Saglitteratur

Fra Skrivekunst.dk
Skift til:navigering, søgning
Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig. Akademisk ikon.png


Genrer

Avisartikel

En avisartikel optræder typisk i en avis – enten trykt eller på internettet. Layoutet består typisk af en overskrift og en underrubrik og derefter en brødtekst der er opdelt i mindre afsnit evt. med underoverskrifter. Billeder og faktabokse kan derudover være tilknyttet. Den indgår ofte i en emneinddeling og det er typisk lettilgængeligt hvad den omhandler.

Afsenderen er altid markeret eksplicit, og hvad vidensforhold angår vil afsenderen formidle en viden om et emne som modtageren er særligt interesseret i. Adressaten er ofte tydelig og der forudsættes ofte en særlig viden om emnet.

Informationen i en avisartikel er struktureret, så essensen er i starten og det efterfølgende udspecificeres. Ofte får man historien flere gange ved at læse avisartikler i forskellig længde gennem overskrift, manchet, underovserskrifter og endelig brødtekst.

Avisartikler benytter ofte citater fra fx eksperter og øjenvidner for at underbygge faktualiteten. Citater fungerer også som en måde hvorpå journalisten distancerer sig og forbliver (tilsyneladende) objektiv, selvom der nødvendigvis er subjektivitet alene i udvalget af citater.

Avisartikler er hvad talehandlinger angår typisk domineret af repræsentativer. Retorisk benyttes appelformer logos og etos frem for patos – man er oftest meget forsigtig med brug af patos i avisartikler.

Klumme

En klumme er et tilbagevendende bidrag i en avis. Den er udformet som en personlig holdning til emner, der kan være aktuelle og er i modsætning til avisartikler grundlæggende subjektiv. Dermed er klummen nært beslægtet med blogindlægget.

Klummens layout er sædvanligvis ligesom resten af avisen, men det er tydeligt markeret at der er tale om en klumme og ikke en avisartikel. Der indgår ofte et billede af forfatteren.

Forfatteren til en klumme er ofte ikke tilknyttet avisen, og er ofte en person der er kendt inden for emnet.

Avisleder

Læserbrev

Læserbrevet (eller det mere upersonligt klingende debatindlæg) optræder typisk i en avis. Det er skrevet af en læser af avisen frem for en journalist som det er tilfældet for avisartiklen og avislederen.

Et læserbrev behøver ikke nødvendigvis at behandle et aktuelt problem, og det kan dermed være mere alment end fx avisledere forventes at være. Læsebreve er ikke typisk primært stilet den eksplicitte modtager, da deres formål typisk er at påvirke nogle andre end den eksplicitte modtager.

Redaktionen udvælger hvilke læserbreve der bliver bragt og påvirker dermed genren. De kan også vælge at forkorte et læserbrev, men der rettes generelt ikke i læserbreve.

Hvad talehandlinger angår er helheden som oftest direktiv eller regulativ fordi afsender vil bidrage til eller starte en debat ved at fremkalde holdninger, sympati eller reaktioner hos læserne.

Eksempler på genrebrud er læserbreve der ikke giver udtryk for en klar holdning men kun skriver repræsentativt, læserbreve hvis indhold er fiktion og læserbreve rettet mod kun én person hvor brevet vitterligt ikke er henvendt til andre end den ene person, og der ikke er tale om et retorisk trick.

Klumme

Nekrolog

En omhandler en nyligt afdød person, bringes oftest i en avis og fortæller den afdødes livshistorie, er typisk skrevet af en journalist og omhandler en person, der forudsættes kendt af avislæseren, adressaten. Den står i kontrast til dødsannoncen der typisk kun er henvendt til folk der kendte den afdøde personligt.

Fremstillingen i en nekrolog er overvejende positiv, en hyldest til den afdøde, og man vil typisk undgå at fremhæve negative aspekter ved den afdøde.

Det anses for genrebrud hvis man drager andre personer med ind, så det minder om et interview eller hvis man omtaler den afdøde negativt.

Personligt brev

Et (personligt) brev er skrevet fra en personlig vinkel, og forventes at indeholde noget der er direkte relateret til den der skrives til. Emnet kan være hvad som helst.

Det holdes i en uformel tone, skrives i dagligdagssprog og indledes og afsluttes med hilsner (formler) som "kære" og "kærlig hilsen".

Breve kan inddeles efter brugen af talehandlinger, fx er julekort typisk kontakthandlinger mens breve hvortil afsenderen ønsker svar er ekspressive eller regulative.

Lærebog

En lærebog har til formål at undervise/oplyse læseren – og man går altså ud fra at læseren skal lære noget nyt. Dermed er der et ulige vidensforhold mellem afsender og adressat. Den er skrevet af fagpersoner og er typisk tilstræbt objektiv og ikke personligt farvet – typisk træder afsenderen i baggrunden.

Den er præget af repræsentative talehandlinger.

Den er ofte udstyret med kilder, der dokumenterer de fremsatte påstande.

Videnskabelig artikel

En videnskabelige artikel er typisk udformet som en avisartikel, hvor emnet er videnskabeligt, og evt. hvor et forsøg er opstillet.

Modtageren forventes at være interesseret i emnet, i kontrast til en tekst i en lærebog, hvor adressaten er en person der ikke kender feltet i forvejen, og den er derfor oplysende frem for underholdende.

Den videnskabelige artikel forudsætter et højt niveau af viden og der er generelt tale om forskere der skriver til andre forskere – så afsender og modtager er altså på et sammenligneligt vidensniveau.

Den benytter fagsprog og ikke fx slang.

Lovtekst

Lovtekster har to målgrupper: Dels jurister med særlige forudsætninger og dels alle andre borgere.

Af de to modtagergrupper kan det være svært at udtale sig om juristerne uden faglige forkundskaber, men det forhindrer ikke en i at kommentere teksten i forhold til lægmænd. I den forbindelse kan man se på lix-tallet, om der er forvægt eller bagvægt, om der er brugt passiver og verbalsubstantiver mv.

Ved på denne måde at analysere tekstens virkemidler kan man fx nå frem til at der i hvert fald for én type modtager er visse problemer.

Eksempel: Bekendtgørelse af lov om taxikørsel m.v

Herved bekendtgøres lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999 om taxikørsel m.v. samt de ændringer, der er fremkommet til og med den 1. januar 2007.

Lovens område, kompetenceforhold m.v.

§1

Den, der udfører erhvervsmæssig personbefordring (taxikørsel og sygetransport) med et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af højst 9 personer føreren medregnet, skal have tilladelse hertil, medmindre det benyttede køretøj udelukkende anvendes til almindelig rutekørsel, jf. lov om buskørsel.

Stk. 2. Erhvervsmæssig personbefordring, der udelukkende udføres inden for dansk område med et motorkøretøj, der er indregistreret i udlandet, kan alene udføres i henhold til international aftale eller regler fastsat af trafikministeren.

Stk. 3. Den, der har tilladelse til taxikørsel og tillige har tilladelse til at udføre erhvervsmæssig personbefordring i henhold til lov om buskørsel, kan efter trafikministerens godkendelse i stedet for et motorkøretøj af den i stk. 1 nævnte størrelse anvende et motorkøretøj indrettet til befordring af indtil 15 personer føreren medregnet til den i denne lov omhandlede kørsel.


Skrivekunst.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Tryk OK for at fjerne denne besked.