Saglitteratur

Fra Skrivekunst.dk
Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig. Akademisk ikon.png


Genrer

Avisartikel

En avisartikel optr√¶der typisk i en avis ‚Äď enten trykt eller p√• internettet. Layoutet best√•r typisk af en overskrift og en underrubrik og derefter en br√łdtekst der er opdelt i mindre afsnit evt. med underoverskrifter. Billeder og faktabokse kan derudover v√¶re tilknyttet. Den indg√•r ofte i en emneinddeling og det er typisk lettilg√¶ngeligt hvad den omhandler.

Afsenderen er altid markeret eksplicit, og hvad vidensforhold angår vil afsenderen formidle en viden om et emne som modtageren er særligt interesseret i. Adressaten er ofte tydelig og der forudsættes ofte en særlig viden om emnet.

Informationen i en avisartikel er struktureret, s√• essensen er i starten og det efterf√łlgende udspecificeres. Ofte f√•r man historien flere gange ved at l√¶se avisartikler i forskellig l√¶ngde gennem overskrift, manchet, underovserskrifter og endelig br√łdtekst.

Avisartikler benytter ofte citater fra fx eksperter og √łjenvidner for at underbygge faktualiteten. Citater fungerer ogs√• som en m√•de hvorp√• journalisten distancerer sig og forbliver (tilsyneladende) objektiv, selvom der n√łdvendigvis er subjektivitet alene i udvalget af citater.

Avisartikler er hvad talehandlinger ang√•r typisk domineret af repr√¶sentativer. Retorisk benyttes appelformer logos og etos frem for patos ‚Äď man er oftest meget forsigtig med brug af patos i avisartikler.

Klumme

En klumme er et tilbagevendende bidrag i en avis. Den er udformet som en personlig holdning til emner, der kan være aktuelle og er i modsætning til avisartikler grundlæggende subjektiv. Dermed er klummen nært beslægtet med blogindlægget.

Klummens layout er sædvanligvis ligesom resten af avisen, men det er tydeligt markeret at der er tale om en klumme og ikke en avisartikel. Der indgår ofte et billede af forfatteren.

Forfatteren til en klumme er ofte ikke tilknyttet avisen, og er ofte en person der er kendt inden for emnet.

Avisleder

Læserbrev

Læserbrevet (eller det mere upersonligt klingende debatindlæg) optræder typisk i en avis. Det er skrevet af en læser af avisen frem for en journalist som det er tilfældet for avisartiklen og avislederen.

Et l√¶serbrev beh√łver ikke n√łdvendigvis at behandle et aktuelt problem, og det kan dermed v√¶re mere alment end fx avisledere forventes at v√¶re. L√¶sebreve er ikke typisk prim√¶rt stilet den eksplicitte modtager, da deres form√•l typisk er at p√•virke nogle andre end den eksplicitte modtager.

Redaktionen udvælger hvilke læserbreve der bliver bragt og påvirker dermed genren. De kan også vælge at forkorte et læserbrev, men der rettes generelt ikke i læserbreve.

Hvad talehandlinger angår er helheden som oftest direktiv eller regulativ fordi afsender vil bidrage til eller starte en debat ved at fremkalde holdninger, sympati eller reaktioner hos læserne.

Eksempler på genrebrud er læserbreve der ikke giver udtryk for en klar holdning men kun skriver repræsentativt, læserbreve hvis indhold er fiktion og læserbreve rettet mod kun én person hvor brevet vitterligt ikke er henvendt til andre end den ene person, og der ikke er tale om et retorisk trick.

Klumme

Nekrolog

En omhandler en nyligt afd√łd person, bringes oftest i en avis og fort√¶ller den afd√łdes livshistorie, er typisk skrevet af en journalist og omhandler en person, der foruds√¶ttes kendt af avisl√¶seren, adressaten. Den st√•r i kontrast til d√łdsannoncen der typisk kun er henvendt til folk der kendte den afd√łde personligt.

Fremstillingen i en nekrolog er overvejende positiv, en hyldest til den afd√łde, og man vil typisk undg√• at fremh√¶ve negative aspekter ved den afd√łde.

Det anses for genrebrud hvis man drager andre personer med ind, s√• det minder om et interview eller hvis man omtaler den afd√łde negativt.

Personligt brev

Et (personligt) brev er skrevet fra en personlig vinkel, og forventes at indeholde noget der er direkte relateret til den der skrives til. Emnet kan være hvad som helst.

Det holdes i en uformel tone, skrives i dagligdagssprog og indledes og afsluttes med hilsner (formler) som "kære" og "kærlig hilsen".

Breve kan inddeles efter brugen af talehandlinger, fx er julekort typisk kontakthandlinger mens breve hvortil afsenderen √łnsker svar er ekspressive eller regulative.

Lærebog

En l√¶rebog har til form√•l at undervise/oplyse l√¶seren ‚Äď og man g√•r alts√• ud fra at l√¶seren skal l√¶re noget nyt. Dermed er der et ulige vidensforhold mellem afsender og adressat. Den er skrevet af fagpersoner og er typisk tilstr√¶bt objektiv og ikke personligt farvet ‚Äď typisk tr√¶der afsenderen i baggrunden.

Den er præget af repræsentative talehandlinger.

Den er ofte udstyret med kilder, der dokumenterer de fremsatte påstande.

Videnskabelig artikel

En videnskabelige artikel er typisk udformet som en avisartikel, hvor emnet er videnskabeligt, og evt. hvor et fors√łg er opstillet.

Modtageren forventes at være interesseret i emnet, i kontrast til en tekst i en lærebog, hvor adressaten er en person der ikke kender feltet i forvejen, og den er derfor oplysende frem for underholdende.

Den videnskabelige artikel foruds√¶tter et h√łjt niveau af viden og der er generelt tale om forskere der skriver til andre forskere ‚Äď s√• afsender og modtager er alts√• p√• et sammenligneligt vidensniveau.

Den benytter fagsprog og ikke fx slang.

Lovtekst

Lovtekster har to målgrupper: Dels jurister med særlige forudsætninger og dels alle andre borgere.

Af de to modtagergrupper kan det være svært at udtale sig om juristerne uden faglige forkundskaber, men det forhindrer ikke en i at kommentere teksten i forhold til lægmænd. I den forbindelse kan man se på lix-tallet, om der er forvægt eller bagvægt, om der er brugt passiver og verbalsubstantiver mv.

Ved på denne måde at analysere tekstens virkemidler kan man fx nå frem til at der i hvert fald for én type modtager er visse problemer.

Eksempel: Bekendtg√łrelse af lov om taxik√łrsel m.v

Herved bekendtg√łres lovbekendtg√łrelse nr. 517 af 24. juni 1999 om taxik√łrsel m.v. samt de √¶ndringer, der er fremkommet til og med den 1. januar 2007.

Lovens område, kompetenceforhold m.v.

§1

Den, der udf√łrer erhvervsm√¶ssig personbefordring (taxik√łrsel og sygetransport) med et dansk indregistreret motork√łret√łj indrettet til befordring af h√łjst 9 personer f√łreren medregnet, skal have tilladelse hertil, medmindre det benyttede k√łret√łj udelukkende anvendes til almindelig rutek√łrsel, jf. lov om busk√łrsel.

Stk. 2. Erhvervsm√¶ssig personbefordring, der udelukkende udf√łres inden for dansk omr√•de med et motork√łret√łj, der er indregistreret i udlandet, kan alene udf√łres i henhold til international aftale eller regler fastsat af trafikministeren.

Stk. 3. Den, der har tilladelse til taxik√łrsel og tillige har tilladelse til at udf√łre erhvervsm√¶ssig personbefordring i henhold til lov om busk√łrsel, kan efter trafikministerens godkendelse i stedet for et motork√łret√łj af den i stk. 1 n√¶vnte st√łrrelse anvende et motork√łret√łj indrettet til befordring af indtil 15 personer f√łreren medregnet til den i denne lov omhandlede k√łrsel.


Skrivekunst.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Tryk OK for at fjerne denne besked.