|
|
| (13 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| ==''The MICE Quotient''==
| | {{DISPLAYTITLE:Fortælling}} |
| Strukturteori der kan benyttes til at konstruere og forstå enhver type fortælling. Oprindeligt udviklet af [[Orson Scott Card]] og efterfølgende videreudviklet af [[Mary Robinette Kowal]].
| |
|
| |
|
| ''MICE'' = milieu, inquiry, character, event – miljø, undersøgelse, karakter, begivenhed.
| | Skønlitterære fortællinger er kunstfærdige løgne hvis sandheder er [[tema|tematiske]] i stedet for at være som hverdagens ligefremme sandheder. |
|
| |
|
| Som forfatter er ens opgave at afgøre hvad karakteren behøver at gøre og derpå systematisk forhindre karakteren i at nå dette mål, for når målet er nået er fortællingen ovre.
| | == [[Genre]] == |
|
| |
|
| En '''miljøfortælling''' begynder når en karakter ankommer til et bestemt sted og slutter når karakteren forlader det igen. Konflikten handler om at navigere levende ud af miljøet igen.
| | == Konflikt som limen i en fortælling == |
| | {{Konflikt som lim}} |
|
| |
|
| En '''undersøgelsefortælling''' handler om at besvare spørgsmål. De begynder når karakteren stiller et spørgsmål og slutter når spørgsmålet besvares. Konflikten handler om at blive forhindret i at finde svaret ved fx at blive løjet overfor, ved ikke at kunne forstå svaret, ved at blive ført på vildspor.
| | [[Brandon Sanderson]] anser [[konflikt]] for limen der binder de tre primære ingredienser i en fortælling sammen: [[Handling]], [[personer]] og [[miljø]]. Han mener også at personerne generelt er det vigtigste element for de fleste læsere, og at de selv i [[Fantastik|de fantastiske genrer]] er vigtigere end miljøet. |
| | {{Clear}} |
|
| |
|
| En '''karakterfortælling''' handler om at en ulykkelig karakter bliver lykkelig. De begynder når en karakter begynder at anskue sig selv på en ny måde og slutter når denne selvidentifikation rodfæster sig. Konflikten er intern og handler om angst, selvhad og negative reaktioner fra omverdenen. Eksempler er dannelsesromaner og romantiske fortællinger.
| | ==''The MICE Quotient''== |
| | | Strukturteori der kan benyttes til at konstruere og forstå enhver type fortælling ved at inddele dem i fire typer: Miljø-, undersøgelses-, person- og begivenhedsfortællinger. |
| En '''begivenhedsfortælling''' begynder når ydre påvirkninger bringer karakterens verden ud af balance og slutter når en ny balance er opnået. Konflikten er ekstern og handler om at forhindre en ny status quo i at opstå ved at stille eksterne forhindringer i vejen for karakteren.
| |
| | |
| De fleste fortællinger rummer flere tråde fra de forskellige kvotienter, og de bør påbegyndes og afsluttes i indlejret rækkefølge, dvs. at den første fortællingskvotient afsluttes sidst, fx:<pre><miljøfortælling>
| |
| <undersøgelsesfortælling>
| |
| <karakterfortælling>
| |
| </karakterfortælling>
| |
| </undersøgelsesfortælling>
| |
| </miljøfortælling></pre>
| |
| == ''In medias res'' == | |
| == [[Brandon Sanderson]] ==
| |
| [[Fil:Konflikt_som_lim.png|alt=|thumb|Figur: Konflikt som limen der forbinder plot, karakter og miljø i en fortælling.]]
| |
| Sanderson anser [[konflikt]] for limen der binder de tre primære ingredienser i en fortælling sammen: [[Plot]], [[karakter]] og [[miljø]].
| |
| | |
| Generelt er karaktererne det vigtigste element for de fleste læsere, og selv i de fantastiske genrer er de vigtigere end miljøet
| |
| | |
| Når forfatteren konstruerer fortællingen er samspillet mellem løfter, fremdrift og udbytte det vigtigste.
| |
| | |
| Det vigtigste aspekt ved '''løftet''' til læseren er [[tone]]n og næstvigtigst er forventningen om en [[karakterudvikling]]; læseren behøver ikke at vide hvad karakterudviklingen bliver, blot hvad karakteren [[Karakter#Begær og behov|begærer eller behøver]] og hvilken karakterbrist der forhindrer denne i at nå sit mål. Nogle gange kan det også være tilstrækkeligt at læseren forventer at karakteren når sit mål uden at ændre sig. Endelig skal forfatteren også etablerer en forventning om typen af [[plot]] der venter forude – enten [[Plot#Kerneplot og paraplyplot|kerneplottet, paraplyplottet]] eller begge dele. Det kan tage få afsnit at nå alt dette eller det kan tage adskillige kapitler; både fortællingens længde og genren er afgørende for hvor lang tid det må tage.
| |
| | |
| Ved at love læseren alt dette er der også en risiko for at handlingen bliver forudsigelig, men så længe karaktererne og miljøet er interessant kan man slippe afsted med forudsigelighed. Det er bedre at være forudsigelig end at bryde sit løfte til læseren, så derfor kan det være at foretrække at overraske ved at gå imod læserens forvetninger hvad små (genre)elementer angår frem for store elementer.
| |
| | |
| Inden for filmverdenen benytter [[Terry Rossio]] betegnelsen ''mærkværdig tiltrækker'' (en. ''strange attractor'')<ref>http://www.wordplayer.com/columns/wp02.Strange.Attractor.html</ref> om et aspekt ved en fortælling der overrasker og samtidig virker tiltalende hvilket også nogle gange betegnes ''[[Koncept|high concept]]''. Ofte er det en god idé i en genrefortælling at vende et eller flere elementer på hovedet eller kombinere to gængse elementer på en ny, overraksende måde – men samtidig er det vigtigt fortsat at følge konventionerne for genren i en grad der tilfredsstiller ens læsere.
| |
| | |
| '''Fremdrift''' er læseren følelse af at fortællingen støt bevæger sig fremad mod et uundgåeligt og klimatisk mål. For at skabe denne illusion af fremdrift er det vigtigt at være opmærksom på hvad [[Kerneplot|kerneplottet]] er
| |
| | |
| Fortællingens '''fremdrift''' i midten er en af de vanskeligste discipliner. Nogle genrer opprioriterer i særlig grad fremdrift, fx [[Spændingsroman|spændingsromaner]].
| |
|
| |
|
| Fortællingens '''udbytte''' er afgørende for følelsen læseren sidder tilbage med efter endt læsning.
| | [[The MICE Quotient|Læs mere]]. |
|
| |
|
| | == {{Akademisk-link|Narratologi}} == |
| {{Skrivekunst}} | | {{Skrivekunst}} |
| {{status|25%}} | | {{status|25%}} |
Narratologi
