tekst

Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig.

Se også Tekstvidenskab

I en tekst der hænger ordentligt sammen står hver enkelt sætning i relation til mindst én anden sætning.

Definitioner

Peter Widells definition

Ifølge Peter Widell er tekster groft sagt sekvenser af talehandlinger formuleret af én afsenderinstans, og tekster falder i to store grundlæggende grupper: Saglitterære tekster og skønlitterære tekster.

Ved brug af argumentativ diskursanalyse opfattes tekster desuden som en art retorik.

Ib Ulbæks definition

Ib Ulbæk definerer i Sproglig tekstanalyse en tekst som følger:

1. Tekster er ordnede med hensyn til præsentation af information.
2. Tekster er en helhed af dele.
3. Tekster er båret af skriftsprog.
4. Tekster er planlagte kommunikationshandlinger. (Er kun typisk tilfældet)
5. Tekster er monologiske.
6. Tekster er et mødested mellem afsenders og modtagers interesser i det skrevne. (Er kun typisk tilfældet)
7. Tekster er kohærente. (Eller tekster forventes som minimum at være kohærente)
8. Tekster er informative: De handler om noget og har ny og relevant information. (set i forhold til den intenderede modtagergruppe)
9. Tekster klassificeres i typer, som indgår i genrer.
10. Tekster skrives ind i en situation. (miljø, sted, tid)

I denne tekstdefinition er der overlap mellem kriterierne.

Afsender

Afsenderen er forfatteren til teksten.

Når man foretager en sproglig tekstanalyse er det de sproglige valg afsender har foretaget hvad der interesserer analytikeren. Dermed er det også vigtigt at være opmærksom på hvilke gavnlige og neutrale valg og ikke kun de problematiske valg der er foretaget, selvom det kan være sværere at få øje på hvad der ikke står i teksten.

Adressat og modtager

Adressaten er den intenderede modtager der kan aflæses i selve teksten og modtageren er den egentlige modtager; der skal normalt helst være overensstemmelse mellem de to. Adressaten kan bl.a. aflæses ud af brugen af fagudtryk, indforståethed og sværhedsgrad. Modtageren kan ofte aflæses ud fra mediet der har bragt teksten.

Deiktisk

Som angår ord og udtryk hvis betydning er afhængig af sammenhængen og den kommunikationssituation hvori de bliver brugt fx du, den dér, her, sidste år. Deiksis angiver brugen af deiktiske ord og udtryk.

Diskursreferenter

Diskursreferenter er de genstande der refereres til i en tekst.

En diskursreferant er ikke det specifikke udtryk i teksten, fx en mand, men hvad udtrykket refererer til. Fx opretter udtrykket "en mand" i hovedet på læseren forestillingen om en mand, som det typisk forventes at man får mere at vide om.

Ofte knyttes diskursreferenter til elementer der eksisterer i verden, men tekster kan også handle om ting der ikke findes i virkeligheden, fx enhjørninger. Der refereres altså ikke direkte ud i virkeligheden, men til noget inde i læserens hoved.

Oftest benyttes ubestemt form første gang der refereres til en diskursreferent, og bestemt form benyttes når genstanden allerede er blevet introduceret. Hvis der fx to gange i en tekst står en mand vil læseren typisk antage at det er to forskellige mænd der er tale om, da den ubestemte form signalerer ny diskursreferent. Man siger at der introduceres en diskursreferent ved første benævnelse og man kan omtale rækken af udtryk der har samme reference som en referentkæde.

I referentkæden omtaler man led der viser tilbage til den første benævnelse af diskursreferenten i teksten som anaforer og denne første benævnelse som anaforens antecedent. Eks.: I referentkæden en mand, manden, han er en mand antecedent for manden og han, og manden og han er anaforer for en mand.

Fordi forfeltet og subjektspladsen på dansk er kodet som kendt information introduceres diskursreferenter normalt ikke her. Fx lyder "der kom en mand ind på værtshuset" mere naturligt end "en mand kom ind på værtshuset". Dog ses konstruktionen i fiktion, fx "En soldat kom marcherende […]" i H. C. Andersens Fyrtøjet.

Rolleled i funktionsanalysen modsvarer de genstande der er diskursreferenter. Fx er jeg, Netto og manden diskursreferenter i følgende sætning: "{Da_k (jeg) kom hen i_V2 <Netto>} stod (manden) og råbte_V1 {helt vildt}."

Hver gang afsenderen vil referere til en diskursreferent skal vedkommende overveje hvor tilgængelig genstanden er hos modtageren og afpasse sin formulering efter det. Tilgængelighedshierarkiet betegner hvor tilgængelig genstanden der refereres til er for modtageren. Formuleringsstyrken betegner hvor nøje genstanden der refereres til udpeges af afsenderen – fx valget mellem pronominer og proprier. Jo mere tilgængelig en diskursreferent er hos modtageren jo svagere kan formuleringsstyrken være, og jo mere utilgængelig en diskursreferant er hos modtageren jo stærkere skal formuleringsstyrken være. Subjektet i den foregående sætning er det der er længst fremme i modtagerens bevidsthed, og det er det afsenderen skal bruge mindst styrke på at reaktivere. Formuleringsstyrken er en egenskab man kan aflæse hvert enkelt sted i teksten, i den specifikke kontekst, ikke noget der kan læses overordnet i teksten eller uden kontekst.

Analyse af referenceforholdene kan typisk bruges til at analysere (fejlagtig) formuleringsstyrke.

I fiktion er der videre rammer for introduktionen af diskursreferenten, fx kan han længe blive refereret til som han inden det afsløres hvem det er. I faglitterære genrer er det typisk ikke velset ikke at komme direkte til sagen og gøre diskursreferenterne entydige fra starten.

Hvis en kontekst allerede er etableret hvor en genstand falder naturligt ind, kan den ved første benævnelse godt stå i bestemt form uden at dette forekommer unaturligt, fx hvis det er etableret at en person sejler kan referenter som floden, årene og strømmen introduceres i bestemt form.

Eksempler

"Der sidder en mand i bussen. Han er nioghalvfjerds. Han har et mørkt jakkesæt på og et par nypudsede sko. På jakken, over hans hjerte, sidder der en for­tjenstmedalje som han har fået for mange års tro tjeneste i postvæsenet. Hans to sønner driller ham med den. Han benytter enhver lejlighed, siger de."

• "en mand"
• "bussen"
• "et jakkesæt", "jakken" – jakken kan også tolkes som andet end en del af jakkesættet, da det kan forstås som en jakke ud over jakkesættet
• "et par nypudsede sko"
• "hjerte"
• "en fortjenstmedalje"
• "postvæsenet" – denne slags ord kan også bruges som om det er en person, fx "postvæsenet fyrer 300 medarbejdere"
• "to sønner" – er både rimeligt at opfatte som én diskursreferent og to i dette tilfælde, da de ikke adskilles.

"tro tjeneste" er ikke en diskursreferent, fordi det er en handling og ikke en genstand. Typisk er abstrakte størrelser ikke diskursreferenter, fx "lejlighed" i betydningen mulighed.

Funktionsanalyse og diskursreferentsanalyse

"Da jeg kom hen i Netto stod manden og råbte helt vildt."

• Funktionsanalyse:
  • "{Da_k (jeg) kom hen i_V2 <Netto>} stod (manden) og råbte_V1 {helt vildt}."
• Diskursreferenter:
  • "Da jeg kom hen i Netto stod manden og råbte helt vildt."
    • manden viser at modtageren må vide hvem der omtales i forvejen

"Da jeg kom hen i Netto stod der en mand og råbte helt vildt."

• Funktionsanalyse:
  • "{Da_k (jeg) kom hen i_V2 <Netto>} stod_V1der_s (en mand) og råbte_V1 {helt vildt}."
• Diskursreferenter:
  • "Da jeg kom hen i Netto stod der en mand og råbte helt vildt."
    • en mand viser, at modtageren ikke i forvejen ved hvilken mand, der omtales.

"Da jeg kom hen i Netto stod en mand og råbte helt vildt."

• Funktionsanalyse:
  • "{Da_k (jeg) kom hen i_V2 <Netto>} stod_V1 (en mand) og råbte_V1 {helt vildt}."
• Diskursreferenter:
  • "Da jeg kom hen i Netto stod en mand og råbte helt vildt."
    • en mand viser, at modtageren ikke i forvejen ved hvilken mand, der omtales.

"Ude i haven legede børnene."

• Funktionsanalyse:
  • "{Ude i haven} legede_V1 (børnene)."
• Diskursreferenter:
  • "Ude i haven legede børnene."

Med eller uden diskursreferent

Opgave. Hvad er forskellen på disse to sætninger?

"Manden læste avisen."

• "(Manden) læste_V2 [avisen]."
• Referer til en diskursreferant med avisen.
• Bestemthedsendelse, avisen, viser at der er tale om en rolle og der dermed potentielt refereres til en diskursreferant.

"Manden læste avis."

• "(Manden) læste avis_V1."
• Refererer ikke til en diskursreferant med avis.
• Nøgen form indikerer at avis er et koncept frem for en genstand og dermed ikke kan referere til en diskursreferent.

Opgave. Find diskursreferanter.

"Brug trappen i tilfælde af brand."

• "Brug trappen i tilfælde af brand."
• Brand er et koncept, ikke en genstand. Det indikeres af at det står i nøgen form.

"Af vanvare trykkede jeg på knappen."

• "Af vanvare trykkede jeg på knappen."
• Det specielle ved jeg er at det er et deiktisk udtryk og det dermed er afhængigt af situationen hvad det betyder. Det samme er tilfældet for ordene "her" og "nu". "Jeg", "her" og "nu" kaldesdeiktiske udtryk.

Teksteksempel

"En kat havde engang gjort bekendtskab med en mus og fortalt den så meget om den store kærlighed den følte for den, at musen til sidst gik ind på at flytte sammen med katten og føre fælles husholdning.

• "En kat_i havde engang gjort bekendtskab med en mus_j og Ø_i fortalt den_j så meget om den store kærlighed den_i følte for den_j, at musen til sidst gik ind på at flytte sammen med katten_i og føre fælles husholdning."
  • "En kat" – Ø – "den" – "katten"
  • "en mus" – "den" – "den" – "musen"
  • "den store kærlighed"

Grunden til at den i "den følte for den" umiddelbart aflæses som refererende til katten er at katten også har været subjekt i de to foregående sætninger. Subjektet i den foregående sætning er det der er længst fremme i modtagerens bevidsthed, og det er det afsender skal bruge mindst styrke på at reaktivere (se formuleringsstyrke).

"at musen til sidst gik ind på at flytte sammen med katten" kan erstattes af "at 'den til sidst gik ind på at flytte sammen med katten" men der er kun en lille distinktion fra _oden. Også katten kan erstattes af den, men da vil det primært være udelukkelsesmetoden der viser hvad det refererer til hvad.

Anafor og katafor

"Da Hans kom hjem, lavede han straks en romtoddy."

• "Da Hans_i kom hjem, lavede han_i straks en romtoddy."
• Anafor: Hans ← han (den mest oplagt tolkning)

"Da han kom hjem, lavede Hans straks en romtoddy."

• "Da han_i kom hjem, lavede Hans_i/j straks en romtoddy."
• han må nødvendigvis på traditionelt dansk referere til en anden end Hans. Denne konstruktion, hvor Hans og han refererer til samme person, er hyppig på engelsk, da man der har den regel, at antecedenten skal stå i helsætningensstarten. På dansk er vi ligeglad med sætningskonstruktionen, og propriet kommer som udgangspunkt altid før pronomenet.
• Katafor: han_i → Hans_i.
  • Mange vil opfatte dette som en fejl, og det regnes endnu ikke som helt godt dansk. I mere omhyggelig sprogbrug vil man typisk foretrække anafor frem for kataforen.

Fiktionseksempel

"Han kom sejlende ned ad floden i en sær brednæset båd, og han sejlede ikke siddende oprejst som andre, brugte ikke årerne, men lod strømmen føre sig som den havde lyst. Selv lå han nede i bunden [...]" (fra Cecil Bødker, Silas og den sorte hoppe)

• "Han_i kom sejlende ned ad floden i en sær brednæset båd, og han_i sejlede ikke siddende oprejst som andre, Ø_i brugte ikke årerne, men Ø_i lod strømmen_jføre sig_i som den_j havde lyst. Selv lå han_i nede i bunden [...]"
• Det fremgår, at det er fiktion, for dér må man godt gøre således, men i andre genrer er det en anden sag – der skal referanten introduceres ordentligt. Der er en kontrakt med læseren om, at man får at vide hvem det er inden længe.
• Floden står i bestemt form fordi det da allerede er etableret at personen sejler, og floden, årene, strømmen og bunden er alle genstande det er naturligt at finde i den kontekst.

Analyse af referenceforholdene

Beskriv referenceforholdene – diskursreferenter, referentkæder, formuleringsstyrke etc. – i de to tekster

"Bord dæk dig, guldæslet og knippelen i sækken

For mange, mange år siden levede der engang en skrædder, som havde tre sønner, men kun en eneste ged. Da geden skulle ernære dem alle sammen med sin mælk, måtte den have godt solidt foder, og sønnerne skiftedes derfor til at drive den ud på engen.

En dag gik den ældste søn med den ud på kirkegården, hvor der stod dejlige, saftige urter. Da den havde sprunget omkring og ædt hele dagen, spurgte han: ’Er du mæt?’

Geden svarede: ’Mæt og glad, men kan ikke mere æde et eneste blad.’

’Lad os så gå hjem,’ sagde drengen, og trak den hjem til stalden.

’Har den nu fået nok at æde?’ spurgte skrædderen.

Drengen sagde ja, men faderen ville være vis på, at det var rigtigt, og gik ud og klappede geden og spurgte, om den var mæt.

Geden svarede: ’Hvoraf skulle jeg vel være mæt?

Over grave og stene sprang jeg mig træt, men ej et eneste blad har jeg ædt.’

’Hvad hører jeg,’ råbte skrædderen og for ind og sagde til drengen: ’Din løgnhals, du siger, geden er mæt, og så har du ladet den sulte.’

Rasende tog han sin alen ned fra væggen og jog drengen bort."

• En skrædder → skrædderen → faderen → jeg → skrædderen → han → sin
  • der er tale om en leksikal kobling når skrædderen også kaldes faderen. Da man får af vide at skrædderen har tre sønner, og han dermed indirekte bliver præsenteret som far, kan man sagtens lave en referentkæde med både skrædderen og faderen.
• Tre sønner → sønnerne
• En eneste ged → geden → sin mælk → den → den → den → den → du → geden → Ø → Ø → Ø → den → den → geden →den → geden → jeg → jeg → mig→ jeg → geden → den
• dem allesammen
• foder
• engen
• Den ældste søn → han → drengen → drengen → drengen → din løgnhals → du → du → drengen
• Kirkegården → der
• urter
• Et eneste blad → et eneste blad
• stalden
• alen
• væggen

Analyse af referenceforholdene

"Barcelona bliver hægtet af i kampen om mesterskabet

FC Barcelona spillede uafgjort mod Villarreal og halter nu syv point efter Real Madrid i tabellen.

FC Barcelona kom sent lørdag endnu et skridt længere væk fra at vinde mesterskabet i den spanske liga.

Storholdet spillede 0-0 mod Villarreal på udebane, og Messi og co. halter nu gevaldigt bagefter ærkerivalerne fra Real Madrid i den spanske Primera Division.

Madrilenerne besejrede lørdag ligaens bundprop Zaragoza med 3-1, og dermed er Real Madrid nu hele syv point foran FC Barcelona i mesterskabskampen.

God målmand stopper Barcelona

Det var en tæt kamp mellem Barcelona og Villarreal. Begge hold havde få målchancer, og når Barcelona endelig fik spillet sig frem til en scoringsmulighed, stoppede hjemmeholdets målvogter Diego López boldene.

Allerede efter tre minutter kom Barcelonas Dani Alves fri foran Villareals mål, men hjemmeholdets målmand blokerede et tamt skud fra Alves.

Barcelonas træner, Pep Guardiola, skiftede taktik efter pausen, og forsvarsspilleren Gerard Pique blev skiftet ud til fordel for den offensive Alexis Sánchez.

Barcelona jagtede de vigtige tre point, og i de sidste ti minutter af kampen havde både Cesc Fabregas og verdensstjernen Messi flere skud på mål. Men Villareals målmand havde en af sine gode dage mellem stængerne.

Ritzau Politiken.dk 29.01.2012"

Artiklen forudsætter en væsentlig viden om fodbold – det står fx ikke et eneste sted, at der er tale om fodbold. At holdene har fået øgenavne og spillere nævnes uden præsentation viser at afsenderen har en klar forventning om at modtageren ved noget om fodbold: Adressaten har en stor viden om fodbold.

Man kan vælge at indføre spillerne i referentkæden for hele holdet, men det står frit for.

Her er der mange leksikale koblinger, leksikal variation, og det kan have interesse i en egentlig analyse.

Man kan i denne type tekst overveje om den forudsatte viden er rimelig eller om der er steder hvor der forudsættes for meget.

Forbinderord

Forbinderord viser læseren hvad i det foregående der nu vil blive omtalt, og hvordan informationerne hænger indbyrdes sammen.

Der er nogle ord og udtryk der er særlig gode til at skabe sammenhæng i en tekst. Det drejer sig især om:

• Ord og udtryk som viser tilbage, samler op og resumerer, fx som tidligere nævnt, i det foregående, på den baggrund, ud fra dette, ovennævnte, ovenfor.
• Ord og udtryk som peger frem i teksten og som forbereder på det der kommer, fx Nu går vi over til, i det følgende, herefter, nedenfor
• Demonstrative pronomener, fx de, disse, den, denne, det, dette
• Bestemt form af ord eller begreber som er introduceret i det foregående

Figur

Eksempler

I det følgende eksempel er (de vigtigste af) forbinderordene fremhævet:

"Man kan allerede i april begynde jordarbejdet. Det er imidlertid ikke tilfældet med såningen. Her må man altså have tålmodighed, således at man undgår at spirerne ødelægges af evt. nattefrost. Men hvis man overdækker med plastik. er det en anden sag."

Se også

Teoretisk baggrundsviden
Sprog	Grammatik og Semantik	Ord	Fonologi Morfologi
		Fraser	Syntaks Sætning
		Tekster	Stilistik Logik Tegnsætning
	Pragmatik		Tekstvidenskab Kommunikation Talehandlinger Retorik Diskursanalyse Samtaleanalyse Oversættelse
Litteratur			Genre Litteraturanalyse Nykritikken Narratologi Dekonstruktion Kanon
Kultur og medier			Elektroniske medier Digital litteratur Repræsentation Adaptation Remediering Performativitet