ord

Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig.

Et ord er en enhed der altid flyttes rundt sammen; man kan altså ikke sætte noget ind imellem, man kan ikke skille det ad. Derfor at i fx at spise måske ikke er et ord.

Ordklasser

Åbne ordklasser er ordklasser, hvor der er stor udskiftning og stort ordforråd. Lukkede ordklasser er ordklasser, hvor der er meget lille udskiftning og lille ordforråd.

ordklasser

åbne latinsk betegnelse dansk betegnelse substantiv navneord verbum udsagnsord adjektiv tillægsord adverbium biord udråbsord lydord (talord)

lukkede latinsk betegnelse dansk betegnelse artikel kendeord pronomen stedord præposition forholdsord konjunktion bindeord formelt subjekt infinitivpartikel (talord)

Bestemmelse af ordklassen

For at afgøre ordklassen må man se på tre kriterier:

• betydning
• brug/distribution
• bøjning

Ord af samme ordklasse kan normalt byttes ud med hinanden.

Substantiv eller navneord

forkortes sb.

Brug

Substantiver beskriver ting og opdeles i to kategorier: Appellativer og proprier. Appellativer angiver generelle ting, fx slot. Proprier angiver specifikke ting, fx Rosenborg.

Bøjning

Substantiver skal bøjes i tal og så bestemthed.

Tal er et obligatorisk valg, selvom det i singularis ikke manifesterer sig i et synligt morfem. Derfor optræder nulmorfemet, så talbøjningen kan placeres et sted. Fx Begynd_vb~else_sb-Ø_sing og Begynd_vb~else_sb-Ø_sing-n_{bestemt-fælleskøn}

Bestemthed noteres kun hvis det fremgår af bøjningsendelsen i stedet for af artiklen, og ubestemthed er aldrig en del af bøjningsendelsen. evt. kan kasusen være genitiv, men så fungerer ordet som artikel, en afledning, men denne kategorisering er kontroversiel; fx kan mandens i mandens hat erstattes af den og ikke af fx manden og andre substantiver. Ord af samme ordklasse kan normalt byttes ud med hinanden, og det kan derfor give mening at anskue substantiver i genitiv som artikler.

Verbum eller udsagnsord

Forkortes vb.

Betydning

beskriver situationer

Brug

Verbet er kernen i sætningen, og man skal have et verbum for at have en rigtig sætning (fx "Skrid!").

Verbet afgør hvilke andre led der optræder i sætningen.Intransitive verber har aldrig objekt, fx "jeg løber". Intransitive verber har altid objekt, fx "jeg fanger ham".

Bøjning

tid

verber kan være infinitte eller finitte. Det er den finitte form, der er sætningsskabende, så for at have en rigtig sætning skal der være et finit verbum.

Finitte former

• indikativ
  • præsens, nutid (spiser)
  • præteritum, datid (spiste)
• imperativ, bydemåde (spis)
• optativ/konjunktiv fx "længe leve dronningen" (gammeldags, sjældent)

Infinitte former

• infinitiv (spise)
• supinum (spist) (kun verbalform)
• gerundium (spisende) (kun verbalform)

Participier

Participier regnes derimod for adjektiviske former:

• præteritum participium (spist)
  • fx "Dørene blev lukket (vb, supinum) kl. 22" kontra "De lukkede (adj, præsens participium") døre var et problem"
• præsens participium (spisende)
  • fx "Hun kom løbende (vb, gerundium)" kontra "De løbende (adj) udgifter"

Fuldverber og funktionsverber

Verber kan inddeles i fuldverber der selv har indhold til at beskrive en situation, og funktionsverber der støtter fuldverber, og ikke i sig selv har et hovedindhold.

Funktionsverber kan opdeles syntaktisk i modalverber, hjælpeverber, faseverber og støtteverber.

Modalverber følges af infinitiv uden at som medprædikat, fx "Jeg må gå nu."

burde, kunne, måtte, skulle, turde og ville.

Hjælpeverber følges af supinum eller adjektiv som medprædikat, fx "Jeg har spist.", "Jeg blev træt."

have, være, ville, blive og få.

Faseverber siger noget om hvilken fase noget er i og følges af infinitiv med at (Kommerog bliver følges dog af gerundium), fx "Jeg begynder at spise.", "Han kommer gående.", "Jeg blev stående."

kommer, bliver, begynder, fortsætter, er midt i, slutter, holder op o.lign.

Støtteverber.

gruppe 1-3: ...

gruppe 4: foregå, ske, finde sted osv.

Analyseeksempler

"Vi begyndte at lære kinesisk.

"Vi begynd_vb-te_præt-akt at lære kinesisk." begynd_rod-te_{bøjningsendelse}

Adjektiv eller tillægsord

Forkortes adj.

Identifikation

En god test til at se om en ord kan være et adjektiv er at sige "en/et [ord] [sb]", så det eksempelvis fremgår at vest ikke er et adjektiv ved at sige "en vest retning" – i stedet ville man sige "en vestlig retning".

I en sætning som "Klinikken var meget besøgt" kan man afgøre at besøgt er et adjektiv ved at prøve at sætte substantivet i pluralis og se om der kommer -e på det formodede adjektiv: "Klinikkerne var meget besøgte". Men dette er ved at ændre sig, og man kan i dag godt sige "Klinikkerne var meget besøgt", og så er der tale om et supinum-bøjet verbum.

Om et ord er et supinumbøjet verbum eller et adjektiv kan afgøres ved at sætte ental i flertal, eks. "et lukket vindue" → "to lukkede vinduer" kontra "har lukket vinduet" → "har lukket vinduerne".

betydning

Beskriver egenskab ved substantiver.

brug

Optræder attributivt (fx "et stort hus") og prædikativt (fx "huset er stort").

bøjning

Komparation fx slem, slemmere, slemmest. Valget er obligatorisk, så obligatorisk valg: slem-Ø_pos, slemm-ere_komp, slem-est_sup.

Tal, fx "en rød bold", "to røde bolde". I flertal angives ikke bestemthed, da adjektivets form er den samme, fx "(de) gamle mænd" vs. "den gamle mand".

Køn, fx "en rød bold", "et rødt hus".

Bestemthed, fx "den røde bold".

Grunden til at køn kun angives i singularis af adjektiver er at de ikke bøjes forskelligt i intetkøn og fælleskøn, når der er tale om pluralis.

Eksempler

lukket = lukkvb~et_adj eller lukk_vb-et_sup.

"den lukkede dør": lukk_vb~ed_adj-e_{pos-sing-bestemt}

"de lukkede døre": lukk_vb~ed_adj-e_pos-plur

Eksempler

Øvelse: Afgør ordklasse i følgende tekst.

Oppe_adv på_præp loftet_sb over_præp den_art lange_adj staldbygning_sb på_præp bredden_sb gik_vb hestehandler_sb Bartolin_prop og_konj forkede_vb hø_sb ned_adv gennem_præp et_art hul_sb i_præp gulvet_sb.

Noter til øvelsen

oppe på: Både adverbier og præposition r kan betegne steder i tid og rum. På har styrelse, oppe har ikke, og det askiller præpositioner og adverbier. Fx er loftet styrelsen i "Oppe på loftet".

på loftet er en præpositionsforbindelse = en præposition + en styrelse.

over: præposition da der er en styrelse efter, der fortæller om placering.

den i den lange staldbygning er artikel fordi adjektiv t skiller staldbygning fra bestemt endelse. Der ville have stået staldbygningen, hvis der ikke havde været et adjektiv. På dansk kan vi ikke rykke den bestemte artikel ned bagved (*lange staldbygningen) derfor skal den placeres foran.

Bartolin er et proprium der er en underkategori af substantivr. Propriers tilhørsforhold til substantiver kan problematiseres, da både betydning og bøjning adskiller sig – dog har de samme funktion i en sætning.

og er en konjunktion, der forbinder ord og sætninger. Dette er en sideordnet konjunktion, da begge sætninger er lige vigtige.

forkede er et verbum Egentlig et substantiv (en fork), der er blevet til et verbum (at forke). Det kaldes afledning når et ord oprindeligt var af en anden ordklasse.

hø er et substantiv, der ikke kan bøjes, men derimod er utælleligt.

et i et hul kan både betegne artikel og talord men det falder her naturligt tryksvag , hvilket viser, at det viser bestemthed frem for antal. Fx "der står en stol" (artikel) kontra "der står én stol" (talrod)