ord

Denne artikel er teoretisk orienteret. I modsætning til det meste af indholdet på Skrivekunst.dk handler den ikke direkte om skrivehåndværket, men giver dig i stedet mulighed for at dykke ned i nogle af de emner der danner fundamentet for skrivekunsten. Hvis du kun er interesseret i de artikler der direkte handler om skrivekunsten, så er denne artikel ikke relevant for dig.

Et ord er en enhed der altid flyttes rundt sammen; man kan altså ikke sætte noget ind imellem, man kan ikke skille det ad. Derfor at i fx at spise måske ikke er et ord.

Ordklasser

Åbne ordklasser er ordklasser, hvor der er stor udskiftning og stort ordforråd. Lukkede ordklasser er ordklasser, hvor der er meget lille udskiftning og lille ordforråd.

ordklasser

åbne latinsk betegnelse dansk betegnelse substantiv navneord verbum udsagnsord adjektiv tillægsord adverbium biord udråbsord lydord (talord)

lukkede latinsk betegnelse dansk betegnelse artikel kendeord pronomen stedord præposition forholdsord konjunktion bindeord formelt subjekt infinitivpartikel (talord)

Bestemmelse af ordklassen

For at afgøre ordklassen må man se på tre kriterier:

• betydning
• brug/distribution
• bøjning

Ord af samme ordklasse kan normalt byttes ud med hinanden.

Substantiv eller navneord

forkortes sb.

Brug

Substantiver beskriver ting og opdeles i to kategorier: Appellativer og proprier. Appellativer angiver generelle ting, fx slot. Proprier angiver specifikke ting, fx Rosenborg.

Bøjning

Substantiver skal bøjes i tal og så bestemthed.

Tal er et obligatorisk valg, selvom det i singularis ikke manifesterer sig i et synligt morfem. Derfor optræder nulmorfemet, så talbøjningen kan placeres et sted. Fx Begynd_vb~else_sb-Ø_sing og Begynd_vb~else_sb-Ø_sing-n_{bestemt-fælleskøn}

Bestemthed noteres kun hvis det fremgår af bøjningsendelsen i stedet for af artiklen, og ubestemthed er aldrig en del af bøjningsendelsen. evt. kan kasusen være genitiv, men så fungerer ordet som artikel, en afledning, men denne kategorisering er kontroversiel; fx kan mandens i mandens hat erstattes af den og ikke af fx manden og andre substantiver. Ord af samme ordklasse kan normalt byttes ud med hinanden, og det kan derfor give mening at anskue substantiver i genitiv som artikler.

Eksempler

Øvelse: Afgør ordklasse i følgende tekst.

Oppe_adv på_præp loftet_sb over_præp den_art lange_adj staldbygning_sb på_præp bredden_sb gik_vb hestehandler_sb Bartolin_prop og_konj forkede_vb hø_sb ned_adv gennem_præp et_art hul_sb i_præp gulvet_sb.

Noter til øvelsen

oppe på: Både adverbier og præposition r kan betegne steder i tid og rum. På har styrelse, oppe har ikke, og det askiller præpositioner og adverbier. Fx er loftet styrelsen i "Oppe på loftet".

på loftet er en præpositionsforbindelse = en præposition + en styrelse.

over: præposition da der er en styrelse efter, der fortæller om placering.

den i den lange staldbygning er artikel fordi adjektiv t skiller staldbygning fra bestemt endelse. Der ville have stået staldbygningen, hvis der ikke havde været et adjektiv. På dansk kan vi ikke rykke den bestemte artikel ned bagved (*lange staldbygningen) derfor skal den placeres foran.

Bartolin er et proprium der er en underkategori af substantivr. Propriers tilhørsforhold til substantiver kan problematiseres, da både betydning og bøjning adskiller sig – dog har de samme funktion i en sætning.

og er en konjunktion, der forbinder ord og sætninger. Dette er en sideordnet konjunktion, da begge sætninger er lige vigtige.

forkede er et verbum Egentlig et substantiv (en fork), der er blevet til et verbum (at forke). Det kaldes afledning når et ord oprindeligt var af en anden ordklasse.

hø er et substantiv, der ikke kan bøjes, men derimod er utælleligt.

et i et hul kan både betegne artikel og talord men det falder her naturligt tryksvag , hvilket viser, at det viser bestemthed frem for antal. Fx "der står en stol" (artikel) kontra "der står én stol" (talrod)