litteratur

Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig.

Fundament

Fra verdensanskuelse til læsning

Fra verdensanskuelse til læsning

			Verdensanskuelse
			↓
			Sprogopfattelse
Forudsætninger			↓
			Litteraturopfattelse
			↓
			Metode:	Hvilke	elementer	?
					↓
					struktur
					↓
					betydning	→	læsning, analyse
	argument for

Grundlaget for litteraturanalysen er at kunne skabe strukturer, der har betydning. For at skabe denne betydning skal man benytte en metode der vejleder en i hvilke elementer man skal hæfte sig ved i tekstlæsningen. Forskellige metoder er forskellige bud på hvad man skal kigge efter og evt. i hvilken rækkefølge man skal kigge efter det i, så man ikke blot sidder tilbage med et førstehåndsindtryk.

Hvilken metode man vælger afhænger af éns litteraturopfattelse – hvad man mener litteratur er. Denne opfattelse kan være bundet til forfattere, samfundet, sproget osv. Hvis man fx opfatter litteraturen som en afspejling af tiden, så vil det påvirke metoden, og man ville fx aldrig benytte sig af nykritikken.

Hvilken litteraturopfattelse man har bunder i éns verdensanskuelse – éns ontologi – altså hvad man mener virkeligheden består af, hvad der er reelt og irreelt og hvad der er vigtigt og uvigtigt. Dette niveau hidrører videnskabsteori, og derfor er studium generale relevant for litteraturforståelse, selvom man i en litteraturanalyse typisk kun beskæftiger sig med de lavere niveauer.

Metode, litteraturopfattelse og verdensanskuelse er forudsætningerne for analysen, dens aksiomer, og alle læsninger tager udgangspunkt i dem. Forskellen på en fagpersons litteraturanalyse og en almindelig læsers læsning er at fagpersonen skal være bevidst om disse forudsætninger, mens den almindelige læser typisk ikke er bevidst om dem.

Når man ud fra sine forudsætninger har bevæget sig fra elementer over strukturer til betydning er resultatet en læsning/analyse. Hvis den gør én klogere på teksten er det en god analyse, og det bliver derpå et argument for forudsætningerne.

Litteraturanalytikernes empiri er læsningerne og disse er videnskabelige fordi der opstilles hypoteser som forsøges eftervist. Argumenterne beror på iagttagelser i den konkrete tekst og dissse fører til etableringen af overordnede strukturer.

Argumentationsanalyse til brug ved forståelse af litteraturteori

Antagelsen bag denne analytiske praksis udarbejdet af James Phelan er, at det at forstå at et kritisk argument indebærer mere end enighed eller uenighed og mere end identificeringen af en tese. Det skyldes at teoretiske argumenter udvikles som svar på bestemte spørgsmål og i dialog med anden forskning og andre teser. Ligeledes vil der være bestemte metoder, bestemte antagelser og principper samt et formål med et kritisk argument.

Ved at identificere disse dele af argumentet kan man rekonstruere teoretikerens ramme – uanset om han eller hun er sig sin egen ramme bevidst. Denne rekonstruktion består af følgende dele:

• Spørgsmål. Hvad er det centrale spørgsmål, der søges besvaret i artiklen eller bogen? Hvad tages for givet? Til tider identificeres dette spørgsmål eksplicit i løbet af de første sætninger, men ikke altid.
• Svaret: Tesen er nogle gange, men ikke altid, ekspliciteret i teksten. Svaret vil normalt kunne formuleres i en sætning eller to. Og det bør formuleres i kontekst af spørgsmålet.
• Metoden: Hvad er argumentationsgangen? Hvordan følger tekstens enkelte dele efter hinanden og hvordan forholder de sig til hinanden? Hvad er den underliggende logik og fremgangsmåde? Hvilken form for ræsonnementer tages i anvendelse?
• Principper og antagelser: Hvilke antagelser ligger under argumentationsgangen? Hvad skal være opfyldt for at argumentets præmisser holder eller falsificeres?
• Dialog: hvilke diskurser melder teksten sig ind i. I hvilken diskussion vil den gerne være et indlæg? Hvem har ment noget andet eller noget lignende om tekstens spørgsmål.
• Formål: Hvad er pointen med eller betydningen af teksten? Politisk? Fortolkningsmæssigt? Ideologisk? Teoretisk? Eller flere af disse på én gang?

Teoretiske tilgange

Andre tilgange

Etisk litteraturlæsning, Hermeneutik, biografisk metode, fænomenologisk læsning, ideologikritik, feministisk litteraturkritik, receptionsæstetik, postkolonialisme

Se også

• Tekstvidenskab