Remediering

Fra Skrivekunst.dk
Skift til:navigering, søgning
Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig. Akademisk ikon.png


Jay David Bolter og Richard Grusin benytter sig i deres karakteristik af nye medier nøglebetegnelsen remediering. Med denne betegnelse karakteriserer de hvorledes nye medier indoptager gamle medier og hvorledes gamle medier anvender nye medier. Denne dialog mellem medier finder sted i alle medier og den følger to forskellige strategier der betegnes immediacy og hypermediacy.[1] (Bolter og Grusin 1999, 1)

Immediacy er en remedieringsstrategi hvor der stræbes efter gennemsigtighed og umiddelbarhed. Mediet forsøger at træde i baggrunden og være så usynligt som muligt, som et vindue ud mod et rum man som seer på den måde forsøges indlemmet i. (Bolter og Grusin 1999, 21ff)

Hypermediacy gør opmærksom på sig selv som medie, på sine rammer og særlige egenskaber og forsøger ikke at bringe seerens og mediets rum sammen. (Bolter og Grusin 1999, 31ff)

Det er målet for både immediacy- og hypermediacystrategien at give modtageren en oplevelse af autenticitet og umiddelbarhed. Via immediacy forsøges dette opnået ved at skjule medieringen, og via hypermediacy forsøges det opnået ved at stå ved mediets særlige egenskaber, fx kan en hjemmeoptagelse med et rystende kamera af en naturkatastrofe give en stor følelse af autenticitet, ikke ved at forsøge at fingere at seeren befinder sig i samme rum, men ved at benytte den autenticitet en uprofessionel hjemmeoptagelse giver. På den måde kan der skabes umiddelbar indlevelse via hypermediacy. (Bolter og Grusin 1999, 53)

Litteratur

Bell, Alice, Astrid Ensslin, og Hans Kristian Rustad. 2014. Analyzing digital fiction. Routledge studies in rhetoric and stylistics, 5. New York: Routledge.

Bolter, J. David f. 1951, og Richard Grusin. 1999. Remediation : Understanding New Media. Cambridge, Mass.: MIT Press.

Christensen, Nina. 2003. Den danske billedbog 1950-1999 : teori, analyse, historie. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Douglas, Jane Yellowlees. 1992. «What hypertexts can do that print narratives cannot.» The reader 42: 1–23.

Ensslin, Astrid. 2007. Canonising Hypertext : Explorations and Constructions. New York: Continuum.

Frausing, Gitte, og Ayoe Quist Henkel, red. 2014. Bevægende børnelitteratur : udviklingsprojekt afslører digital læselyst. 2. udg. Kbh.: Kommunernes Skolebiblioteksforening.

Hayles, N. Katherine. 2007. «Hyper and Deep Attention: The Generational Divide in Cognitive Modes.» Profession 2007 (1): 187–99. doi:10.1632/prof.2007.2007.1.187.

Hutcheon, L., og S. O’Flynn. 2012. A Theory of Adaptation. Routledge.

Hübbe, Camilla, og Rasmus Meisler. 2012. Tavs. Kbh.: Høst.

Hübbe, Camilla, Rasmus Meisler, og Stefan Pasborg. 2013. Tavs. Kbh.: Rosinante & Co.

Montfort, Nick. 2005. Twisty little passages : an approach to interactive fiction. Cambridge, Mass.: MIT Press.

Pollock, David C., og Ruth E. 1945- Van Reken. 2001. Third culture kids : the experience of growing up among worlds. New ed. London: Nicholas Brealey in association with Intercultural Press.

Rafaeli, Sheizaf. 1988. «Interactivity: From new media to communication.» Sage annual review of communication research: Advancing communication science 16 (CA): 110–34.

Sandvik, Kjetil. 2010. «En Dramaturgi Til Forskel: Film Og Computerspil.» Kosmorama, nr. 245: 101–12.

Schwarcz, Joseph H. 1982. Ways of the Illustrator : Visual Communication in Children’s Literature. Chicago: American Library Association.

Schwebs, Ture. 2014. «A reading of The Fantastic Flying Books of Mr. Morris Lessmore.» Nordic Journal of ChildLit Aesthetics 2014 (5).

Skyggebjerg, Anna Karlskov. 2005. Den fantastiske fortælling i dansk børnelitteratur 1967-2003. Kbh.: Roskilde Universitetsforlag.

Stichnothe, Hadassah. 2014. «Engineering Stories? A Narratological Approach to Children’s Book Apps.» Nordic Journal of ChildLit Aesthetics 5: 1–9. doi:10.3402/blft.v5.23602.

Wu, Shuxuan. 2014. «A Multimodal Analysis of Image-Text Relations in Picture Books.» Theory and Practice in Language Studies 4 (7): 1415.

Aarseth, Espen J. 1997. Cybertext : perspectives on ergodic literature. Baltimore: John Hopkins University Press.


[1] I denne opgave vil de to andre remedieringsformer – intertekstualitet og adaptation – ikke blive inddraget i Bolter og Grusins udlægning da interessen for remediering her handler om mediernes særlige egenskaber, deres form, og ikke deres indhold


Skrivekunst.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Tryk OK for at fjerne denne besked.