tekst

Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig.

Se også Tekstvidenskab

I en tekst der hænger ordentligt sammen står hver enkelt sætning i relation til mindst én anden sætning.

Definitioner

Peter Widells definition

Ifølge Peter Widell er tekster groft sagt sekvenser af talehandlinger formuleret af én afsenderinstans, og tekster falder i to store grundlæggende grupper: Saglitterære tekster og skønlitterære tekster.

Ved brug af argumentativ diskursanalyse opfattes tekster desuden som en art retorik.

Ib Ulbæks definition

Ib Ulbæk definerer i Sproglig tekstanalyse en tekst som følger:

1. Tekster er ordnede med hensyn til præsentation af information.
2. Tekster er en helhed af dele.
3. Tekster er båret af skriftsprog.
4. Tekster er planlagte kommunikationshandlinger. (Er kun typisk tilfældet)
5. Tekster er monologiske.
6. Tekster er et mødested mellem afsenders og modtagers interesser i det skrevne. (Er kun typisk tilfældet)
7. Tekster er kohærente. (Eller tekster forventes som minimum at være kohærente)
8. Tekster er informative: De handler om noget og har ny og relevant information. (set i forhold til den intenderede modtagergruppe)
9. Tekster klassificeres i typer, som indgår i genrer.
10. Tekster skrives ind i en situation. (miljø, sted, tid)

I denne tekstdefinition er der overlap mellem kriterierne.

Afsender

Afsenderen er forfatteren til teksten.

Når man foretager en sproglig tekstanalyse er det de sproglige valg afsender har foretaget hvad der interesserer analytikeren. Dermed er det også vigtigt at være opmærksom på hvilke gavnlige og neutrale valg og ikke kun de problematiske valg der er foretaget, selvom det kan være sværere at få øje på hvad der ikke står i teksten.

Adressat og modtager

Adressaten er den intenderede modtager der kan aflæses i selve teksten og modtageren er den egentlige modtager; der skal normalt helst være overensstemmelse mellem de to. Adressaten kan bl.a. aflæses ud af brugen af fagudtryk, indforståethed og sværhedsgrad. Modtageren kan ofte aflæses ud fra mediet der har bragt teksten.

Deiktisk

Som angår ord og udtryk hvis betydning er afhængig af sammenhængen og den kommunikationssituation hvori de bliver brugt fx du, den dér, her, sidste år.

Teoretisk baggrundsviden
Sprog	Grammatik og Semantik	Ord	Fonologi Morfologi
		Fraser	Syntaks Sætning
		Tekster	Stilistik Logik Tegnsætning
	Pragmatik		Tekstvidenskab Kommunikation Talehandlinger Retorik Diskursanalyse Samtaleanalyse Oversættelse
Litteratur			Genre Litteraturanalyse Nykritikken Narratologi Dekonstruktion Kanon
Kultur og medier			Elektroniske medier Digital litteratur Repræsentation Adaptation Remediering Performativitet