grundsætning: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
|||
| (6 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{DISPLAYTITLE:Grundsætning}} | |||
{{Hovedartikler|Fortælling}} | |||
[[Category:Værd at læse]] | [[Category:Værd at læse]] | ||
Lajos Egris formulerede i ''The art of dramatic writing: its basis in the creative interpretation of human motives'' fra 1942 en teori om den helt grundlæggende sammenhængskraft i teaterdramaet baseret på Gustav Freytags og W.T. Prices tanker som fører den ydre og indre konflikt sammen: [[Grundsætning]]en (eng. ''the premise''). Den er blevet fortolket af bl.a. James N. Frey ''How to Write a Damn Good Novel'' og dens fortsættelse som en teori om sammenhængskraften i ethvert dramatisk narrativ, og den fungerer som et værktøj, der kan benyttes i et dramatisk narrativ til kontinuerligt, på både plot-, karakter- og tekstplanet, at sikre indre sammenhængskraft. | Lajos Egris formulerede i ''The art of dramatic writing: its basis in the creative interpretation of human motives'' fra 1942 en teori om den helt grundlæggende sammenhængskraft i teaterdramaet baseret på Gustav Freytags og W.T. Prices tanker som fører den ydre og indre konflikt sammen: [[Grundsætning]]en (eng. ''the premise''). Den er blevet fortolket af bl.a. James N. Frey ''How to Write a Damn Good Novel'' og dens fortsættelse som en teori om sammenhængskraften i ethvert dramatisk narrativ, og den fungerer som et værktøj, der kan benyttes i et dramatisk narrativ til kontinuerligt, på både plot-, karakter- og tekstplanet, at sikre indre sammenhængskraft. | ||
| Linje 4: | Linje 6: | ||
Som introduktion til grundsætningen citerer Frey kort Price: "[the premise is] the brief, logical statement or syllogism of that which has to be demonstrated by the complete action of the play." (s. 52) Egri skriver endvidere, at enhver god grundsætning bør indeholde tre elementer: en ''karakter'', der gennem ''konflikt'' føres til en ''konklusion''. Frey tilføjer, at en dramatisk historie helt grundlæggende er en karakters forvandling gennem krise, og grundsætningen er et kortfattet udsagn, der tydeliggør det. Som eksempler bruger Egri bl.a. Shakespeares Romeo og Julie, ''stor kærlighed trodser selv døden'', Ibsens Gengangere, ''faderens synder rammer også børnene'', og Frey bruger bl.a. Dickens Et juleeventyr, ''påtvungen selvransagelse fører til gavmildhed'', og Nabokovs Lolita, ''stor kærlighed fører til døden''. Egri og Freys hovedpåstand er, at i al velfungerende ''dramatisk'' fiktion er hver karakter, forvikling og scenes eksistensgrundlag bevisførelsen for denne grundsætning, og det er denne kontinuitet, der giver læseren fornemmelsen af sammenhængskraft — uanset om læseren er bevidst om værkets grundsætning eller ej. Egri går så langt som at kalde grundsætningen for en ''tyran'', og understrege, at når den først er fastlagt, skal hvert ord i teksten stå til regnskab for grundsætningen og stryges eller ændres, hvis det viser sig ikke at være en del af tekstens bevisførelse. | Som introduktion til grundsætningen citerer Frey kort Price: "[the premise is] the brief, logical statement or syllogism of that which has to be demonstrated by the complete action of the play." (s. 52) Egri skriver endvidere, at enhver god grundsætning bør indeholde tre elementer: en ''karakter'', der gennem ''konflikt'' føres til en ''konklusion''. Frey tilføjer, at en dramatisk historie helt grundlæggende er en karakters forvandling gennem krise, og grundsætningen er et kortfattet udsagn, der tydeliggør det. Som eksempler bruger Egri bl.a. Shakespeares Romeo og Julie, ''stor kærlighed trodser selv døden'', Ibsens Gengangere, ''faderens synder rammer også børnene'', og Frey bruger bl.a. Dickens Et juleeventyr, ''påtvungen selvransagelse fører til gavmildhed'', og Nabokovs Lolita, ''stor kærlighed fører til døden''. Egri og Freys hovedpåstand er, at i al velfungerende ''dramatisk'' fiktion er hver karakter, forvikling og scenes eksistensgrundlag bevisførelsen for denne grundsætning, og det er denne kontinuitet, der giver læseren fornemmelsen af sammenhængskraft — uanset om læseren er bevidst om værkets grundsætning eller ej. Egri går så langt som at kalde grundsætningen for en ''tyran'', og understrege, at når den først er fastlagt, skal hvert ord i teksten stå til regnskab for grundsætningen og stryges eller ændres, hvis det viser sig ikke at være en del af tekstens bevisførelse. | ||
== | == Litteratur om grundsætningen == | ||
=== Skrivehåndbøger === | === Skrivehåndbøger === | ||
*'' | *''The Moral Premise'' af Stanley D. Williams | ||
*'' | *''The Art of Dramatic Writing'' af Lajos Egri | ||
*''How to Write a Damn Good Novel'' af James N. Frey | *''How to Write a Damn Good Novel'' af James N. Frey | ||
*''How to Write a Damn Good Novel II'' af James N. Frey | *''How to Write a Damn Good Novel II'' af James N. Frey | ||
| Linje 15: | Linje 17: | ||
* Freytag, Gustav (1863): ''Die Technik des Dramas'' | * Freytag, Gustav (1863): ''Die Technik des Dramas'' | ||
* Price, W.T. (1908): ''The Analysis of Play Construction and Dramatic Principle'' | * Price, W.T. (1908): ''The Analysis of Play Construction and Dramatic Principle'' | ||
== Nøgleord == | |||
Budskab, morale | |||
{{Skrivekunst}} | {{Skrivekunst}} | ||
{{status|25%}} | {{status|25%}} | ||
Nuværende version fra 11. maj 2024, 13:51
Hovedartikel: Fortælling.Lajos Egris formulerede i The art of dramatic writing: its basis in the creative interpretation of human motives fra 1942 en teori om den helt grundlæggende sammenhængskraft i teaterdramaet baseret på Gustav Freytags og W.T. Prices tanker som fører den ydre og indre konflikt sammen: Grundsætningen (eng. the premise). Den er blevet fortolket af bl.a. James N. Frey How to Write a Damn Good Novel og dens fortsættelse som en teori om sammenhængskraften i ethvert dramatisk narrativ, og den fungerer som et værktøj, der kan benyttes i et dramatisk narrativ til kontinuerligt, på både plot-, karakter- og tekstplanet, at sikre indre sammenhængskraft.
Som introduktion til grundsætningen citerer Frey kort Price: "[the premise is] the brief, logical statement or syllogism of that which has to be demonstrated by the complete action of the play." (s. 52) Egri skriver endvidere, at enhver god grundsætning bør indeholde tre elementer: en karakter, der gennem konflikt føres til en konklusion. Frey tilføjer, at en dramatisk historie helt grundlæggende er en karakters forvandling gennem krise, og grundsætningen er et kortfattet udsagn, der tydeliggør det. Som eksempler bruger Egri bl.a. Shakespeares Romeo og Julie, stor kærlighed trodser selv døden, Ibsens Gengangere, faderens synder rammer også børnene, og Frey bruger bl.a. Dickens Et juleeventyr, påtvungen selvransagelse fører til gavmildhed, og Nabokovs Lolita, stor kærlighed fører til døden. Egri og Freys hovedpåstand er, at i al velfungerende dramatisk fiktion er hver karakter, forvikling og scenes eksistensgrundlag bevisførelsen for denne grundsætning, og det er denne kontinuitet, der giver læseren fornemmelsen af sammenhængskraft — uanset om læseren er bevidst om værkets grundsætning eller ej. Egri går så langt som at kalde grundsætningen for en tyran, og understrege, at når den først er fastlagt, skal hvert ord i teksten stå til regnskab for grundsætningen og stryges eller ændres, hvis det viser sig ikke at være en del af tekstens bevisførelse.
Litteratur om grundsætningen
Skrivehåndbøger
- The Moral Premise af Stanley D. Williams
- The Art of Dramatic Writing af Lajos Egri
- How to Write a Damn Good Novel af James N. Frey
- How to Write a Damn Good Novel II af James N. Frey
Akademisk litteratur
- Freytag, Gustav (1863): Die Technik des Dramas
- Price, W.T. (1908): The Analysis of Play Construction and Dramatic Principle
Nøgleord
Budskab, morale
| Skrivekunst | |||
|---|---|---|---|
| Form |
| ||
| Indhold |
| ||
| Handling | |||
| Personer | |||
| Miljø | |||
| Tema | |||
| Virkemidler |
| ||
| Livsstil |
| ||
| |||
| Skrivekonkurrencer (0) | |||
| Forlag (156) | |||