Litteratur

Fra Skrivekunst.dk
Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig. Akademisk ikon.png


Litteraturanalyse

Fundament

Fra verdensanskuelse til læsning

Fra verdensanskuelse til læsning
x200px Verdensanskuelse
‚Üď
Sprogopfattelse
Foruds√¶tninger ‚Üď
20px Litteraturopfattelse
‚Üď
Metode: Hvilke
elementer
?
‚Üď
struktur
‚Üď
betydning → læsning, analyse
argument for

Grundlaget for litteraturanalysen er at kunne skabe strukturer, der har betydning. For at skabe denne betydning skal man benytte en metode der vejleder en i hvilke elementer man skal h√¶fte sig ved i tekstl√¶sningen. Forskellige metoder er forskellige bud p√• hvad man skal kigge efter og evt. i hvilken r√¶kkef√łlge man skal kigge efter det i, s√• man ikke blot sidder tilbage med et f√łrsteh√•ndsindtryk.

Hvilken metode man v√¶lger afh√¶nger af √©ns litteraturopfattelse ‚Äď hvad man mener litteratur er. Denne opfattelse kan v√¶re bundet til forfattere, samfundet, sproget osv. Hvis man fx opfatter litteraturen som en afspejling af tiden, s√• vil det p√•virke metoden, og man ville fx aldrig benytte sig af nykritikken.

Hvilken litteraturopfattelse man har bunder i √©ns verdensanskuelse ‚Äď √©ns ontologi ‚Äď alts√• hvad man mener virkeligheden best√•r af, hvad der er reelt og irreelt og hvad der er vigtigt og uvigtigt. Dette niveau hidr√łrer videnskabsteori, og derfor er studium generale relevant for litteraturforst√•else, selvom man i en litteraturanalyse typisk kun besk√¶ftiger sig med de lavere niveauer.

Metode, litteraturopfattelse og verdensanskuelse er forudsætningerne for analysen, dens aksiomer, og alle læsninger tager udgangspunkt i dem. Forskellen på en fagpersons litteraturanalyse og en almindelig læsers læsning er at fagpersonen skal være bevidst om disse forudsætninger, mens den almindelige læser typisk ikke er bevidst om dem.

N√•r man ud fra sine foruds√¶tninger har bev√¶get sig fra elementer over strukturer til betydning er resultatet en l√¶sning/analyse. Hvis den g√łr √©n klogere p√• teksten er det en god analyse, og det bliver derp√• et argument for foruds√¶tningerne.

Litteraturanalytikernes empiri er l√¶sningerne og disse er videnskabelige fordi der opstilles hypoteser som fors√łges eftervist. Argumenterne beror p√• iagttagelser i den konkrete tekst og dissse f√łrer til etableringen af overordnede strukturer.

Argumentationsanalyse til brug ved forståelse af litteraturteori

Teoretiske tilgange

Strukturalisme, nærlæsning, nykritikken

Semiotik

Psykoanalyse

Dekonstruktion og poststrukturalisme

Tekstvidenskab

Den poetiske tænkning

Narratologi

B√łrne- og ungdomslitteratur

Andre tilgange

Etisk litteraturlæsning, Hermeneutik, biografisk metode, fænomenologisk læsning, ideologikritik, feministisk litteraturkritik, receptionsæstetik, postkolonialisme


Skrivekunst.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Tryk OK for at fjerne denne besked.