afledning
En afledning ændrer ordet, og det gør bøjning ikke. Bøjning er obligatorisk, afledning er valgfrit.
bebyggelserne, be~bygg(vb)~else(sb)-r(plur)-ne(bestemt)
-else er et afledningsmorfem (http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=-else)
Om man bør opdele ved præfikser som be- afhænger af om det efterfølgende ord giver mening, eksempelvis bør bearbejde opdeles, men begynde bør ikke opdeles.
I lang de fleste tilfælde kan præfikser ikke ændre et ords ordklasse – derfor er der ikke nogen angivelse af ordklasse efter fx for i forklaring: [for~klaradj~Øvb]~ingsb-Øsing.
Eksempler
"Flyveren lander kl. 14."
"Flyvvb~ersb-Øsing-enbestemt-fælleskøn landsb-Øvb-erpræs-akt kl. 14."
"Pensl lige brødet!"
"Penslsb~Øvb-Øimp lige brødet!"
Det første nulmorfem er afledning, det andet bøjning. Penslsb er roden, Penslsb-Øvb er stammen.
"Der er brug for praktisk klogskab."
"Der er brug for praktisk klogadj~skabsb."
Klog = rod
Altid inda+ og opa+, og IKKE op~ og ind~.