Nykritikken

Fra Skrivekunst.dk
Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig. Akademisk ikon.png


Historie

Nykritikken var absolut dominerende i 1960'ernes Danmark, som rent metodisk var nykritikkens tid.

Nykritikken gjorde op med de tidligere tilgange til litteratur idet den er uinteresseret i l√¶seren ‚Äď ud med ekspressionismen ‚Äď i forfatteren ‚Äď ud med biografismen ‚Äď og i samfundet ‚Äď ud med positivismen.

I 1970'erne ankom den franske tænkning, der har udfoldet sig fra 1940'erne og frem og herefter kom ordet strukturalisme til at betegne den franske strukturalisme.

Teksten som et system af lag

Nykritikkens system af lag
udsagn
udsigelse
tematik
billedsprog
sætninger
ord
lyd
bogstav
  • Det grafiske lag
    • for √łjet. Man kigger p√• en tekst uden at l√¶se den. Eks. giver det et spontant indtryk af om der er tale om lyrik eller prosa i form af linjel√¶ngden. Det er oftest i lyrikken at det grafiske lag spiller den st√łrste rolle.
  • Lydlag
    • for √łret. Her er det ogs√• i lyrikken, det spiller den st√łrste rolle
  • Ordlag
    • Nu kigges der p√• indholdet. Er dette sprog normalt? (normalsprog) Hvordan adskiller det sig?
  • Syntaktisk lag
    • Hvordan er s√¶tningerne bygget op?

Men husk, at det der er interessant er, hvilken betydning disse iagttagelser har.

I mange tilf√¶lde siger disse fire lag ikke n√łdvendigvis s√¶rligt meget, og derfor vil disse fire lag typisk ikke fylde meget i en opgave.

  • billedsprog (metafor, metonymi osv.)
    • Her bliver det litter√¶rt, men de fire nedre lag er lige s√• relevant for dagligdagssproget.
  • tematisk lag
    • Det er dette lag man som l√¶gm√¶nd interesserer sig for. Hvad det handler om.
    • person, tid, rum/sted
  • udsigelse: fort√¶llerforhold
    • omst√¶ndigheder hvorunder kommunikationen finder sted
  • Dette danner samlet set tekstens udsagn

Modellen kan bruges som en slags sikkerhedsnet, hvis man ikke har umiddelbare reaktioner på teksten. Også når man sidder med så mange noter, at man ikke kan få overblik og danne struktur -- her kan opdelingen i de otte lag hjælpe med at strukturere iagttagelserne.

Det det drejer sig om i litteraturlæsningen er at opbygge strukturer. Det interessante er ikke elementerne/trækkene i sig selv men relationerne mellem dem. Der er to relationsgrundtyper:

  • mods√¶tninger (x vs. y el. x <-> y), eks. land vs. hav. Da sproget bygger p√• mods√¶tninger vil de altid indg√• i tekster
  • gentagelser (x = y), parallellisme

Man kan eksempelvis forestille sig en tekst, hvor der indgår to personer, en mand og en kvinde og der indgår land og hav, mand <-> kvinde, land <-> vand.

Hvor mange iagttagelser kan kobles på disse? én modsætning er et element. Eks. kunne der være relation mellem mand og land og kvinde og vand med disses konnotationer:

mand <-> kvinde (ét element) (person, tematisk lag)

= (relation)

land <-> vand (ét element) (sted, tematisk lag)

= (relation)

mineralske metaforer <-> plantemetaforer (ét element) (billedsprogslag)

Slutteligt sp√łrger man sig selv: hvordan kan tekstens elementer s√¶ttes sammen s√• de giver et konsekvent udsagn? L√¶sningen udstyrer √©n med byggeklodser man skal f√• til at h√¶nge sammen. Dette kombinationsspil kan i sig selv skabe en god analyse. Det legende element er vigtigt, at kunne se muligheden for at s√¶tte elementerne sammen p√• overraskende m√•der.


Intet element i teksten, der fyldestg√łrende lader sig tolke i den foreliggende sammenh√¶ng, b√łr i denne fase udl√¶gges ved hj√¶lp af forklaringer hentet udenfor.
—Finn Stein Larsen, Litteraturens tilgange

Vent med fortolkning. Hvis en idé viser sig så skriv ned og glem den igen og fortsæt læsningen. Alt er hvad det giver sig ud for til at starte med. Hvis man tillægger teksten en tolkning med det samme respekteres tekstens egen struktur ikke. Man risikerer at forvilde sig ud af en tangent, hvis man tolker for tidligt.

N√•r man tager fat p√• en analyse, kan man jo ikke begynde alle steder p√• √©n gang, selvom man arbejder med respekt for den detaljerige helhed. Analytikeren m√• ganske som digteren begynde et sted. Teksten har sin grafiske begyndelse, og den f√łrste passage kan ofte betragtes som dens ‚Äėf√¶ngh√¶tte‚Äô. Her ligger et rids til en forestillingsramme eller konturer til et livsbillede, som l√¶seren med omsorg m√• tyde. Svenskeren √Ėrjan Lindberger har om denne f√łrste passage anvendt en usk√łn, men meget pr√¶cis betegnelse. Han taler om de initiale determinanter, hvad man lidt tungt kunne overs√¶tte ved de ‚Äėindledende bestemmere‚Äô.
—Fin Stein Larsen, Litteraturens tilgange

Typisk er det i en roman f√łrste kapitel, i en novelle det f√łrste afsnit, i et digt f√łrste strofe, der er f√¶ngh√¶tten. Begyndelsen rummer ofte en slags mikrokosmos, der rummer hele teksten. N√¶rl√¶s denne f√łrste del meget n√łje, da det er denne start, der bestemmer hvad tekstens univers er.

Det at læse en tekst er altid at læse den to gange. Hvis man kun har læst den én gang har man ikke læst den. At læse er altid at læse to gange, gerne mere.

Nykritik og strukturalisme

Johan Fjord Jensen brugte ordet strukturalisme om nykritikken, da den er interesseret i v√¶rket som en struktur af lag. Tekster fra f√łr 1970 bruger oftest ordet strukturalisme om nykritik.

Nykritik og strukturalisme er nært beslægtede idet de begge interesserer sig for at beskrive strukturen bag fænomenerne. De interesserer sig ikke for overfladen, men for strukturen der bærer overladen.

Opg√łr med nykritikken

I 1970'erne s√•vel som nu st√•r litteraturvidenskaben overfor den problemstilling at nykritikken smed for meget ud, og det centrale sp√łrgsm√•l forbliver: Hvordan kan vi geninddrage forfatteren, l√¶seren og samfundet p√• en ikke-naiv m√•de ‚Äď en m√•de der tager h√łjde for nykritikken/strukturalismen?


Skrivekunst.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Tryk OK for at fjerne denne besked.