sætning: Forskelle mellem versioner

Fra Skrivekunst.dk
Linje 39: Linje 39:


== Sætningstrappen ==
== Sætningstrappen ==
Sætningstrappen (eller ''rappediagrammet'') illustrerer hvornår en del af en sætning er henholdsvis underordnet, overordnet og sideordnet en anden del af en sætning. Tallene angiver de forskellige niveauer.
Sætningstrappen (eller ''trappediagrammet'') illustrerer hvornår en del af en sætning er henholdsvis underordnet, overordnet og sideordnet en anden del af en sætning. Tallene angiver de forskellige niveauer.


''[[Helsætningsstamme]]n'' er den del af [[helsætning]]en der ikke er en ledsætning, og den betegnes niveau 0. Ledsætningsniveauerne underordnes i niveau 1, 2, osv. – altid ét niveaunummer højere end niveauet for det led som ledsætningen knytter sig til.
''[[Helsætningsstamme]]n'' er den del af [[helsætning]]en der ikke er en ledsætning, og den betegnes niveau 0. Ledsætningsniveauerne underordnes i niveau 1, 2, osv. – altid ét niveaunummer højere end niveauet for det led som ledsætningen knytter sig til.
Linje 47: Linje 47:
* at sætte [[komma]]er.
* at sætte [[komma]]er.
* at afgøre om en sætning har [[bagvægt]] eller [[forvægt]].
* at afgøre om en sætning har [[bagvægt]] eller [[forvægt]].
* at visualisere hvor [[kompleksitet|komplekst]] en sætning er [[sætningsstruktur|struktureret]].
* at visualisere hvor komplekst en sætning er struktureret.


=== [[Kommatering]] ===
=== [[Kommatering]] ===
Når man benytter [[grammatisk komma]] sættes både [[startkomma]] og [[slutkomma]], og kommaet afgrænser derfor sætninger uanset om man går op, ned eller hen ad sætningstrappen. Når man benytter [[nyt komma]] sættes ikke [[startkomma]], og derfor angiver kommaet at man bevæger sig op ad eller hen ad sætningstrappen, dvs. at den følgende sætning enten er overordnet eller sideordnet den foregående.
Når man benytter [[grammatisk komma]] sættes både [[startkomma]] og [[slutkomma]], og kommaet afgrænser derfor sætninger uanset om man går op, ned eller hen ad sætningstrappen. Når man benytter [[nyt komma]] sættes ikke startkomma, og derfor angiver kommaet at man bevæger sig op ad eller hen ad sætningstrappen, dvs. at den følgende sætning enten er overordnet eller sideordnet den foregående.


[[Dansk Sprognævn]] anbefaler at man kun sætter slutkomma da slutkomma markerer afslutningen på noget hvorimod startkomma bryder det naturlige flow.
Dansk Sprognævn anbefaler at man kun sætter slutkomma da slutkomma markerer afslutningen på noget hvorimod startkomma bryder det naturlige flow.


=== Eksempler ===
=== Eksempler ===
Linje 67: Linje 67:
Kommateringen er derfor således: "En pædagog(,) der forstår gruppepres, er en god pædagog".
Kommateringen er derfor således: "En pædagog(,) der forstår gruppepres, er en god pædagog".


''der forstår gruppepres'' er obligatorisk i sætningen. Til sammenligning er ''der forstår gruppepres'' et [[indskud]] i sætningen "Peter der forstår gruppepres er en god pædagog" er . Det kan høres ved at der efter ''Peter'' er en pause, mens ''en pædagog der forstår gruppepres'' siges i én køre uden pause inden ''der''. Derfor er der i den anden sætning tale om et indskud, og der skal kommaer omkring uanset hvilken kommatering man benytter sig af, mens ''der forstår gruppepres'' i den første sætning er obligatorisk og derfor er det valgfrit om der sættes komma inden.
''der forstår gruppepres'' er obligatorisk i sætningen. Til sammenligning er ''der forstår gruppepres'' et [[indskud]] i sætningen "Peter der forstår gruppepres er en god pædagog". Det kan høres ved at der efter ''Peter'' er en pause, mens ''en pædagog der forstår gruppepres'' siges i én køre uden pause inden ''der''. Derfor er der i den anden sætning tale om et indskud, og der skal kommaer omkring uanset hvilken kommatering man benytter sig af, mens ''der forstår gruppepres'' i den første sætning er obligatorisk og derfor er det valgfrit om der sættes komma inden.


"Peter sagde at Ole havde hørt at Søren ville rejse."
"Peter sagde at Ole havde hørt at Søren ville rejse."
Linje 136: Linje 136:
"Ved hoslagt at tilbagesende den med Landbrugsministeriets skrivelse af 11. februar 1985 til erklæring modtagne skrivelse af 8. februar 1985 fra Lillekøbing Landboforening med bilag vedrørende klage over afslag på andragende fra Hans Hansen om tilladelse til overtagelse af statslån, stort rest 30.121,44 kr. i ejendommen matr. nr. 5. m.fl. Lilleby, Lillekøbing, '''skal''' man meddele, at Jordbrugsdirektoratet '''må''' fastholde den i kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings skrivelse af 3. februar 1985 meddelte afgørelse, idet der ikke '''ses''' at være fremkommet oplysninger, der '''kan''' begrunde en ændring heraf."
"Ved hoslagt at tilbagesende den med Landbrugsministeriets skrivelse af 11. februar 1985 til erklæring modtagne skrivelse af 8. februar 1985 fra Lillekøbing Landboforening med bilag vedrørende klage over afslag på andragende fra Hans Hansen om tilladelse til overtagelse af statslån, stort rest 30.121,44 kr. i ejendommen matr. nr. 5. m.fl. Lilleby, Lillekøbing, '''skal''' man meddele, at Jordbrugsdirektoratet '''må''' fastholde den i kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings skrivelse af 3. februar 1985 meddelte afgørelse, idet der ikke '''ses''' at være fremkommet oplysninger, der '''kan''' begrunde en ændring heraf."


Ved efter at have fundet de finitte verber at gøre brug af [[ikke-prøven]] kan man afgøre hvad der er ledsætninger og hvad der ikke er ledsætninger. Resultatet bliver at kun ''skal'' er en del af en helsætningsstamme, og ''må'', ''ses'' og ''kan'' alle indgår i ledsætninger. ''Skal ''er dermed ''v'' i sætningsskemaet, og alt foran ''skal'' er en del af forfeltet, ''F'', og dermed ét led. Vi ved at ''skal'' er på niveau 0, og da der ingen finitte verber er inden ''skal'', starter vi også på niveau 0 da forfeltsindholdet så må være en frase af en anden type end sætning.
Ved efter at have fundet de finitte verber at gøre brug af [[ikke-prøven]] kan man afgøre hvad der er [[Ledsætning|ledsætninger]] og hvad der ikke er ledsætninger. Resultatet bliver at kun ''skal'' er en del af en [[helsætningsstamme]], og ''må'', ''ses'' og ''kan'' alle indgår i ledsætninger. ''Skal ''er dermed ''v'' i [[sætningsskemaet]], og alt foran ''skal'' er en del af [[forfeltet]], ''F'', og dermed ét led. Vi ved at ''skal'' er på niveau 0, og da der ingen finitte verber er inden ''skal'', starter vi også på niveau 0 da forfeltsindholdet så må være en frase af en anden type end sætning.
{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
|
|
!scope="col"| [[forfelt|F]]
!scope="col"| [[forfelt|F]]
!scope="col"| [[verbal|v]]
!scope="col"| [[Verbalfelt|v]]
|
|
|
|
Linje 174: Linje 174:
|}
|}
Strukturelt er der tilsyneladende [[bagvægt]] hvilket dermed ikke er hvad der gør sætningen uoverskuelig. Det er derimod det lange [[forfelt]] der giver sætningen [[forvægt]] og gør den svær at overskue.
Strukturelt er der tilsyneladende [[bagvægt]] hvilket dermed ikke er hvad der gør sætningen uoverskuelig. Det er derimod det lange [[forfelt]] der giver sætningen [[forvægt]] og gør den svær at overskue.


"Han sagde han ville rejse fordi han trængte til sol." (Finitte verber: "Han '''sagde''' han '''ville''' rejse fordi han '''trængte''' til sol.")
"Han sagde han ville rejse fordi han trængte til sol." (Finitte verber: "Han '''sagde''' han '''ville''' rejse fordi han '''trængte''' til sol.")
Linje 180: Linje 179:
"Han sagde han ville rejse fordi de ikke vidste det." (Finitte verber: "Han '''sagde''' han '''ville''' rejse fordi de ikke '''vidste''' det.")
"Han sagde han ville rejse fordi de ikke vidste det." (Finitte verber: "Han '''sagde''' han '''ville''' rejse fordi de ikke '''vidste''' det.")


Ved brug af ikke-prøven viser det sig at det i begge tilfælde er de to sidste finitte verber der er kerner i ledsætninger. Men ikke-prøven kan kun vise om en sætning er en ledsætning, ikke hvad ledsætningen er led i. De to eksempelsætninger har to forskellige strukturer selvom de begge består af en helsætningsstamme efterfulgt af to ledsætninger:
Ved brug af ikke-prøven viser det sig at det i begge tilfælde er de to sidste finitte verber der er [[Kerne|kerner]] i ledsætninger. Men ikke-prøven kan kun vise om en sætning er en ledsætning, ikke hvad ledsætningen er led i. De to eksempelsætninger har to forskellige strukturer selvom de begge består af en helsætningsstamme efterfulgt af to ledsætninger:


{| class="wikitable"
{| class="wikitable"

Versionen fra 4. mar. 2021, 21:15

Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig. Akademisk ikon.png


Helsætning

En helsætning er en selvstændig sætning som ikke selv er et led i en anden sætning men som kan inkludere ledsætninger. I en helsætning indgår altid alle underordnede ledsætninger.

Eksempel: "En pædagog der forstår gruppepres, er en god pædagog"

Helsætningsstamme

Den del af helsætningen der ikke er en del af nogen ledsætning.

Eksempel: En pædagog i "En pædagog der forstår gruppepres, er en god pædagog"

Ledsætning

Sætninger, der er led i andre sætninger; typisk signaleret med underordnende konjunktioner – typisk at, som/der, hv-ord og de typiske adverbiale konjunktionaler: hvis, når, fordi, , da, med mindre, m.m. flere.

Foran mange ledsætninger kan man imidlertid nemt udelade konjunktionalet. Normalt kan man dog sætte det ind for at teste hvor ledsætningen starter.

Relativsætning

Relativsætninger er ikke-selvstændige ledsætninger, altså ledsætninger som henviser til et led i den overordnede sætning (eller evt. til hele sætningen). De indledes med et relativt pronomen, fx der, som, hvad eller hvilket, og de indgår typisk som adled til et substantiv; fx "en pædagog der forstår gruppepres" der er et samlet led hvor relativsætningen der forstår gruppepres er adled til en pædagog.

Afgrænsning af ledsætninger

Når en præposition eller et ord eller en ordforbindelse der bruges som præposition, hører nøje sammen med en efterfølgende ledsætning, sættes kommaet foran præpositionen:

  • Han blev meget ivrig, efter at du var gået.
  • Han blev meget ivrig efter, at du skulle gå.

Eksempler

I helsætningen "Da han endelig dukkede op fortalte han at han var blevet fyret" er "Da han endelig dukkede op" og "at han var blevet fyret" ledsætninger.

Han sagde at han ville deltage.

Det var som om himmel og jord stod i et!

Hvis du bliver ved, bliver jeg sur!

Jeg tror (at) han sover.

Dem (som) vi stoler på, kan nok hjælpe.

Sætningstrappen

Sætningstrappen (eller trappediagrammet) illustrerer hvornår en del af en sætning er henholdsvis underordnet, overordnet og sideordnet en anden del af en sætning. Tallene angiver de forskellige niveauer.

Helsætningsstammen er den del af helsætningen der ikke er en ledsætning, og den betegnes niveau 0. Ledsætningsniveauerne underordnes i niveau 1, 2, osv. – altid ét niveaunummer højere end niveauet for det led som ledsætningen knytter sig til.

Anvendelse

Trappediagrammet kan især bruges til tre ting:

  • at sætte kommaer.
  • at afgøre om en sætning har bagvægt eller forvægt.
  • at visualisere hvor komplekst en sætning er struktureret.

Kommatering

Når man benytter grammatisk komma sættes både startkomma og slutkomma, og kommaet afgrænser derfor sætninger uanset om man går op, ned eller hen ad sætningstrappen. Når man benytter nyt komma sættes ikke startkomma, og derfor angiver kommaet at man bevæger sig op ad eller hen ad sætningstrappen, dvs. at den følgende sætning enten er overordnet eller sideordnet den foregående.

Dansk Sprognævn anbefaler at man kun sætter slutkomma da slutkomma markerer afslutningen på noget hvorimod startkomma bryder det naturlige flow.

Eksempler

"En pædagog der forstår gruppepres, er en god pædagog"

0 En pædagog er en god pædagog
1 der forstår gruppepres

Kommateringen er derfor således: "En pædagog(,) der forstår gruppepres, er en god pædagog".

der forstår gruppepres er obligatorisk i sætningen. Til sammenligning er der forstår gruppepres et indskud i sætningen "Peter der forstår gruppepres er en god pædagog". Det kan høres ved at der efter Peter er en pause, mens en pædagog der forstår gruppepres siges i én køre uden pause inden der. Derfor er der i den anden sætning tale om et indskud, og der skal kommaer omkring uanset hvilken kommatering man benytter sig af, mens der forstår gruppepres i den første sætning er obligatorisk og derfor er det valgfrit om der sættes komma inden.

"Peter sagde at Ole havde hørt at Søren ville rejse."

0 Peter sagde
1 at Ole havde hørt
2 at Søren ville rejse

"At kommaet er et lille tegn som skaber stor debat, er en velkendt sandhed."

0 er en velkendt sandhed
1 At kommaet er et lille tegn
2 som skaber stor debat,

"Det gav stof til visemagernes pen at Struensee blev arresteret natten til d. 17. januar 1772 fordi han havde indledt en affære med Caroline Mathilde."

0 Det gav stof til visemagernes pen(,)
1 at Struensee blev arresteret natten til d. 17. januar 1772(,)
2 fordi han havde indledt en affære med Caroline Mathilde

"At Struensee havde indledt en affære med Caroline Mathilde, og at han efterfølgende blev arresteret, gav stof til visemagernes pen."

0 gav stof til visemagernes pen
1 At Struensee havde indledt en affære med Caroline Mathilde, og at han efterfølgende blev arresteret,


"Ved hoslagt at tilbagesende den med Landbrugsministeriets skrivelse af 11. februar 1985 til erklæring modtagne skrivelse af 8. februar 1985 fra Lillekøbing Landboforening med bilag vedrørende klage over afslag på andragende fra Hans Hansen om tilladelse til overtagelse af statslån, stort rest 30.121,44 kr. i ejendommen matr. nr. 5. m.fl. Lilleby, Lillekøbing, skal man meddele, at Jordbrugsdirektoratet fastholde den i kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings skrivelse af 3. februar 1985 meddelte afgørelse, idet der ikke ses at være fremkommet oplysninger, der kan begrunde en ændring heraf."

Ved efter at have fundet de finitte verber at gøre brug af ikke-prøven kan man afgøre hvad der er ledsætninger og hvad der ikke er ledsætninger. Resultatet bliver at kun skal er en del af en helsætningsstamme, og , ses og kan alle indgår i ledsætninger. Skal er dermed v i sætningsskemaet, og alt foran skal er en del af forfeltet, F, og dermed ét led. Vi ved at skal er på niveau 0, og da der ingen finitte verber er inden skal, starter vi også på niveau 0 da forfeltsindholdet så må være en frase af en anden type end sætning.

F v
0 Ved hoslagt at tilbagesende ... skal man meddele
1 at Jordbrugsdirektoratet må ...
2 idet der ikke ses ...
3 der kan begrunde en ændring heraf.

Strukturelt er der tilsyneladende bagvægt hvilket dermed ikke er hvad der gør sætningen uoverskuelig. Det er derimod det lange forfelt der giver sætningen forvægt og gør den svær at overskue.

"Han sagde han ville rejse fordi han trængte til sol." (Finitte verber: "Han sagde han ville rejse fordi han trængte til sol.")

"Han sagde han ville rejse fordi de ikke vidste det." (Finitte verber: "Han sagde han ville rejse fordi de ikke vidste det.")

Ved brug af ikke-prøven viser det sig at det i begge tilfælde er de to sidste finitte verber der er kerner i ledsætninger. Men ikke-prøven kan kun vise om en sætning er en ledsætning, ikke hvad ledsætningen er led i. De to eksempelsætninger har to forskellige strukturer selvom de begge består af en helsætningsstamme efterfulgt af to ledsætninger:

0 Han sagde
1 han ville rejse
2 fordi han trængte til sol
0 Han sagde
1 han ville rejse fordi de ikke vidste det

Sætningsskema

I dansk grammatiktradition benytter man et sætningsskema (verbalskema) i sin analyse. Idéen blev introduceret i Elementær Dansk Grammatik (1946) af Paul Diderichsen, og det er hans sætningsskema der stadig er udgangspunktet. Dog findes der også andre udgaver, og i denne artikel er det Tavs Bjerres forenklede videreudvikling der primært vil blive gennemgået.

Diderichsens sætningsskema

Det Didrichsen gjorde, og folk gjorde efter ham, var at placere verbet i midten og operere med tomme pladser.

Didrichsen opererer med tre forskellige sætningsskemaer, hel-, led- og infinitivsætninger.

I en helsætning står det finitte verbum altid på plads nr. 2. Dvs. at dansk, som mange andre germanske sprog (dog ikke engelsk hvor et adverbial kan sættes op foran uden at verbum og subjekt bytter plads) er et V2-sprog, fordi det finitte verbum i en helsætning står på plads nr. 2.

Helsætning
(Ks) F v n a V N A
Ledsætning
Ks Kv n a v V N A

"Men han har alligevel givet hende pengene mortensaften."

(Ks) F v n a V N A
Men han har
alligevel givet hende pengene mortensaften

"[…] og fordi han igen har givet sønnen pengene i går."

Ks Kv n a v V N A
og fordi han igen har givet sønnen pengene i går

Tavs Bjerres sætningsskema

Ledsætninger er led i andre sætninger, og de skal dermed først optræde på én plads i sætningsskemaet over helsætningen før de selv analyseres.

Adverbialer kan enten stå i F, i a1, (yderst sjældent) i A2, og i A3.

F v/k s lio ldo a1 V IO DO A2 MP A3 X

Forfeltet – F

F = fundamentfelt/forfelt

v/k-feltet

Pladsen v/k er til kernen i helsætninger; V er til kernen i andre sætningskonstruktioner.

Den underordnende konjunktion står på v/k-pladsen, de har dermed den underordnende konjunktion som kerne. Både v/k og V kan ikke være udfyldt af verber på samme niveau. Finit verbum står i v/k i helsætninger og i V i alle andre sætningskonstruktioner.

Subjektpladsen – s

Letledsobjekter – lio og ldo

"Peter gav ham den ikke."

F v s lio ldo a ... IO DO
Peter gav
ham den ikke

ved betoning af den rykker ordet hen bag ved ikke. lio og ldo er letledspladser, da de er forbeholdt ubetonede pronominer.

a1-feltet

ikke, sgu, da, vist kan kun stå i a-feltet i modsætning til de fleste andre adverbialer, og derfor eksisterer ikke-prøven. Normalt kan der kun være ét led i hvert felt, men lige netop adverbialpladserne er anderledes, da de kan rumme flere led, fx "sgu da vist ikke".

V-feltet

V benyttes i alle verbalfraser bortset fra helsætninger, hvor v/k benyttes. Ved ledsætninger sættes konjunktionen i feltet v/k og det finitte verbum i feltet V.

Objekter – IO og DO

"Peter gav ikke Ole bogen."

F v s lio ldo a1 V IO DO A2 MP A3 X
Peter gav


ikke
Ole bogen



A2-feltet

Kan rumme adverbialer, men benyttes kun meget sjældent.

Medprædikat – MP

i MP står medprædikatet plus eventuelle underordnede led, fx drukket en øl. Dermed er det forskelligt fra funktionsanalysens medprædikat

A3-feltet

Kan rumme adverbialer.

Ekstraposition

Ekstraposition bruges når frasen er for tung til at stå inde i selve sætningen.

"Han fortalte at de havde vundet."

Funktionsanalyse: (Han) fortalteV3 <> [at de havde vundet].

F v s lio ldo a1 V IO DO A2 MP A3 X
Han fortalte





at de havde vundet


giver mening, men sådan plejer man ikke at gøre det, fordi der kan være A3-adverbialer foran at de havde vundet, fx “Han fortalte i går, at de havde vundet.”

Det flyttes fra den normale position hen til slutningen af sætningen ved ekstraposition:

F v s lio ldo a1 V IO DO A2 MP A3 X
Han fortalte









at de havde vundet

at de


havde


vundet


"Jeg mødte en fyr i går der havde vundet i lotto."

"(Jeg) mødteV2 [en fyr] {i går} ders havde vundet i lotto."

en fyr og der havde vundet i lotto hører sammen, da forfeltsprøven viser, at det er ét led.

Den relative sætning, der havde vundet i lotto, står så i ekstraposition.

Analyse

  • Find først finitte verber ("jeg …"), da de er kernen i sætningen og man ved hvor de placeres, og sammen med medprædikatet afgør det finitte verbum hvilke andre led der optræder i sætningen.
  • Benyt efterfølgende ikke-prøven. Når ikke står foran det finitte verbum er der tale om en ledsætning, og når det står efter verbet er der tale om en helsætning.
  • Benyt efter behov forfeltsprøven. Man tager så meget som muligt og forsøger at rykke det op i forfeltet, for at undersøge om det er ét led. I en ledsætning ændrer man bare sætningen til en helsætning først, fx ved at erstatte formelt subjekt med et personligt pronomen, fx der med han.
  • Lyt efter muligt tryktab efter behov. Hvis verbet har tryktab har det medprædikat. Men man kan ikke slutte fra at et verbum har tryk til at det ikke har medprædikat – kun muligt tryktab viser noget.

Eksempler

Eksempelsætning: "På en forhjulstrukket bil er det de to forreste hjul, der drives rundt …"

Et godt argument, for at det er subjekt er, at det står på subjektpladsen.


Sætningen "Peter slog Ole" kan læses på to meget forskellige måder, som fremgår tydeligere hvis de bliver indsat i et sætningsskema.

F v s a ...
Peter slog (ikke) Ole
Peter slog Ole (ikke)


"Hun smed resterne ud."

F v s lio ldo a IO DO MP
Hun smed





resterne ud


"Han blev glad."

F v s lio ldo a IO DO MP
Han blev






glad


"Peter havde ganske vist drukket en øl kl. 10."

F v s lio ldo a V IO DO MP A3
Peter havde


ganske vist


drukket en øl kl. 10






drukket

en øl

fordi drukket en øl viser sig at være ét led ved forfeltsprøven er det ét syntaktisk led selvom det er flere led ved funktionsanalyse. Ledstillingsanalysen handler om syntaktiske led og ikke funktion; i en funktionsanalyse ville en øl være et led. Altså kan et rolleled godt være en underdel af ét syntaktisk led.

Der kan være tyktab på havde, så der er medprædikat.

Drukket en øl er en ikke en helsætning (og heller ikke en ledsætning) men en verbalfrase og derfor sættes kernen i V og ikke v/k.


"Peter ville have kunnet drikke en øl."

"Peter oville ohave okunnet drikke en øl."

Funktionsanalysen: "(Peter) ville have kunnet drikkeV2 [en øl]."

F v s lio ldo a1 V IO DO A2 MP A3
Peter ville







have kunnet drikke en øl






have


kunnet drikke en øl






kunnet


drikke en øl






drikke
en øl

Hver gang der er mere end ét ord på en plads er der mere at analyses på, da der så er tale om en frase der kan analyseres yderligere ud fra sit eget skema.


"Han fortalte at de havde vundet."

F v s lio ldo a1 V IO DO A2 MP A3
Han fortalte





at de havde vundet



at de


havde


vundet


"Han fortalte i går at de havde vundet."

F v/k s lio ldo a1 V IO DO A2 MP A3 X
Han fortalte


(i går)




(i går) at de havde vundet

i går kan både optræde i a1 og A3.


"For den pædagog, der får indsigt i gruppepsykologien, kan der imidlertid ligge en stærk fristelse til at bruge gruppepresset, dels som et særdeles effektivt disciplineringsmiddel, dels som en særdeles effektiv indoktrineringsmetode."

  • Find først finitte verber ("jeg …").
    • "For den pædagog der får indsigt i gruppepsykologien kan der imidlertid ligge en stærk fristelse …"
  • Benyt efterfølgende ikke-prøven.
    • "For den pædagog der ikke får indsigt i gruppepsykologien kan der imidlertid ikke ligge en stærk fristelse …"
      • dermed må alt der kommer før kan være i forfeltet
      • dermed er der får indsigt i gruppepsykologien en ledsætning
  • Benyt efter behov forfeltsprøven.
  • Lyt efter muligt tryktab efter behov.
    • "der ofår indsigt i gruppepsykologien"
F v/k s lio ldo a1 V IO DO A2 MP A3 X
For … kan der

imidlertid



ligge …

der er formelt subjekt og det reelle subjekt er en stærk fristelse.

F v/k s lio ldo a1 V IO DO A2 MP A3 X


der


får


indsigt i …

i nogle grammatikker regnes der dog for en konjunktion.

Øvelse: Gruppepsykologi

"Gruppepsykologi

Gold (1958) konkluderer: Det kan ikke nægtes, at kammeratgruppen udøver en betragtelig indflydelse på det enkelte barn og er afgørende for, hvor tilgængeligt det er for pædagogisk påvirkning.

McKeachie (1954) konkluderer i en anden undersøgelse: Selv hos studenter er tendensen til konformitet mellem den individuelle indstilling og gruppens opfattelse så stærkt fremtrædende, at man må spørge om en individuel indlæring overhovedet er mulig mod gruppens indstilling. Man må snarere tale om gruppen superioritet over den enkeltes motivation.

Et barn skal ikke langt op i skolealderen, før gruppens påvirkning er stærkere end lærerens, hvis påvirkningerne er modsatrettede.

Konsekvensen bliver at den pædagogiske påvirkning må ske med gruppen og ikke mod gruppen.

For den pædagog, der får indsigt i gruppepsykologien, kan der imidlertid ligge en stærk fristelse til at bruge gruppepresset, dels som et særdeles effektivt disciplineringsmiddel, dels som en særdeles effektiv indoktrineringsmetode. Den pædagog der arbejder med gruppemetoder må i endnu højere grad end andre være i besiddelse af en ægte demokratisk indstilling.

Problemet er på den anden side ikke klaret med at afvise gruppepsykologien som en vej ind i 'Fagre nye verden'. De gruppepsykologiske lovmæssigheder fungerer også, selvom de ikke tages i betragtning, blot med negative virkninger. Løsningen må være at lære dem at kende og at kunne kontrollere dem, så de får en positiv virkning.

Gruppepresset kan næppe elimineres, men det kan ændres, så det får positive former og bruges til positive formål. Dette spørgsmål uddybes nærmere i afsnittet om ’social kontrol’." (Arne Sjølund: Gruppepsykologi. Gyldendal 1965, side 23-34)


F v/k s lio ldo a1 V IO DO A2 MP A3 X
Gold (1958) konkluderer Det kan ikke nægtes, at kammeratgruppen udøver en betragtelig indflydelse på det enkelte barn og er afgørende for, hvor tilgængeligt det er for pædagogisk påvirkning.
Det kan ikke nægtes at kammeratgruppen udøver en betragtelig indflydelse på det enkelte barn og er afgørende for, hvor tilgængeligt det er for pædagogisk påvirkning
nægtes at kammeratgruppen udøver en betragtelig indflydelse på det enkelte barn og er afgørende for, hvor tilgængeligt det er for pædagogisk påvirkning
at kammeratgruppen udøver en betragtelig indflydelse på det enkelte barn
(kammeratgruppen) er afgørende for, hvor tilgængeligt det er for pædagogisk påvirkning
hvor tilgængeligt det er for pædagogisk påvirkning

Kendt information

Både forfeltet og subjektspladsen er på dansk kodet som kendt information. Det normale er både for tekster og sætninger at man starter med at sige noget kendt og efterfølgende noget nyt, og derfor hører det kendte til i forfeltet eller på subjektpladsen.

Det er tydelig indikation af at det er fiktion eller en vittighed, når man starter med fx "En mand kom ind på en bar" eller "En soldat kom marcherende […]" (H.C. Andersen, Fyrtøjet).


Skrivekunst.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Tryk OK for at fjerne denne besked.