ord: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
|||
| Linje 56: | Linje 56: | ||
Ord af samme ordklasse kan normalt byttes ud med hinanden. | Ord af samme ordklasse kan normalt byttes ud med hinanden. | ||
=== | ===Substantiv eller navneord=== | ||
=== | ===Verbum eller udsagnsord=== | ||
=== | ===Adjektiv eller tillægsord=== | ||
=== | ===Adverbium eller biord=== | ||
=== | ===Udråbsord=== | ||
=== | ===Lydord=== | ||
=== | ===Artikel eller kendeord=== | ||
=== | ===Pronomen eller stedord=== | ||
=== | ===Præposition eller forholdsord=== | ||
=== | ===Konjunktion eller bindeord=== | ||
=== | ===Formelt subjekt=== | ||
=== | ===Infinitivpartikel=== | ||
==Eksempler== | ==Eksempler== | ||
Versionen fra 1. mar. 2021, 19:33
| Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig. |
Et ord er en enhed der altid flyttes rundt sammen; man kan altså ikke sætte noget ind imellem, man kan ikke skille det ad. Derfor at i fx at spise måske ikke er et ord.
Ordklasser
Åbne ordklasser er ordklasser, hvor der er stor udskiftning og stort ordforråd. Lukkede ordklasser er ordklasser, hvor der er meget lille udskiftning og lille ordforråd.
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||
Bestemmelse af ordklassen
For at afgøre ordklassen må man se på tre kriterier:
- betydning
- brug/distribution
- bøjning
Ord af samme ordklasse kan normalt byttes ud med hinanden.
Verbum eller udsagnsord
Adjektiv eller tillægsord
Adverbium eller biord
Udråbsord
Lydord
Artikel eller kendeord
Pronomen eller stedord
Præposition eller forholdsord
Konjunktion eller bindeord
Formelt subjekt
Infinitivpartikel
Eksempler
Øvelse: Afgør ordklasse i følgende tekst.
Oppeadv påpræp loftetsb overpræp denart langeadj staldbygningsb påpræp breddensb gikvb hestehandlersb Bartolinprop ogkonj forkedevb høsb nedadv gennempræp etart hulsb ipræp gulvetsb.
Noter til øvelsen
oppe på: Både adverbier og præposition r kan betegne steder i tid og rum. På har styrelse, oppe har ikke, og det askiller præpositioner og adverbier. Fx er loftet styrelsen i "Oppe på loftet".
på loftet er en præpositionsforbindelse = en præposition + en styrelse.
over: præposition da der er en styrelse efter, der fortæller om placering.
den i den lange staldbygning er artikel fordi adjektiv t skiller staldbygning fra bestemt endelse. Der ville have stået staldbygningen, hvis der ikke havde været et adjektiv. På dansk kan vi ikke rykke den bestemte artikel ned bagved (*lange staldbygningen) derfor skal den placeres foran.
Bartolin er et proprium der er en underkategori af substantivr. Propriers tilhørsforhold til substantiver kan problematiseres, da både betydning og bøjning adskiller sig – dog har de samme funktion i en sætning.
og er en konjunktion, der forbinder ord og sætninger. Dette er en sideordnet konjunktion, da begge sætninger er lige vigtige.
forkede er et verbum Egentlig et substantiv (en fork), der er blevet til et verbum (at forke). Det kaldes afledning når et ord oprindeligt var af en anden ordklasse.
hø er et substantiv, der ikke kan bøjes, men derimod er utælleligt.
et i et hul kan både betegne artikel og talord men det falder her naturligt tryksvag , hvilket viser, at det viser bestemthed frem for antal. Fx "der står en stol" (artikel) kontra "der står én stol" (talrod)