sætning

I dansk grammatiktradition benytter man et sætningsskema (verbalskema) i sin analyse. Idéen blev introduceret i Elementær Dansk Grammatik (1946) af Paul Diderichsen, og det er hans sætningsskema der stadig er udgangspunktet. Dog findes der også andre udgaver, og i denne artikel er det Tavs Bjerres forenklede videreudvikling der primært vil blive gennemgået.

Diderichsens sætningsskema

Det Didrichsen gjorde, og folk gjorde efter ham, var at placere verbet i midten og operere med tomme pladser.

Didrichsen opererer med tre forskellige sætningsskemaer, hel-, led- og infinitivsætninger.

I en helsætning står det finitte verbum altid på plads nr. 2. Dvs. at dansk, som mange andre germanske sprog (dog ikke engelsk hvor et adverbial kan sættes op foran uden at verbum og subjekt bytter plads) er et V2-sprog, fordi det finitte verbum i en helsætning står på plads nr. 2.

Helsætning

(Ks)

F

v

n

a

V

N

A

Ledsætning

Ks

Kv

n

a

v

V

N

A

"Men han har alligevel givet hende pengene mortensaften."

(Ks)	F	v	n	a	V	N	A
Men	han	har		alligevel	givet	hende pengene	mortensaften

"[…] og fordi han igen har givet sønnen pengene i går."

Ks	Kv	n	a	v	V	N	A
og	fordi	han	igen	har	givet	sønnen pengene	i går

Tavs Bjerres sætningsskema

Ledsætninger er led i andre sætninger, og de skal dermed først optræde på én plads i sætningsskemaet over helsætningen før de selv analyseres.

Adverbialer kan enten stå i F, i a1, (yderst sjældent) i A2, og i A3.

F

v/k

s

lio

ldo

a1

V

IO

DO

A2

MP

A3

X

Forfeltet – F

F = fundamentfelt/forfelt

v/k-feltet

Pladsen v/k er til kernen i helsætninger; V er til kernen i andre sætningskonstruktioner.

Den underordnende konjunktion står på v/k-pladsen, de har dermed den underordnende konjunktion som kerne. Både v/k og V kan ikke være udfyldt af verber på samme niveau. Finit verbum står i v/k i helsætninger og i V i alle andre sætningskonstruktioner.

Letledsobjekter – lio og ldo

"Peter gav ham den ikke."

F	v	s	lio	ldo	a	...	IO	DO
Peter	gav		ham	den	ikke

ved betoning af den rykker ordet hen bag ved ikke. lio og ldo er letledspladser, da de er forbeholdt ubetonede pronominer.

a1-feltet

ikke, sgu, da, vist kan kun stå i a-feltet i modsætning til de fleste andre adverbialer, og derfor eksisterer ikke-prøven. Normalt kan der kun være ét led i hvert felt, men lige netop adverbialpladserne er anderledes, da de kan rumme flere led, fx "sgu da vist ikke".

V-feltet

V benyttes i alle verbalfraser bortset fra helsætninger, hvor v/k benyttes. Ved ledsætninger sættes konjunktionen i feltet v/k og det finitte verbum i feltet V.

Objekter – IO og DO

"Peter gav ikke Ole bogen."

F

v

s

lio

ldo

a1

V

IO

DO

A2

MP

A3

X

Peter

gav

ikke

Ole

bogen

A2-feltet

Kan rumme adverbialer, men benyttes kun meget sjældent.

Medprædikat – MP

i MP står medprædikatet plus eventuelle underordnede led, fx drukket en øl. Dermed er det forskelligt fra funktionsanalysens medprædikat

A3-feltet

Kan rumme adverbialer.

Ekstraposition

Ekstraposition bruges når frasen er for tung til at stå inde i selve sætningen.

"Han fortalte at de havde vundet."

Funktionsanalyse: (Han) fortalteV3 <> [at de havde vundet].

F

v

s

lio

ldo

a1

V

IO

DO

A2

MP

A3

X

Han

fortalte

at de havde vundet

giver mening, men sådan plejer man ikke at gøre det, fordi der kan være A3-adverbialer foran at de havde vundet, fx “Han fortalte i går, at de havde vundet.”

Det flyttes fra den normale position hen til slutningen af sætningen ved ekstraposition:

F

v

s

lio

ldo

a1

V

IO

DO

A2

MP

A3

X

Han

fortalte

at de havde vundet

at

de

havde

vundet

"Jeg mødte en fyr i går der havde vundet i lotto."

"(Jeg) mødte_V2 [en fyr] {i går} der_s havde vundet i lotto."

en fyr og der havde vundet i lotto hører sammen, da forfeltsprøven viser, at det er ét led.

Den relative sætning, der havde vundet i lotto, står så i ekstraposition.

Analyse

• Find først finitte verber ("jeg …"), da de er kernen i sætningen og man ved hvor de placeres, og sammen med medprædikatet afgør det finitte verbum hvilke andre led der optræder i sætningen.
• Benyt efterfølgende ikke-prøven. Når ikke står foran det finitte verbum er der tale om en ledsætning, og når det står efter verbet er der tale om en helsætning.
• Benyt efter behov forfeltsprøven. Man tager så meget som muligt og forsøger at rykke det op i forfeltet, for at undersøge om det er ét led. I en ledsætning ændrer man bare sætningen til en helsætning først, fx ved at erstatte formelt subjekt med et personligt pronomen, fx der med han.
• Lyt efter muligt tryktab efter behov. Hvis verbet har tryktab har det medprædikat. Men man kan ikke slutte fra at et verbum har tryk til at det ikke har medprædikat – kun muligt tryktab viser noget.

Eksempler

Eksempelsætning: "På en forhjulstrukket bil er det de to forreste hjul, der drives rundt …"

Et godt argument, for at det er subjekt er, at det står på subjektpladsen.

Sætningen "Peter slog Ole" kan læses på to meget forskellige måder, som fremgår tydeligere hvis de bliver indsat i et sætningsskema.

F	v	s	a	...
Peter	slog		(ikke)	Ole
Peter	slog	Ole	(ikke)

"Hun smed resterne ud."

F	v	s	lio	ldo	a	…	IO	DO	MP
Hun	smed							resterne	ud

"Han blev glad."

F	v	s	lio	ldo	a	…	IO	DO	MP
Han	blev								glad

"Peter havde ganske vist drukket en øl kl. 10."

F	v	s	lio	ldo	a	V	IO	DO	MP	A3
Peter	havde				ganske vist				drukket en øl	kl. 10
						drukket			en øl

fordi drukket en øl viser sig at være ét led ved forfeltsprøven er det ét syntaktisk led selvom det er flere led ved funktionsanalyse. Ledstillingsanalysen handler om syntaktiske led og ikke funktion; i en funktionsanalyse ville en øl være et led. Altså kan et rolleled godt være en underdel af ét syntaktisk led.

Der kan være tyktab på havde, så der er medprædikat.

Drukket en øl er en ikke en helsætning (og heller ikke en ledsætning) men en verbalfrase og derfor sættes kernen i V og ikke v/k.

"Peter ville have kunnet drikke en øl."

"Peter _oville _ohave _okunnet drikke en øl."

Funktionsanalysen: "(Peter) ville have kunnet drikkeV2 [en øl]."

F	v	s	lio	ldo	a1	V	IO	DO	A2	MP	A3
Peter	ville									have kunnet drikke en øl
						have				kunnet drikke en øl
						kunnet				drikke en øl
						drikke		en øl

Hver gang der er mere end ét ord på en plads er der mere at analyses på, da der så er tale om en frase der kan analyseres yderligere ud fra sit eget skema.

"Han fortalte at de havde vundet."

F	v	s	lio	ldo	a1	V	IO	DO	A2	MP	A3
Han	fortalte							at de havde vundet
	at	de				havde				vundet

"Han fortalte i går at de havde vundet."

F

v/k

s

lio

ldo

a1

V

IO

DO

A2

MP

A3

X

Han

fortalte

(i går)

(i går)

at de havde vundet

i går kan både optræde i a1 og A3.

"For den pædagog, der får indsigt i gruppepsykologien, kan der imidlertid ligge en stærk fristelse til at bruge gruppepresset, dels som et særdeles effektivt disciplineringsmiddel, dels som en særdeles effektiv indoktrineringsmetode."

• Find først finitte verber ("jeg …").
  • "For den pædagog der får indsigt i gruppepsykologien kan der imidlertid ligge en stærk fristelse …"
• Benyt efterfølgende ikke-prøven.
  • "For den pædagog der ikke får indsigt i gruppepsykologien kan der imidlertid ikke ligge en stærk fristelse …"
    • dermed må alt der kommer før kan være i forfeltet
    • dermed er der får indsigt i gruppepsykologien en ledsætning
• Benyt efter behov forfeltsprøven.
• Lyt efter muligt tryktab efter behov.
  • "der _ofår indsigt i gruppepsykologien"

F

v/k

s

lio

ldo

a1

V

IO

DO

A2

MP

A3

X

For …

kan

der

imidlertid

ligge …

der er formelt subjekt og det reelle subjekt er en stærk fristelse.

F

v/k

s

lio

ldo

a1

V

IO

DO

A2

MP

A3

X

der

får

indsigt i …

i nogle grammatikker regnes der dog for en konjunktion.

Øvelse: Gruppepsykologi

"Gruppepsykologi

Gold (1958) konkluderer: Det kan ikke nægtes, at kammeratgruppen udøver en betragtelig indflydelse på det enkelte barn og er afgørende for, hvor tilgængeligt det er for pædagogisk påvirkning.

McKeachie (1954) konkluderer i en anden undersøgelse: Selv hos studenter er tendensen til konformitet mellem den individuelle indstilling og gruppens opfattelse så stærkt fremtrædende, at man må spørge om en individuel indlæring overhovedet er mulig mod gruppens indstilling. Man må snarere tale om gruppen superioritet over den enkeltes motivation.

Et barn skal ikke langt op i skolealderen, før gruppens påvirkning er stærkere end lærerens, hvis påvirkningerne er modsatrettede.

Konsekvensen bliver at den pædagogiske påvirkning må ske med gruppen og ikke mod gruppen.

For den pædagog, der får indsigt i gruppepsykologien, kan der imidlertid ligge en stærk fristelse til at bruge gruppepresset, dels som et særdeles effektivt disciplineringsmiddel, dels som en særdeles effektiv indoktrineringsmetode. Den pædagog der arbejder med gruppemetoder må i endnu højere grad end andre være i besiddelse af en ægte demokratisk indstilling.

Problemet er på den anden side ikke klaret med at afvise gruppepsykologien som en vej ind i 'Fagre nye verden'. De gruppepsykologiske lovmæssigheder fungerer også, selvom de ikke tages i betragtning, blot med negative virkninger. Løsningen må være at lære dem at kende og at kunne kontrollere dem, så de får en positiv virkning.

Gruppepresset kan næppe elimineres, men det kan ændres, så det får positive former og bruges til positive formål. Dette spørgsmål uddybes nærmere i afsnittet om ’social kontrol’." (Arne Sjølund: Gruppepsykologi. Gyldendal 1965, side 23-34)

F

v/k

s

lio

ldo

a1

V

IO

DO

A2

MP

A3

X

Gold (1958)

konkluderer

Det kan ikke nægtes, at kammeratgruppen udøver en betragtelig indflydelse på det enkelte barn og er afgørende for, hvor tilgængeligt det er for pædagogisk påvirkning.

Det

kan

ikke

nægtes

at kammeratgruppen udøver en betragtelig indflydelse på det enkelte barn og er afgørende for, hvor tilgængeligt det er for pædagogisk påvirkning

nægtes

at kammeratgruppen udøver en betragtelig indflydelse på det enkelte barn og er afgørende for, hvor tilgængeligt det er for pædagogisk påvirkning

at

kammeratgruppen

udøver

en betragtelig indflydelse på det enkelte barn

(kammeratgruppen)

er

afgørende for, hvor tilgængeligt det er for pædagogisk påvirkning

hvor tilgængeligt

det

er

for pædagogisk påvirkning

Kendt information

Både forfeltet og subjektspladsen er på dansk kodet som kendt information. Det normale er både for tekster og sætninger at man starter med at sige noget kendt og efterfølgende noget nyt, og derfor hører det kendte til i forfeltet eller på subjektpladsen.

Det er tydelig indikation af at det er fiktion eller en vittighed, når man starter med fx "En mand kom ind på en bar" eller "En soldat kom marcherende […]" (H.C. Andersen, Fyrtøjet).