Definitioner på børnelitteratur

Fra Skrivekunst.dk
Skift til:navigering, søgning
Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig. Akademisk ikon.png


Der er de to hovedpositioner hvad angår afgrænsningen af børnelitteratur:

  • enten at der er essentielle kvaliteter ved værket der gør at det kan identificeres som tilhørende gruppen af børnelitterære værker, fx den indskrevne barnelæser, altså at afgrænsningen er i værket selv
  • eller også er det ikke muligt, hvilket er den holdning Matthew O. Grenby repræsenterer; i stedet må man forholde sig til konteksten for at afgøre om noget falder inden for et bestemt område. Fx hvad der på Det kongelige bibliotek er opgjort som børnelitteratur, men man skal vide at disse kategoriseringer er lavet på et bestemt tidspunkt og der derfor kan være oversete værker der ikke i datidens optik faldt inden for genren.

Det kan diskuteres hvem der bestemmer, hvad der er børnelitteratur: Forfatter? Formidler? Børn? Forsker og underviser?

Torben Weinreich: Den indskrevne læser

Den mest anvendte definition på børnelitteratur i Danmark er Torben Weinreichs:

Børnelitteratur er litteratur, som er skrevet og udgivet for børn, dvs. både den litteratur, som er skrevet til børn, og den, som oprindeligt er skrevet til voksne, men er blevet bearbejdet med henblik på børn. Børnelitteraturen adskiller sig fra voksenlitteraturen ved, at det er et barn, som er den indskrevne læser. Barnet er altså at betragte som et vilkår, forfatteren bevidst eller ubevidst forholder sig til i sin skabelsesproces.
—Torben Weinreich, Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik (2004), s. 164

Dengang Torben Weinreichs Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik udkom var det vigtigt for Weinreich at understrege at børnelitteratur er noget særligt i forhold til andre former for litteratur. Han mente at man ikke kunne kalde børnelitteraturen enten didaktisk eller kunstnerisk på voksenlitteraturens præmisser.

Baggrunden for Weinreichs indspark var diskussionerne der kørte i den tid. Per Højholt mente at børnelitteratur ikke kunne være kunst fordi man tog hensyn til læseren, og det gjorde at man ikke kunne regne børnelitteraturen som autonom kunst.

Weinreichs udgangspunkt var i høj grad læseren.

"Børnelitteratur er litteratur, som er skrevet og udgivet for børn". Skrevet betyder at der har været en intention hos forfatteren om at henvende sig til barnelæseren; at den er udgivet for børn viser at der er redaktører og andre der har anderkendt den som velegnet til at blive læst af børn.

"og den, som oprindeligt er skrevet til voksne, men er blevet bearbejdet med henblik på børn". Hermed medtager han adaptioner. Fx skrev B.S. Ingemann en række historiske romaner for voksne som senere blev adapteret til børn. Også Joachim Heinrich Campes Robinson Crusoe den Yngre som er en bearbejdet version af Daniel Defoes Robinson Crusoe med en rammefortælling hvor en far sætter fortællingerne i perspektiv for sit barn.

"Børnelitteraturen adskiller sig fra voksenlittera­turen ved, at det er et barn, som er den indskrevne læser. [...] Barnet er altså at betragte som et vilkår, forfatteren bevidst eller ubevidst forholder sig til i sin skabelsesproces" Her er tale om en opfattelse af børnelitteratur der både er knyttet til en kontekst og til elementer i teksten.

Torben Weinreich er inspireret af Umberto Ecos forestilling om, at alle tekster forudsætter deres læser. Weinreich mener at en børnelitterær teksts indskrevne læser afspejles af dens forestilling om læserens:

  • Læsekompetence/læsefærdighed
    • En viden om hvad børn rent faktisk kan forstå og afkode
  • Encyklopædiske kompetence
    • Hvilken viden er til stede i denne intenderede læsers hoved
  • "Konventionskompetence"
    • viden om mediet og hvordan det "virker"; at vide hvad en bog er og hvordan man bladrer i den osv.
  • Retorisk kompetence
    • indsigt i litteraturens virkemidler. Man skal finde ud af hvordan litteraturen virker; fx at den fungerer ud fra andre spilleregler end fx en manual eller en fagtekst.
  • Intertekstuelle kompetence
    • Hvilke væker værket refererer til; altså hvilke værker skal man kende til for at afkode en tekst. Louis Jensens Hundrede firkantede historier rummer fx mange referencer til H.C. Andersens eventyr og andre eventyr.

Kritik

Argumentet for at Torben har ret er at man ved fx Lili børster tænder kan se den er rettet mod et barn med en begrænset læsekompetence, begrænset encyklopædisk viden og begrænsede intertekstuelle kompetencer. Altså ville man med en vis sandsynlighed kunne sige at der er tale om en indskrevet barnelæser.

Man kan gøre dette i forhold til mange tekster, men ved nogle tekster er det meget vanskeligt. Et eksempel er Daniil Kharms, som er en avantgardeforfatter der var aktiv i 1920'erne og 1930'erne, der skrev finurlige fortællinger for børn. De blev udgivet som børnelitteratur, men når man læser dem er de også i forhold til den retoriske kompetence, læsekompetencer og intertekstuelle kompetencer vanskelige tekster. Det kan sætte spørgsmålstegn ved om de er for børn. I den historiske kontekst kunne det måske være at han udgav det som børnelitteratur for at slippe for censur, da han ellers havde svært ved at få dem udgivet. I Martin Glaz Serups seneste børnebog, Yana og Eliah (og mange andre børn), takkes Daniil Kharms, og dermed henvises der intertekstuelt til voksne.

I sidste ende vil man ikke kunne fælde en endelig dom om hvorvidt der er tale om en indskrevet barnelæser i en given tekst, da det er humaniora og ikke naturvidenskab. Fx er Erland Loes Kurt-bøger på grænsen da de rummer sex, mord og sekter.

I Stian Holes billedbogstriologi siger faren til sin søn at livet aldrig er helt trygt, og det førte til en debat om hvorvidt man kunne skrive sådan noget i børnelitteratur; nogle kritikere mente at der så ikke var tale om børnelitteratur.

Idéen om at noget er for børn forudsætter at man kan være sikker på hvad et barn er. Mulig rettelse i Weinreichs definition: "ved at den indskrevne læser bygger på forestillingen om et barn"

Matthew O. Grenby mener ikke at det er umuligt som Babara Wall har gjort, at afgrænse børnelitteratur i forhold til identifikationen af en indre læser: "children’s literature has become so diverse that it is easy to think of examples that stretch any of these definitions beyond breaking point." (The Cambridge Companion to Children's Literature, s. 6)

Nina Christensen mener at man ikke kan fælde en endelig dom om hvorvidt noget er børne-/ungdomslitteratur, men man kan godt lave en tekstanalyse der peger i retning af enten en børne- eller en voksenlæser.

Mere om den indskrevne læser

Den indskrevne læser er ét forsøg på at afgrænse børnelitteraturen og der findes en del forskning i den indskrevne læser i børnelitteraturen. Udover Torben er der bl.a. Barbara Wall, som har skrevet The Narrator's Voice: The Dilemma of Children's Fiction, Bodil Kampp og Åse Marie Ommundsen.

Matthew O. Grenby: Konteksten

Matthew O. Grenby har skrevet om børnelitteratur i boghistorisk perspektiv. I modsætning til at sidde og analysere tekster tager Grenby et blik udefra på teksterne og ser dem i deres kontekst.

Børnelitteratur opstod da "adults invented a new commodity, deliberately designed to give a newly identified audience what they thought it wanted, or, rather, needed" (The Cambridge Companion to Children's Literature, p.3).

Børnelitteraturen opstod altså ikke pga. forfatterere følte at de skulle skrive til børn, men fordi voksne definerede en ny målgruppe.

For Grenby er der tre forskellige tilgange til børnelitteraturens opståen:

  • Børnelitteraturens opståen som kommercielt produkt, som vare (størst fokus) (se også børnelitteratur som vare)
  • Forestillingen om børnelitteraturens opståen i forlængelse af historiefortælling fra voksen til barn, som så bringes på skrift
  • Biografiske beskrivelser af konkrete bøgers opståen

Grenby mener endvidere at disse tre fortællinger om børnelitteraturens opståen knytter sig til hinanden.

Børnelitteratur som vare

I Matthew O. Grenbys kontekstbaserede definition på børnelitteratur fremgår det at børnelitteratur første gang opstod som adskilt vare fra midten af 1700-tallet:

  • "Different appearances"
    • Tekster til børn forsøger i begyndelsen 1700-tallet at ligne tekster til voksne
  • "Separate advertisements"
    • Man ser nogle former for annoncer der understreger at tekster er for børn, men det er ikke lige så udpræget i Danmark
  • Forfattere, der efterhånden primært skrev for børn
    • I dansk sammenhæng skriver man ikke primært for børn som forfatter i 1700-tallet og man skal et godt stykke længere hen i historien før det er tilfældet.

Børnelitteratur som en vare opstår også i Danmark i midten af 1700-tallet men det udvikler sig meget langsommere fordi markedet er så meget mindre.

Afgrænsningen af børnelitteratur

If we ask what was the first children’s book, we are really asking what children’s literature is. Do we mean texts designed especially for children, or read only by them, not those intended for adults, or a mixed-age audience, that were also used by children? Should we include only those books that ‘give children spontaneous pleasure’ as F.J. Harvey Darton maintained? Or should we insist that a true children’s book must appeal to today’s children, or at least be ‘written expressly for children who are recognizably children, with a childhood recognizable today’, as Peter Hunt has insisted.
—Matthew O. Grenby, Matthew O. Grenby & Andrea Immel, The Cambridge Companion to Children's Literature|The Cambridge Companion to Children's Literature s. 5-6

Spørgsmålet er hvordan man afgrænser børnelitteraturen. En tekst udgivet især for børn eller de tekster de rent faktisk læser (fx Messi – Verdens bedste), eller også de der er blevet adapteret til børn.

F.J. Harvey Darton skrev en engelsk børnelitteraturhistorie i 1930'erne hvor han kun skrev om de bøger der giver børn umiddelbar nydelse; altså blev skolebøger og andre bøger skrevet ud, men problemet er hvordan man afgør hvad der skal inkluderes. Han blev kendt som den der mente at man kunne opstille en skarp skelnen mellem underholdende og belærende bøger. I Dartons optik er den belærende børnelitteratur uinteressant. Det er den samme dikotomi der ligger under en bog som Weinreichs Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik.

Peter Hunt skrev at rigtig børnelitteratur er litteratur som børn i dag glæder sig over; det historiske er ikke interessant kun hvad børn i dag nyder. Når fx De 5-bøgerne genudgives tages en sådan diskussion op; er det børnelitteratur? De er udgivet og skrevet for børn, men spørgsmålet bliver så i diskussionerne i nogle dele af pressen om de er børnelitteratur for børn i dag. Man har bearbejdet dem en smule for bedagede udtryk og forsøger så at videregive dem til næste generation. Peter Hunt ville sandsynligvis mene at det ikke nødvendigvis er børnelitteratur i en nutidig forstand.

Litteratur om børne- og ungdomslitteratur

  • Torben Weinreich, Historien om børnelitteratur
  • Nina Christensen, Videbegær. Oplysning, børnelitteratur, dannelse
  • Nedslag i børnelitteraturforskningen 9 (2008)
    • Nina Christensen, Om børnelitteratur, tekstbegreber og vurderingskriterier. Et essay. s. 9-33
  • Matthew O. Grenby & Andrea Immel, The Cambridge Companion to Children's Literature
  • Torben Weinreich, Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag/Center for Børnelitteratur (2004)
  • Anna Karlskov Skyggebjerg: Den fantastiske fortælling i dansk børnelitteratur 1967-2003
  • Nina Christensen og Anna Karlskov Skyggebjerg (red.)(2006): På opdagelse i børnelitteraturen
    • Maria Nikolajeva: ”Børnelitteratur: kunst, pædagogik og magt”
  • Bodil Kampp, Kampen om fortællingen - Om ungdomslitteraturens egenart


Skrivekunst.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Tryk OK for at fjerne denne besked.