Psykoanalyse

Fra Skrivekunst.dk
Skift til:navigering, søgning
Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig. Akademisk ikon.png


Psykoanalysen som læsemåde tager udgangspunkt i de indsigter Freud og hans efterfølgere gjorde hvad sammenhængen mellem sprog og psyke angår. Sproget bruges i læsningen som en måde at få adgang til det ubevidste og begæret en tekst giver udtryk for – noget der ligger under overfladen. (Fibiger, Lütken, and Mølgaard 2008, 15:01) Det ubevidste viser sig særligt i fortætninger, komplekse billeder med modstridende indhold, og forskydninger, sidestillingen af væsentligt og uvæsentligt – og begæret kommer særligt til udtryk i og næres af symboler. Målet er at nærme sig "selve tekstens bevidsthedsstrukturer" (Fibiger, Lütken, and Mølgaard 2008, 15:18). Forskydningsmekanismen er i nær familie med hvad Freud kalder primærprocesserne, som er det princip at den logik og hierarkisering hverdagen fordrer – sekundærprocesserne – går mere og mere i opløsning jo tætter man kommer på det ubevidste. Hvor Freud især tillægger primærprocesserne særlige, relativt enkle strukturer, baseret på sin opfattelse af faser og seksualitet – tabuer som at dræbe sin far, dyrke sex med sin mor osv. – så tillægger Anton Ehrenzweig det ubevidstes primærprocessuelle struktur en overflod som det bevidste ikke kan kapere – bevidstheden opfattes altså som en forenkling af det ubevidstes mangfoldighed (Fibiger, Lütken, and Mølgaard 2008, 15:32).

Narratologi

I overlappet mellem psykoanalysen og narratologien befinder narratologen Peter Brooks sig. Han beskæftiger sig med hvad han kalder narrativt begær. Han fremstiller læsningen som en proces hvor læseren hele vejen igennem begærer at kende slutningen, og postulerer at læseprocessen primært drives frem af dette begær. Læseren ser altså frem til at se tilbage – ser frem til at slutningen skal kaste sit forklarende lys over hele fortællingen. (Brooks 1992, xi ff) Denne forventning om logisk kausalitet og afslutningens klarhed er udgangspunktet ved læsningen af enhver tekst, selv når læserens forventninger ikke opfyldes, er Brooks tilgang.


Skrivekunst.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Tryk OK for at fjerne denne besked.