Personer
Hovedartikel: Fortælling.
Kategorier
Hovedperson
Der hvor der naturligt opstår konflikt mellem forskellige dele af fortællingens miljø og mellem miljøet og handlingen, er gode steder at finde og placere hovedpersoner. Hovedpersonerne bør have adskillige motivationer der giver god mening, og de bør flytte sig på de tre skalaer. Spørg dig selv hvad de ønskede at opnå inden handlingen finder sted, hvordan dette passer med handlingen, og hvilken personlig tilknytning de har til handlingen.
Modstander
En modstander modarbejder hovedpersonens færd mod sit mål, og hvis modstanderens handlinger er decideret onde er der tale om en skurk.
En modstander kan være ikonisk ond, og dennes ondskab vil i så tilfælde ikke blive forklaret med psykologiske træk og komplekse motivationer, men i stedet blot stå til skue. Dette kan nemt føles som en kliché.
Hvis forfatteren vil have en modstander som læseren forstår, skal du i stedet arbejde med modstanderens bevæggrunde på samme måde som du gør med hovedpersonens; og hvis vi fatter sympati for modstanderens bevæggrunde, og de blot er i modstrid med hovedpersonens uden at være ondskabsfulde, vil det øge læserens indlevelse i konflikten.
Biperson
Statist
En måde at få en uvæsentlig person til ikke blot at føles som en rolle er at give personen ét markant karaktertræk som ikke falder naturligt sammen med deres rolle i fortællingen.
Personkarakteristik
Larry Brooks inddeler personegenskaber i tre dimensioner. Han lægger særligt fokus på de øjeblikke der viser personens sande jeg og på hvordan hovedpersonens udvikling kobles sammen med plottets struktur.
Narratologisk analyse af personer
Personudvikling
Larry Brooks kobler hovedpersonens udvikling sammen med plottets struktur.
Sørg for at handlingen tidligst straffer de brister hårdt som personen i løbet af handlingen skal overvinde, og vis både personen og læseren konsekvenserne.
Begær og behov
Inden for skrivehåndværket benytter man ofte en skelnen mellem en persons begær og behov (en. want og need). Et begær er hvad en person bevidst tilstræber, mens et behov er hvad en person i virkeligheden har brug for. Ofte vil en person i starten af en fortælling gå efter hvad vedkommende begærer og i løbet af fortællingen sande hvad vedkommende behøver.
Typisk vil hovedpersonens brist blive etableret tidligt men først senere vil personen aktivt begynde at arbejde sig frem mod at overvinde bristen. Dette modsvarer ofte vendepunktet fra første til anden akt i tre-akter-modellen. Ofte vil personen senere få et tilbagefald der er med til at skabe fortællingens mest håbløse øjeblik. Ofte vil personens indre konflikt på et tidspunkt på en eller anden måde knytte sig til den ydre konflikt, og det kan være øjeblikket hvor personen endelig lægger sit begær bag sig og forstår at det er dens behov der vil gøre det muligt at nå en lykkelig slutning på handlingen.
Husk at læseren mere tror på hvad denne ser personen gøre end hvad personen siger om sine behov.
Indlevelse i personer
Fundamentet for en fortælling er at læseren lever sig ind i personerne; handlingen og miljøet vækker sjældent interesse hvis ikke personerne gør det.
Sørg for at der er variation i personernes følelser. Det bliver monotont at en person altid har én meget dominerende og højt justeret følelse, fx vrede.
De tre skalaer: Sympati, motivation og kompetence
Brandon Sanderson opstiller tre måder hvorpå man kan vække læserens interesse for en fortælling ved hjælp af indlevelse i personer:
- Sympati: Hvor tiltalende er personen?
- Motivation: Hvor målbevidst er personen?
- Kompetence: Hvor kompetent er personen?
Hver af disse er skalaer som en person indplacerer sig på.
Sympati: Fra usympatisk til sympatisk
At etablere empati for hovedpersonen er noget af det første man bør sørge for at gøre som forfatter. Der er tre måder hvorpå der nemt kan skabes empati for personen på:
- Personen er som os
- Personen er rar
- Andre personer kan lide personen
En person med en tragisk fortid er nemmere for læseren at respektere og leve sig ind i hvis personen forsøger at kigge fremad frem for at vælge fokusere på dens fortid, fx i dens introspektion. Det er vigtigt at den viser andre følelser end dem forbundet med fortiden og det er ofte en god idé at sætte andre personer til at belyse dens fortid frem for personen selv. Hvis personen er for navnebeskuende bliver den nemt ynkelig frem for sympatisk.
Motivation: Fra inaktiv til proaktiv
Målbevidste personer der begærer noget er som udgangspunkt mere interessante for læseren. Forfatteren bør tidligt etablere en motivation hvis mål læseren hepper på at personen når. Forfatteren bør også tidligt etablere hvorfor personen ikke kan opnå sit mål på nuværende tidspunkt og etablere en personlig forbindelse til handlingen.
Det er risikabelt at give en person én altdominerende motivation, da det nemt kan blive trættende for læseren, og mindsker indlevelsen. Dette kan afhjælpes ved at skabe tilstrækkelig variation i personens sindstilstand og skabe tilstrækkelig fremdrift i personens udvikling.
Mens et mål kan opnås og så er overstået fortsætter motivationen også efter et mål er opnået. Mål ændrer sig, mens motivation udgør en del af personens kerne.
En persons motivation bør fremgå af hvordan personen beskriver sine omgivelser og andre personer; overvej fx hvad der er anvendeligt for at personen kan nå sit mål.
Kompetence: Fra inkompetent til kompetent
Hvor kompetent en person er handler om hvor god personen er (blevet) til det som personen har behov for at være god til.
Forfatteren skal sørge for at etablere fremdrift i udviklingen frem mod at personen bliver tilstrækkelig kompetent. Det skal klarlægges hvordan personen vil forandre sig og forfatteren skal vise en karakterbrist eller etablér en færd personen skal ud på.
Husk at læseren mere tror på hvad denne ser personen gøre end hvad personen siger om sine kompetencer.
En person er for kompetent når ting der burde være vanskelige for personen ikke er det. Hvad der bør være vanskeligt handler om typen af fortælling. Generelt vil sympatien for en person falde hvis ingenting er vanskeligt for den. Det er generelt lettere at lykkes med en fortælling hvor personerne både har styrker og svagheder på kompetenceområdet fremfor personer der er gode til alt.
Samspillet mellem de tre skalaer
Som udgangspunkt skal en person bonne ud på mindst én af disse skalaer fra starten for at fastholde læserens interesse. Det fungerer ofte godt at forskellige personer i en historie ligger højt på forskellige skalaer
Ved at flytte personen på enhver af disse tre skalaer skabes der fremdrift i historien.
En ikonisk helt flytter sig ikke særligt meget på nogen af de tre skalaer og ofte er de alle tre højt oppe.
Der vil ofte være et sammenfald mellem et skift i hovedpersonens mål og hovedpersonens kompetence, så målet skifter fra hovedpersonens begær til hovedpersonens behov.
Det er vigtigt at skelne mellem en persons særheder og en persons egentlige personlighed. En persons særheder bør spille ind på en eller flere af de tre indlevelsesskalaer. Ved at bruge en særhed til fx at vise målbevidsthed hvad en hobby angår, kan vi som læsere bedre tro på at personen kan udvise målbevidsthed hvad handlingens færd angår.
Bemærk at enhver bevægelse på de tre skalaer er bedre end stilstand.
Brister, handicaps og begrænsninger
En brist er en fejl ved personen som fortællingen påpeger den burde have rettet op på, og som det bliver nødvendigt for personen at rette op på hvis slutningen skal være lykkelig. Læseren bebrejder personen en brist.
Et handicap er en begrænsning som personen ikke selv er skyld i og som ikke kan ændres. Personen må i stedet finde en måde at overvinde de udfordringer som handicappet stiller den overfor hvis personen skal sejre. Læseren bebrejder ikke personen et handicap.
En begrænsning er en selvvalgt indskrænkning af personens handlefrihed der ikke som udgangspunkt forandrer sig men som den i stedet må navigere indenfor, fx et moralkodeks.
Ved at fastlægge brister, handicaps og begrænsninger skaber det rammen for at udforske personens motivation og dernæst potentielle konflikter og mulige handlinger.
Personer og roller
Hvis en persons rolle i en historie er det eneste fokus, kommer personen nemt til at føles forfladiget. Man bør derfor huske at alle personer ser sig selv som hovedpersonen i deres eget liv, at de har en fortid og at de har noget de begærer og behøver – og at de ville have levet et andet liv hvis ikke fortællingens handling havde hevet dem med sig.
Hvis en person viser sig ikke at passe ind i den rolle som synopsen har tildelt den, når forfatteren først lærer den bedre at kende, kan forfatteren overveje enten at omskrive synopsen så den matcher den retning personens indflydelse på handlingen har taget eller caste en nyskrevet person i rollen.
En måde at finde ud af om en person er den rette til rollen i en handling er at friskrive i personens synsvinkel inden man går rigtigt i gang og på den måde lære personen bedre at kende.
En person kan være den forkerte til en rolle, hvis denne persons personlighed og udvikling distraherer fra den tiltænkte handling.
Dialog, beskrivelse, handlinger og introspektion
Forfatteren har fire måder at karakterisere personer på:
- Dialog
- Beskrivelse
- Handlinger
- Introspektion
Disse bør alle bruges til at formidle personens placering på de tre skalaer, deres brister og den udvikling der sker.
Enhver beskrivelse karakteriserer både fortælleren og det der beskrives.
Som forfatter er man ofte tilbøjelig til at bruge mere plads på introspektion end man bør, og så risikerer man hurtigt at trætte læseren. Man skal sørge for at læseren har følelsen af at noget er opnået når en person har brugt tid på introspektion. Ofte er det især hovedpersonens udvikling der afspejles og bevæges i introspektion.
Kvinden i fryseren ... https://tvtropes.org/pmwiki/pmwiki.php/Main/DisposableWoman
Stemme
Sørg for at personens baggrundshistorie, bevæggrunde og personlighed påvirker deres egne beskrivelser af verden omkring dem og udtryksmåde, især brugen af sammenligninger og metaforer. Det er især vigtigt at personernes tankemønstre afspejler deres baggrund.
Spørgsmål til udforskning af personer
Dramaets syv grundlæggende spørgsmål
- Hvad er det personen begærer?
- Hvad er det personen har behov for?
- Hvordan er begæret og behovet i konflik med hinanden i personen?
- Hvordan er de i konflikt med hinanden i verden uden for personen?
- Hvordan er de i konflikt med hinanden blandt andre personer?
- Hvordan ændrer personen sig gennem disse konflikter, og hvordan påvirker forløsningen personen?
- Hvordan påvirker ændringen andre personer?
Personen og dennes drøm
- Hvad er din største drøm? Hvorfor?
- Hvad forhindrer dig i at opnå din drøm? I dig selv og ude i verden.
- Hvad hjælper dig med at opnå din drøm? I dig selv og ude i verden.
- Hvad er det værste der kan ske på vejen mod din drøm?
Larry Brooks
Marcel Proust
Links
Hvis du mangler inspiration til navne, har Scrivener en funktion til at generere kombinationer af for- og efternavne der netop er så normale eller sjældne som man ønsker.
Faldgruber
Bemærk at det er en problematisk kliché at motivere en person ved at tage livet af især kvinder i dennes liv. Læs mere.
Litteratur om personer
- Characters & Viewpoints af Orson Scott Card
- Characters, Emotion & Viewpoint: Techniques and Exercises for Crafting Dynamic Characters and Effective Viewpoints af Nancy Kress
- Creating Character Arcs: The Masterful Author's Guide to Uniting Story Structure, Plot, and Character Development (Helping Writers Become Authors Book 7)
- Creating Character Arcs Workbook: The Writer's Reference to Exceptional Character Development and Creative Writing (Helping Writers Become Authors Book 8) af K. M. Weiland
- Creating Short Fiction af Damon Knight
- Dynamic Characters af Nancy Kress
- Conflict and Suspense af James Scott Bell
- Emotion Amplifiers af Angela Ackerman and Becca Puglisi
- Getting Into Character: Seven Secrets a Novelist Can Learn From Actors af Brandilyn Collins
- How to Write a Damn Good Novel af James N. Frey
- How to Write a Damn Good Novel II af James N. Frey
- Inside Story: The Power of the Transformational Arc af Dara Marks
- Outlining Your Novel: Map Your Way to Success (Helping Writers Become Authors Book 1) af K.M. Weiland
- The Art of Dramatic Writing af Lajos Egri
- The Emotion Thesaurus: A Writer's Guide to Character Expression af Angela Ackerman and Becca Puglisi
- The Negative Trait Thesaurus: A Writer's Guide to Character Flaws af Angela Ackerman and Becca Puglisi
- The Positive Trait Thesaurus: A Writer's Guide to Character Attributes af Angela Ackerman and Becca Puglisi
- The Plot Whisperer: Secrets of Story Structure Any Writer Can Master af Martha Alderson
- The Writer's Guide to Character Traits af Linda N. Edelstein
- Writing for Emotional Impact: Advanced Dramatic Techniques to Attract, Engage, and Fascinate the Reader from Beginning to End af Karl Iglesias
| Skrivekunst | |||
|---|---|---|---|
| Form |
| ||
| Indhold |
| ||
| Handling | |||
| Personer | |||
| Miljø | |||
| Tema | |||
| Virkemidler |
| ||
| Livsstil |
| ||
| |||
| Skrivekonkurrencer (0) | |||
| Forlag (156) | |||