denne besked.