frase
| Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig. |  |
Alle fraser er bygget op omkring en kerne, der også typisk lægger navn til frasen. En sætning kan dermed siges at være en verbalfrase. På alle niveauer består sætninger af fraser plus tilknyttede led.
Enhver frase har én kerne, som er ét ord, som de andre ord i frasen knytter sig til og hver frasetype har sit eget skema. Når man skal finde kernen i en frase, kan man prøve at erstatte leddet med dets kerne da det som oftest giver mening. Der er dog det særlige ved præpositionsfraser at præpositionen ikke kan stå alene men skal have et komplement.
Eksempler
"Den lille pige med de lange fletninger var meget træt af at gå."
I frasen "Den lille pige med de lange fletninger" er pige kernen, og da pige er substantiv er det en substantivfrase.
I "meget træt af at gå" er træt kernen, og da træt er et adjektiv er det en adjektivfrase. Det er et subjektsprædikat i sætningen, da man kan sætte lighedstegn, her var, mellem subjektet og frasen.
"Han ville have kunnet drikke en øl."
rummer fraserne:
- Han
- en øl
- drikke en øl (infinitivfrase, da drikke er kernen)
- kunnet drikke en øl
- have kunnet drikke en øl (infinitivfrase, da have er kernen)
- Han ville have kunnet drikke en øl
alle disse fraser kan indsættes i forskellige skemaer, og for at gøre det skal kernen i frasen findes.
| Teoretisk baggrundsviden | |||
|---|---|---|---|
| Grammatik
og Semantik |
Ord |
| |
| Fraser | |||
| Tekster |
| ||
| Pragmatik |
| ||
| Litteratur | |||
| Kultur og medier |
| ||