Prædikat

Fra Skrivekunst.dk
Skift til:navigering, søgning
Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig. Akademisk ikon.png


Prædikat er et led, der altid vil rumme et verbum men også kan rumme flere andre ord; det er en funktion. I kontrast hertil er verbum en ordklasse og kan altså kontekstløst identificeres; det er et materiale.

Typen af prædikater er med til at karakterisere en tekst. Prædikater kan som andre valensbærende foregange inddeles i grundtyper.

Prædikat vs. verballed

Prædikatet er et semantisk led, ikke et syntaktisk led.

I sætningen "Peter har drukket en øl" er det misvisende at kalde har drukket et verballed, da det dels kan splittes op og dels fordi drukket en øl opfylder forfeltsprøven og dermed må være ét syntaktisk led. har drukket er altså en semantisk enhed, et prædikat og ikke et syntaktisk led.

I sætningen "Peter har skrevet en lang stil om miljøet" kan også skrevet en lang stil om miljøet stå i forfeltet. Derfor bør skrevet egentlig være en del af objektet. har skrevet hænger derfor sammen semantisk men ikke syntaktisk.

Dermed er verballed en vildledende betegnelse på trods af dens brug i mange fagbøger og grammatikker, da det ikke er syntaktisk meningsfuldt.

Inkorporering

Det kaldes inkorporering, når noget der ellers kan optræde som objekt indgår i prædikatet, og når det foregår er der typisk tale om substantiver i nøgen form. Det sker ofte på dansk, fx i sætningen "Peter odrak ølV1" – i kontrast til "Peter 'drakV2 en øl".

Eksempel: "(De) havde drukket ølV1 {hele eftermiddagen}."

Hybride verbaler

Hybride verbaler, fx "stod […] og råbte" er en slags komplekst prædikat, der modsvarer den engelske ing-form.

Resultativkonstruktion

I en resultativkonstruktion beskriver prædikatet en situation som E-rollen ender med at være i. Verbet kan være intrasitivt eller transitivt, skal (nok) beskrive en situation, og hvis det er transitivt skal det have mulighed for at optræde uden sit objekt.

Eksempler

"Hun havde gået skoene skæve." – "(Hun) havde gået [skoene] skæveV2."

"skoene skæve" viser at resultatet var at skoene var skæve; "havde gået" viser at handlingen der førte til at skoene blev skæve var at gå. Det er konstruktionen der giver sætningen sin betydning

"Hun sang barnet i søvn." – "Hun sang [barnet] i søvn."
"Han spiste sin mor ud af huset." – "Han spiste [sin mor] ud af huset."

I en spisesituation er der én der spiser og noget der bliver spist. Sin mor er en E-rolle, men den kommer ikke af spise, da det ikke er moren der bliver spist, men moren der kommer ud af huset. Det optræder som objekt er altså ikke verbets oprindelige objekt.

Tilstand som E-rollen ender med at være i: Resultatet af at hun sang var at barnet faldt i søvn, resultatet af at han spiste var at moren måtte forlade huset og resultatet af at hun gik var at skoene blev skæve

"Beslutningen gjorde ham vred." – [Beslutningen] gjorde <ham> vredV2."

"ham vred" ligner de øvrige resultativkonstruktioner, da det er ligesom "barnet i søvn" og "moren ud af huset", men gjorde er ikke det samme, da vi ikke får at vide hvad der er skyld i resultatet, og derfor plejer man ikke at kalde sådanne konstruktioner for resultative. Gøre er ikke et fuldverbum, det kan ikke klare sig alene og det beskriver ikke i sig selv en situation.

Tryktab

Ved tryktab på verbet er det et tegn på, at der kommer mere der skal med i prædikatet, at der er medprædikat.

Hvis der er mulighed for tryktab er der helt sikkert et medprædikat, men selvom der ikke er tryktab kan der stadig godt være et medprædikat. En anden mulighed er at overveje om noget er en del af situationen eller beskriver omstændighederne.

Eksempler

"Børnene cyklede ude på vejen." "(Børnene) 'cykledeV1 {ude på vejen}." (ude kan undværes)
"Børnene cyklede ud på vejen." "(Børnene) ocyklede ud påV2 <vejen>." (udeladelse af ud ændrer situationen)

Ved tryktabverbet er det et tegn på, at der kommer mere der skal med i prædikatet.

Kun når præpositionen er fast er det en del af prædikatet og det efterfølgende kan så være en rolle – ellers, når fx oppe/nede/henne eller i kan indsættes i stedet, er det adverbial; fx "Jeg tænker på dig" kontra "Jeg legede ude i haven".

Prædikattyper

"Peter læste en utrolig lang og kedelig bog om forholdet mellem USA og Sovjetunionen i 70'erne." – "(Peter) læsteV2 [en utrolig lang og kedelig bog om forholdet mellem USA og Sovjetunionen i 70'erne]."
"Emilie overvejede længe situationen." – "(Emilie) overvejedeV2 {længe} [situationen]."
"Skibet sejlede gennem Suezkanalen." – "(Skibet) osejlede gennemV2 [Suezkanalen]."
"Potteplanten gik desværre hurtigt ud." – "[Potteplanten] gik {desværre} {hurtigt} udV1."
"Jeg holdt op med at ryge i går." – "(Jeg) holdt op medV2 [at ryge] {i går}." eller "(Jeg) holdt op med at rygeV1 {i går}."
"Storken blev stående hele dagen." – "(Storken) blev ståendeV1 {hele dagen}."
"Jeg må gå nu." – "(Jeg) må gåV1 {nu}."
"Beslutningen gjorde ham vred." – "[Beslutningen] gjorde <ham> vredV2."
"Hun havde styr på økonomien." – "(Hun) havde styr påV2 [økonomien]."
"Hun kom i tvivl om hans hensigter." – "(Hun) kom i tvivl omV2 [hans hensigter]."

"Du burde spise noget mere." – "Du burde spiseV2 noget mere."

"Svend Larsen ville have kunnet foretage operationen." – 1. "(Svend Larsen) ville have kunnet foretageV2 [operationen]." eller 2. "(Svend Larsen) ville have kunnet foretage operationenV1."

Følgende taler for 1:

  • at operationen ikke er en nøgent substantiv og ordet er udskifteligt
  • sætningen kan passiveres, "operationen blev foretaget af Svend Larsen", hvor operationen bliver subjekt, og subjekter kan aldrig være medprædikat. Desuden fremstår operation så som rolleled, og så burde det også være det i aktiv-sætningen.

Føgende taler for 2:

  • En foretage-situation er en utilfredsstillende situation, da der egentlig er tale om en operere-situation. Operation er et verbalsubstantiv, det er et afledt verbetoperere, og foretage er et støtteverbum; fx foretage operationen og træffe beslutninger er støtteverbumskonstruktioner med et verbalsubstantiv. De giver et formelt og upersonligt præg. Da foretage er et støtteverbum beskriver det ikke i sig selv en situation.

Dermed kan systemet som det nu er konstrueret ikke beskrive sætningen tilfredsstillende.


Skrivekunst.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Tryk OK for at fjerne denne besked.