Semantik

Fra Skrivekunst.dk
(Omdirigeret fra Semantik)
Skift til:navigering, søgning
Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig. Akademisk ikon.png


Semantik betegner sprogligt indhold, og omfatter altså betydning, mening og tolkning. Lekskalsk semantik dækker over den betydning ordene altid har uanset kontekst.

Man husker systemer af ord frem for enkeltord, og disse systemer kan være strukturerede på en række forskellige måder: i betydningsskemaer over hvilke ord der hører sammen, at ord er synonyme, over-/underbegreber, modsætninger, osv.

Selektionsrestriktioner

Normalt optræder hverken ord eller sætninger alene, og det vil styre vores læsning.

Selektionsrestriktioner er de begrænsninger der er for hvordan ord sammensættes afhængigt af deres betydning, altså på hvilken måde et bestemt prædikat har en række valensroller af en bestemt type. Vi er generelt enige om hvordan selektionsrestriktionerne er selvom der er tale om komplicerede regler og vi sjældent er bevidste om dem.

I sætningen "Hunden sidder på kisten." (fra H. C. Andersen: "Fyrtøjet") har Hund 4 forskellige betydninger, sidder 7 forskellige betydninger, 13 forskellige betydninger og kisten 2 forskellige betydninger. Altså 728 forskellige betydningsmuligheder. Umiddelbart lader disse mulige betydninger sig reducere ved at opstille følgende selektionsrestriktion:

[levende væsen] sidderV2 {sted}VB.

Denne regel viser sig dog at være for simpel, idet man i stedet for "Der står en flue" vil sige "Der sidder en flue" selvom den står op. Det viser sig at små dyr sidder i stedet for at stå – skiftet sker et sted mellem duer (der sidder) og storke (der kan stå). Og fisk falder helt udenfor.

Brud

Sætningen "Blomsten sprang ud." læner sig op ad selektionsrestriktionen:

(levende væsen) springerV1.

Da en blomst ikke er et levende væsen overholder den dog ikke kravet. Desuden danner spring og ud her ét leksem, én semantisk enhed. Som udgangspunkt går man ud fra at hvert ord har en betydning, men det er ikke altid tilfældet og fx springe ud er semantisk set én enhed, et partikelverbum (med i hvert fald to betydninger, når det drejer sig om et menneske).


Sætningen "Christiansborg har haft fokus på udbygningen af sundhedsvæsenet " benytter sig af selektionsrestriktionen:

"<menneske> har haft fokus påV2 []"
"<Christiansborg> har haft fokus påV2 [udbygningen af sundhedsvæsenet]."

I sætningen har denne sætning et menneske som H-rolle og en ret fri E-rolle. Der er tale om en H-rolle fordi man ikke foretager sig noget fysisk for at have fokus på noget. Fordi der på H-rollen forventes et menneske er der brud på selektionsrestriktionenerne – hvis der er brud på selektionsrestriktionerne må man enten konkludere at det er forkert eller (mere oplagt) omfortolke. Man tolker derfor Christiansborg som metonymisk for politikerne på Christiansborg, da man som udgangspunkt antager at en sætning giver mening.

Sætningen "Pressede arbejdsgivere bøjer reglerne." "(Pressede arbejdsgivere) bøjerV2 [reglerne]." benytter sig af selektionsrestriktionen

"() bøjerV2 [bøjelig fysisk genstand]"
"(Pressede arbejdsgivere) bøjerV2 [reglerne]."

Da reglerne er ikke en fysisk genstand der kan bøjes, så der må der omfortolkes, og derfor omfortolker man bøjer og forstår sætningen i overført betydning. Her er tale om et metafor.

Sætningen "Før Kim Jong-Il stillede træskoene, nåede han at spille et par gigs nogle forskellige steder." – "Før (Kim Jong-Il) stilledeV2 [træskoene] […]" – har ikke brud på selektionsrestriktionerne, idet man rent faktisk kan stille træsko. Men da det ikke virker relevant eller giver mening i sin grundlæggende betydning, omfortolker man og antager at der er tale om det faste udtryk at stille træskoene. Her er tale om et metafor.

Kompositionel betydning

Betydninger der kan udledes af summen af de enkelte leds betydning er kompositionelle, bogstavelige, mens betydninger der ikke er forudsigelige ud fra summen af de enkelte leds betydning er ikke-kompositionelle, overførte, fx "De har sprængt budgettet."

Levende metaforer kan ikke stå i ordbogen men på et tidspunkt bliver nogle så indarbejdede at de bliver døde metaforer og dermed mister deres metaforiske betydning og bliver til ét leksem som typisk forefindes i ordbøger.

Mangefaceteret betydning

Ord som god har en meget vag betydning – med én eller flere positive kvaliteter – men i den konkrete sammenhæng er det nemmere at definere nærmere. Enten skalgod altså defineres kort og overordnet eller mangefacetteret. Eksempler: "en god paraply", "et godt måltid", "en god arkitekt", "et godt menneske".

Også fx begynde kan resultere i en mængde betydninger: "Han begyndte på bogen" – kunne betyde læse, skrive, oversætte, sætte, trykke, illustrere mm. Vi ved noget om bøger, og dens skabelsesproces og dens formål forbinder vi med den. "Han begyndte på bilen" kunne betyde reparere, male, bygge (fx LEGO-bil), tegne. Mulighederne hænger her sammen med at vi ved noget om biler.

Semantiske relationer

Type Definition Eksempler
Synonymer spise, æde
bil, øse
succesfuld, fremgangsrig
Komplementærmodsætninger modsætninger hvor der ingen mellemting er død, levende
bestå, dumpe
optaget, ledig
Gradsmodsætninger modsætninger hvor der er mellemting rig, fattig
ung, gammel
hurtig, langsom
smuk, grim
Forholdsmodsætninger det samme forhold beskrevet fra hver sin side eje, tilhøre
over, under
ansat, arbejdsgiver
give, få
Reversmodsætninger modsatrettede fylde, tømme
Artsmodsætninger (eller sidebegreber) modsætninger der har samme overkategori og er uforenlige ko, hest
løbe, gå (kategori: gangarter)
bror, søster (eller (til dels) forholdsmodsætninger, da x er søster til y <=> y er bror til x er til dels rigtigt, men man kan også være søster til en søster, så det gælder kun, hvis y er hankøn)
blå, rød (kategori: farver)
Over-/underbegreb dyr, ko
fugl, gråspurv
kvinde, søster
Del/helhed bil, motor
tekst, ord
vindue, hus

Abstraktionstrappe

På en abstraktionstrappe opstiller man synonymer for det samme emne efter hvor generelle og abstrakte udtrykkene er. Jo højere man kommer op ad trappen, jo mere omfattende, ukonkrete og vage er udtrykkene.

Abstraktionstrappe eksempel.png

Valensbærende foregange

Valensbærende foregange (også kaldet situationstyper) betegner den semantiske opdeling af bl.a. prædikater i tre typer: Materielle, mentale og essentielle.

Materielle foregange finder sted i tid og rum og er karakteriseret ved at kune passiveres: +'der'-passiv

Mentale foregange involverer et menneskeligt intellekt og er karakteriseret ved en H-rolle.

Essentielle foregange rummer resten og er karakteriseret ved ikke at kunne passiveres: ÷'der'-passiv

Hvilken type foregange der er mest fremherskende er med til at karakterisere en tekst eller er afsnit inden for en længere tekst. Især hvis overvægten af en foregang ændrer sig kan man bruge det i tekstkarakteristikken.

Eksempler

Fyrtøjet

"Der kom en Soldat marcherendeV1/V2-mat henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paaV3-mat Ryggen og en Sabel vedV3-mat Siden, for han havde været i KrigenV1-mat/ess, og nu skulle han hjemV1-mat. Saa mødteV2-mat han en gammel Hex paa Landeveien; hun var saa ækelV1-men, hendes Underlæbe hang hende lige ned paaV2-mat Brystet. Hun sagdeV2-mat/men: "God Aften, Soldat! hvor Du harV2-ess en pæn Sabel og et stort Tornister, Du er en rigtig SoldatV1-men*! Nu skal Du faaeV2-ess saa mange Penge, Du vil eieV2-ess!"

"Tak skal du haveV2-ess, din gamle Hex!" sagdeV2-mat/men Soldaten.

"Kan Du seeV2-men det store Træ" sagdeV2-mat/men Hexen, og pegede paaV2-mat et Træ, der stodV2-mat {ved Siden af dem}. "Det er ganske huultV1-ess inden i! Der skal Du krybe op iV2-mat Toppen, saa seerV2-men Du et Hul, som Du kan lade dig glide igjennemV3-mat og komme dybt i Træet! Jeg skal binde dig en Strikke omV3-matLivet, for at jeg kan heise Dig opV2-mat igjen, naar Du raaber paaV2-men mig!""

  • uden rigtig ville den være essentiel.

EF

"De økonomiske argumenter for dybtgående integration i EF er meget tyndeV1-ess. Alligevel er det en udbredt opfattelseV1/V2-men (=troet af mange), at der ikke er nogen vej uden omV1-men/ess (=er nødvendig) tilslutning til integrationsplanerne, dvs. det indre marked og den økonomiske og monetære union. Men nu, hvor vi i forvejen har udstrakt frihandelV1-ess, er der kun små effektivitetsgevinster vedV1-ess harmonisering af skatter og afgifter eller vedV1-ess en møntunion. Det er muligtV1-men/ess at deltage intensivt i den internationale arbejdsdeling som suveræn nationalstat, som bl. a. Sverige og Norge gør det.

Grundloven

"§ 1. Denne grundlov gælder forV2-ess alle dele af Danmarks Rige.

§ 2. Regeringsformen er indskrænket-monarkiskV1-ess Kongemagten nedarves tilV2-ess mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.

§ 3. Den lovgivende magt er hosV2-ess kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hosV2-ess kongen. Den dømmende magt er hosV2- ess domstolene.

§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirkeV1-ess og understøttes som sådan afV2-ess/mat staten."

I teksten er der næsten udelukkende essentielle prædikater, og det er derfor ikke en tekst hvor der sker noget, den foregår ikke i tid og rum, og derfor er der ikke nogen der føler eller mener noget.

Sandhedsbetingelser

Det er ikke muligt uden videre at udtale sig om hvorvidt en ytring er sand, men man kan udtale sig om dens sandhedsbetingelser: De betingelser der skal opfyldes for at sætningen er sand.

Man kan opstille sandhedsbetingelserne for en ytring, hvis man forstå den: At forstå betydningen af en ytring er at kunne opstille dens sandhedsbetingelser.

Når man kender sandhedsbetingelserne kan man gå ud i verden og afgøre om sætningen er sand eller falsk.

Sandhedsbetingelserne er altid de samme for den samme sætning, og ændrer sig ikke selvom konteksten ændrer sig, da syntaksen og semantikken ikke ændrer sig afhængigt af konteksten.

Sandhedsbetingelser er én måde at nærme sig betydningen af en ytring på; en anden mulighed er at overveje hvorfor jeget udsiger sætningen. Dette er et helt andet plan end sandhedsbetingelserne, da man i stedet kigger på hele situationen: Hvem siger det til hvem i hvilken situation, og hvad er hans hensigt med at sige det? Man kan forestille sig mange sammenhænge hvor den samme sætning har forskellige betydninger og når situationen tilskrives betydning analyseres ytringer som talehandlinger.

Eksempel

"Jeg malede alle vores vinduer sidste år." (Funktionsanalyseret: "(Jeg) maledeV2 [alle vores vinduer] {sidste år}.")

  • der eksisterer et antal vinduer
  • taleren (afsenderen) har (er medejer af) disse vinduer
  • taleren malede dise vinduer et år før taletidspunktet

Sandhedsbetingelser og talehandlinger er grundlæggende forskellige.

Begge vedrører betydningen af sætninger/ytringer.

"Jeg har en sort Toyota."

I ytringen er der en person, jeg, og en bil, Toyota, og en relation mellem person og bil, har, så hvis sætningen skal være sand er dette de sandhedsbetingelser som kan undersøges i virkeligheden.

Jo

Jo giver en forventning om at modtageren er klar over hvad der fortælles. For at det kan være relevant skal det være nyt, men nogle gange har man brug for at sige noget der er kendt, og jo markerer det som allerede kendt, så modtageren ikke skal brokke sig. Man kan snyde med brugen af jo ved at indsætte det steder hvor det ikke hører hjemme.

Skrivekunst.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Tryk OK for at fjerne denne besked.