Morfologi

Fra Skrivekunst.dk
(Omdirigeret fra Morfologi)
Skift til:navigering, søgning
Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig. Akademisk ikon.png


Morfologi er læren om ordenes mindste betydningsbærende bestanddele og disses grammatiske funktioner.

Det er hvordan ordene føles i dag der er afgørende og ikke hvilken etymologi der ligger bag; fx er både praktsb~iskadj (fordi -isk er en adjektiverende endelse) og praktiskadj gyldige morfologiske analyser.

Morfemer

Typer:

  • Rødder
  • Afledninger
  • Bøjningsendelser


I fx forp+mand betegner for retning, og rummer dermed præpositionsbetydningen, og derfor er der tale om en sammensætning. I for~klar~ing er dette ikke tilfældet, og derfor er det en afledning. Ofte indikerer trykket hvilken der er tale om.

Rod

En rod er et morfem der enten alene eller med bøjningsendelse kan udgøre et selvstændigt ord.

Eksempler

spis-er, skriv~ning, kaffe+kopp-en

"Pensl lige brødet!"

"Penslsbvbimp lige brødet!"

Det første nulmorfem er afledning, det andet bøjning. Penslsb er roden, Penslsbvb er stammen.

Stamme

En stamme er et eller flere morfemer der tilsammen udgør et ord, uden eventuelle bøjningsendelser. Bøjningen kommer altid til sidst, og når man fjerner bøjningen er det stammen der er tilbage.

Eksempler

spiser, skrivningen, kaffekoppen

"Pensl lige brødet!"

"Penslsbvbimp lige brødet!"

Det første nulmorfem er afledning, det andet bøjning. Penslsb er roden, Penslsbvb er stammen.

Alomorfer

Varianter af det samme morfem kaldes alomorfer.

Eksempler

bebyggelserne; byg og bygg er alomorfer da de anses for at være varianter af det samme morfem.

morfologisk analyse
ugerne uge-r-ne
månederne måned-er-ne
dagene dag-e-ne
årene årsbplur-enebestemt

-r- og -er- og -e- og Øplur er alomorfer og -ne og -ene- er alomorfer.

morfologisk analyse
synger syng-er
sang sang
sunget sung-et

syng, sang og sung er allomorfer.


"Hun gjorde det med kløgt og snilde."

"Hun gjorde det med kløgadj~tsb(-Øsing) og snilde."

Kløg og klog anses her for at være allomorfer, men dette er til diskussion. Det er hvordan ordene føles i dag der er afgørende og der er ikke en klar grænse for hvornår ord er allomorfe. Etymologi er ikke relevant.

Notation

Klammer benyttes ved flere end to morfemer ud over bøjningsendelsen for at fjerne tvetydigheder, fx forklaring – [for~klaradjvb]~ingsbsing og "frifindelsen" – [friadj+findvb]~elsesbsing-nbestemt-fælleskøn

Grunden til at der ikke behøver en parentes om forretning i forretningshemmeligheder, [for~retvb]~ningsb(s)+[hemmeligadj~hedsb]-erplur, er at ~ning altid skal aflede noget før det knytter sig til det følgende ord, og derfor er det overflødigt med parentes.

Der skal aldrig parentes foran en bøjning, så denne analyse af betalingen er forkert: *[[be~talvb]~ingsb]-Øsing-enfælleskøn-bestemt.

Nulmorfem

Skrives Ø.

begyggelsen, be~bygg(vb)~else(sb)-Ø(sing)-n(bestemt); efter bebyggelse bestemmes ental (Ø, nulmorfem) eller flertal (-r)

Afledning

En afledning ændrer ordet, og det gør bøjning ikke. Bøjning er obligatorisk, afledning er valgfrit.

bebyggelserne, be~bygg(vb)~else(sb)-r(plur)-ne(bestemt)

-else er et afledningsmorfem (http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=-else)

Om man bør opdele ved præfikser som be- afhænger af om det efterfølgende ord giver mening, eksempelvis bør bearbejde opdeles, men begynde bør ikke opdeles.

I lang de fleste tilfælde kan præfikser ikke ændre et ords ordklasse – derfor er der ikke nogen angivelse af ordklasse efter fx for i forklaring: [for~klaradjvb]~ingsbsing.

Eksempler

"Flyveren lander kl. 14."

"Flyvvb~ersbsing-enbestemt-fælleskøn landsbvb-erpræs-akt kl. 14."


"Pensl lige brødet!"

"Penslsbvbimp lige brødet!"

Det første nulmorfem er afledning, det andet bøjning. Penslsb er roden, Penslsbvb er stammen.


"Der er brug for praktisk klogskab."

"Der er brug for praktisk klogadj~skabsb."

Klog = rod


Altid inda+ og opa+, og IKKE op~ og ind~.

Bøjning

Bøjning er obligatorisk i modsætning til afledning der er valgfrit (et aktivt tilvalg).

Bøjningen kommer altid til sidst, og når man fjerner bøjningen er det stammen der er tilbage. Fx er *årsbsing/plur+sagsbsing-enbestemt-fælleskøn forkert fordi bøjning først kommer til sidst medmindre det er særligt nødvendigt, hvilket det ikke er i dette tilfælde.

Bestemthed

bestemthed angives ikke på substantivet i bøjninger, hvor artiklen angiver det. fx et gennembrud, det store gennembrud men gennembruddet.

Det er kun ved bestemthedsendelser, at køn fremgår af bøjningselementer i substantiver. Derfor angives køn kun for substantiver i bestemt form.

Sammensætning

Altid inda+ og opa+, og IKKE op~ og ind~. Op og andre adverbier brugt som afledning, som i eks. op~lysvb, er forkert, og bør noteres opa+lysvb. Selvom det fremgår af nogle løsningsforslag, for Tavs har skiftet mening.

Bindebogstav

Bindebogstaverne s og e benyttes nogle gange i sammensatte substantiver mellem rødderne.

I en morfologisk analyse er bindebogstaver er ikke rigtige morfemer, fordi de ikke har en betydning.

Bindebogstavet s benyttes tit når førsteleddet er sammensat, fx dame[skindfrakke] vs. [dameskind]sfrakke, men fx *fodboldskamp er en undtagelse fra denne retningslinje.

Eksempler

barnevogshjul

[barnsb(e)+vognsb](s)+hjulsbsing el. plur

fødselsdagsindbydelse

[fødvb~selsb(s)+dagsb](s)+[[inda+bydvb]~elsesb]-Øsing

Tryk

' = tryk, o = tryktab

Ofte indikerer trykket om et præfiks er et afledningsmorfem eller et rodmorfem. I fx forp+mand har for stærktryk og betegner retning, og rummer dermed præpositionsbetydningen, og derfor er der tale om en sammensætning. I for~klar~ing er dette ikke tilfældet, og derfor er det en afledning.

Eksempler

"Vi begyndte at lære kinesisk. Begyndelsen var vanskelig."


"Vi begyndvb-tepræt-akt at lære kinesisk. Begyndvb~elsesbsing-nbestemt-fælleskøn var vanskelig."

begyndrod-tebøjningsendelse


"Hæsheden var ved at fortage sig."

"Hæsadj~hedsbsing-enbestemt-fælleskøn var ved at fortage sig."


"Galningen er blevet pågrebet."

"Galadj~ningsbsing-enbestemt-fælleskøn er blevet pågrebet."


"at": at eller atk – det afhænger af sammenhængen om det er en infinitivartikel eller en underordnende konjunktion.

Øvelse: Bulletin for De Europæiske Fælleskaber 1990

"Årsrapport fra komitéen til udarbejdelse af BNImp

Rådets direktiv om harmonisering af fastlæggelsen BNI i markedspriser blev godkendt den 13.2.1989. Dette direktiv har til formål at sikre begrebsmæssig og praktisk sammenlignelighed samt detaljerethed i oplysningerne, der indgår i BNImp. For at opnå dette har kommissionen søgt assistance hos en forvaltningskomité, der allerede har holdt møde to gange, nemlig i juni og november 1989. Komitéen har godkendt den endelige udgave af den interne forretningsorden. En første drøftelse af det territoriale anvendelsesområde for BNI har fundet sted. Et nyt dokument vil blive forelagt til drøftelse og godkendelse på komitéens møder i 1990. (…)" (Bulletin for De Europæiske Fælleskaber 1990: Aktivitetsrapport 1989)


Årsb (s)+rapportsbsing frap komitésbsing -enfællekøn-bestemt tilp [ud~arbejdvb ]~elsesbsing afp BNIsb +mpsbsing

Rådsbsing -etintetkøn-bestemt ~sart direktvb ~ivsbsing omp harmonisb ~servb ~ingsbsing afp [fastadj +læggvb ]~elsesbsing -nfælleskøn-bestemt BNIsbsing ip markedsb (s)+prissb -erplur blevvb-præt-akt godadj +kendvb -tsup denart-sing-fælles-bestemt 13.2.1989. Dettepron direktvb ~ivsbsing harvb-præs-akt tilp forp +målsb atinf sikrvb -einf-akt [be~grebvb ]~Øsb (s)~mæssigadjpos-sing-fælleskøn-ubestemt ogK praktsb ~iskadjpos-sing-fælleskøn-ubestemt [sammena +lignvb ]~eligadj ~hedsbsing samtK detaljesb ~retadj ~hedsbsing ip [op~[lyssbvb] ]~ningsb -erplur -nebestemt , ders inda +gåvb -rpræs-akt ip BNIsb +mpsbsing . Forp atinf op~nåvbinf-akt dettepron harpræs-akt kommissionsbsing -enfælleskøn-bestemt søgvb -tsup assistvb ~ancesbsing hosp enart-fælleskøn-ubestemt [for~valtvb ]~ningsb (s)+komitésbsing , ders alleredea harpræs-akt holdvb -tsup mødvb ~esbsing toto gangsb -eplur , nemliga ip junisb ogK novembersb 1989. Komitésbsing -enfælleskøn-bestemt harpræs-akt godadj +kendvb -tsup denart-sing-fælles-bestemt endeligadj -epos-sing-bestemt [udra +gavvb ]~esbsing afp denart-sing-fælleskøn-bestemt internadj -epos-sing-bestemt [for~retvb ]~ningsb (s)+ordensbsing . Enart-sing-fælles-ubestemt førsteto drøftvb ~elsesbsing afp detart territorisb ~aladj -epos-sing-bestemt [an~vendvb ]~elsesb (s)+områdesbsing forp BNIsbsing harpræs-akt fundvb -etsup stedsb . Etart-sing-intetkøn-ubestemt- nyadj -tpos-sing-intetkøn-ubestemt dokumentsbsing vilpræs-akt blivvb -einf-akt forep +lagvb -tsup tilp drøftvb ~elsesbsing ogK [godadj +kendvb ]~elsesbsingp komitésbsing -enfælleskøn-bestemt ~sart mødvb ~esb -rplur ip 1990.

Øvelse: Himmel og Helvede

"Indgangen fra Vesterbrogade til Westend var en smal port mellem en elegant møbelforretning og en lille snusket aviskiosk. I hjørnet til højre lige når man var kommet ind ad porten, lå der en opgang. Vesterbrogade 69. Op først derefter begyndte Westend numrene. Indehaveren af møbelforretningen ejede hele ejendommen. På 4. sal lå den klublejlighed, hvor jeg havde boet de første år jeg var i København.

Lejligheden nedenunder på 3. sal var indrettet til lysbadeklinik. Lægen der havde klinikken var specialist i fysiurgiske sygdomme. Han var gammel og havde ikke fulgt med tiden. Lige efter krigen var klinikken mondæn og meget besøgt, også af kendte mennesker, deriblandt et berømt skuespillerpar, nu havde patienterne svigtet. Behandlingen var for gammeldags og lægen for excentrisk til at virke troværdig. Hans store buskede og uplejede overskæg var fuld af brødkrummer og dråber fra morgenkaffen, som han med stort velbehag suttede ud af skægtotterne i løbet af dagen." (Kirsten Thorup: Himmel og helvede, 1982, side 1)

Inda+gangsbsing-enfælleskøn-bestemt frap Vestsb~eradj+brosb+gadesb tilpWestendsb varvb-præt-akt enart(-sing-fælleskøn-ubestemt) smaladjpos-sing-fælleskønubestemtportsbsing mellemp enart(-sing-fælles-ubestemt) elegantadjpos-singfælleskøn-ubestemt møbelsb+ [forretvb~ningsb]-Øsing ogK enart(-sing-fælleskønubestemt)lilleadjpos-sing-fælleskøn-ubestemt snusksb~etadjpos-sing-fælleskøn-ubestemtavissb+kiosksbsing. Ip hjørnesbsing -tintetkøn-bestemt tilp højreadj/højresbligea nårk manpron varvb-præt-akt kommvb-etsup indadyn adp portsbsing –enfælleskøn-bestemt, låvb-præt-akt ders enart(-sing-fælles-ubestemt) opa+gangsbsing.Vestsb ~eradj+brosb+gadesb 69. OgK førsta dereftera (dera+efterp)begyndvb-tepræt-akt Westendsb+numrsb-eplur-nebestemt.[Inda~estat+havvb~ersb]-Øsing -enfælleskøn-bestemt afp møbelsb+forretvb~ningsbsing-enfælleskøn-bestemt ejvb-edepræt-akt heladj-epos-sing-bestemtejvb~enadj~dommsbsing-enfælleskøn-bestemt. Påp 4. salsbsingpræt-aktdenpron klubsb+lejvb~ligadj~hedsbsing, hvora jegpron havvb-depræt-aktbovb-etsup deart førstadj-epos-plur årsbplur jegpron varvb-præt-akt ipKøbenhavnsb.

Lejvb~ligadj~hedsbsing-enfælleskøn-estemt nedenundera(neda~ena+underp) påp 3. salsbsing varvb-præt-akt inda+rettvb-etsup tilp[lyssb+ badvb](e)+kliniksbsing. Lægvb~esbsing-nfælleskøn-bestemt dershavvb-depræt-akt klinikksbsing-enfælleskøn-bestemt varvb-præt-aktspecialadj~istsbsing ip fysiurgisb~skadj-eplur sygadj~dommsb-eplur.Hanpron varvb-præt-akt gammeladjpossing-fælleskøn-ubestemt ogK havvb-deprætaktikkea fulgvb-tsup medp tidsbsing-enfælleskøn-bestemt. Ligea efterp krigsbØsing-enfælleskøn-bestemt varvb-præt-akt klinikksbsing-enfælleskøn-bestemtmondænadjpos-sing-fælleskøn-ubestemt ogK megeta besøgvb~tadj, ogsåa afpkendvb~tadj-eplur menneskesb-rplur, deriblandta (dera+[ip+blandtp]) etartsing-intetkøn-ubestemt berømvb~tadjpos-sing-ubestemt [skuvb~esb+spillvb~ersb]+parsbsing nua havsb-depræt-akt patientsb-erplur-nebestemt svigtvb-etsup.Be~handlvb~ingsbsing-enfælleskøn-bestemt varvb-præt-akt fora[gammeladj+dagsb~sadj ogK lægvb~esbsing-nfælleskøn-bestemt foraexcentriskadjpos-sing-fælleskøn-bestemt tilp atinf virkvb-einf-akt trovb+[værdsb~igadj]-Øpos-sing-fælleskøn-ubestemt. Hanpron~sart storadj-epos-sing-bestemtbusksb~edadj-epos-sing-bestemt ogK u~[plejvb~edadj]-epos-ing-bestemtoverp+skægsbsing varpræt-akt fuldadjpos-sing-fælleskøn-ubestemt afpbrødsb+krummesb-rplur ogK dråbesb-rplur frap morgensb+kaffesbsingnfælleskøn-bestemt, somk hanpron medp storadj-tpos-sing-intetkøn-ubestemtvela+behagsbsing suttvb-edepræt-akt udadyn afp skægsb+tottsb-erplurnebestemtip løbvbsbsing-etintetkøn-bestemt afp dagsbsing-enfælleskøn-bestemt.

Noter til øvelsen

Gammeldags, [gammeladj+dagsb~sadj, er en samdannelse, et ubøjeligt adjektiv.

Øvelse: Betalingen til privathospitalerne

"Den konservative partiformands nye forklaring i sagen om betalingen til privathospitaler bliver nu kritiseret for at være et forsøg på at dække over sandheden. Kritikken kommer fra SF’s sundhedsordfører på baggrund af Politikens gennemgang af Espersens svar til journalisterne ..."


Denart konservativadj-epos-sing-bestemt (konservvb~atsb~ivadj) partisb+[forp+mandsbsing]~sart nyadj-epos-sing-bestemt [for~klaradjvb]~ingsbsing ip sagsbsing-enfælleskøn-bestemt omp [be~talvb]~ingsbsing-enfælleskøn-bestemt tilp privatadj+hospitalsb-erplur blivvb-erpræs-akt nua kritiservb-etsup forp atinf værvb-einf-akt etart [for~søgvb]~Øsbsingp atinf dækkvb-einf-akt overp sandadj~hedsbsing-enfælleskøn-bestemt kritikksbsing-enfælleskøn-bestemt kommvb-erpræs-akt frap SFsb~’sart sundadj~hedsb(s)+[ordsb+[førvb~ersb]]-Øsingp bagp+grundsb(-Øsing) afp Politikensb~sart [gennemp+gavb]~ngsbsing afp Espersensb~sart svarvbsbsing/plur tilp journalsb~istsb-erplur-nebestemt

Øvelse: Frifindelsen af datteren

"Årsagen til at frifindelsen af datteren ikke automatisk fører til en sag mod faderen fordi en af dem med sikkerhed har begået forbrydelsen ligger i retssikkerheden."


årsagsbsing-enbestemt-fælleskøn tilp atk [friadj+findvb]~elsesbsing-nbestemt-fælleskøn afp dattersbsing-enfælleskøn-bestemt ikkea automatsb~iskadja førvb-erpræs-akt tilp enart sag-Øsing modp fadersbsing-enfælleskøn-bestemt fordik ento (artikel ville her ikke være korrekt) afp dempron medp sikkeradj~hedsb(-Øsing) harvb-præs-akt / havb-rpræs-akt be~gåvb-etsup [for~brydvb]~elsesbsing-nfælleskøn-bestemt liggvb-erpræs-akt ip retsb(s)+[sikkeradj~hedsb]-Øsing-enfælleskøn-bestemt

Noter til øvelsen

årsagsbsing-enbestemt-fælleskøn frem for *årsb+sagsbsing-enbestemt-fælleskøn, da almindelige sprogbrugere ikke opfatter ordet årsag som sammensat af to rødder.

[friadj+findvb]~elsesbsing-nbestemt-fælleskøn – her ville det være en fejl at undlade klammerne, da konstruktionen findelse skal udelukkes, da det ikke er et gyldigt ord. Fri er en rod og derfor er det en sammensætning og ikke en afledning.

automatsb~iskadja – der kan på Ø's plads, afhængigt af ordet, også være et t, men på dansk ønsker man sjældent at sætte t på ord, der ender på sk – i modsætning til svensk.

"ento af dem" – artikel ville her være forkert.


Skrivekunst.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Tryk OK for at fjerne denne besked.