Se kilde til handling/tre-akter-modellen/berettermodellen

{{DISPLAYTITLE:Berettermodellen}}
[[Kategori:Værd at læse]]
{{Hovedartikler|Tre-akter-modellen}}
[[Fil:Berettermodellen.png|thumb|Figur 1: Berettermodellens spændingskurve]]
Ola Olsson opstillede i 70'erne berettermodellen, der opdeler [[Tre-akter-modellen|Aristoteles’ tre akter]] i syv hovedpunkter, der især er nemme at finde i [[Genrefortælling|populærkulturens fiktion]] — deraf tilnavnet ''Hollywood-modellen''. Berettermodellen er et godt værktøj til at sikre sig, at [[spænding]]<nowiki/>sstrukturen i en [[roman]] lever op til forventningerne til et dramatisk værk, men den er ikke mere end det. Følelsen af [[Grundsætning|sammenhængskraft]] er ikke sikret blot ved at et værk overholder berettermodellens forskrifter, da den udelukkende beskæftiger sig med spændingsopbygningen i en handling og ikke forholder sig til [[personer]], deres [[Personudvikling|udvikling]] og denne udviklings sammenhæng med [[Handling|den ydre historie]].

'''[[Anslag]]''' slår [[tema]] og [[grundkonflikt]] an og har til formål at vække interesse.

'''Præsentation''' af [[personer]], [[tid]], [[Miljø|sted]] og grundkonflikt.

'''Uddybning''' af personer, [[handling]] og [[Konflikt|konflikter]], hvor man får en klarere fornemmelse for personernes forhold til grundkonflikten.

'''[[Point of no return]]''', ingen vej tilbage, hvor tilspidsningen af grundkonflikten tvinger personerne til at handle.

'''[[Konfliktoptrapning]]''' mellem personerne, som peger mod [[det endelige opgør]].

'''[[Klimaks]]''',hvor grundkonflikten når sit højdepunkt og sin løsning.

'''[[Udtoning]]''', hvor konflikterne afklares, og en ny orden etableres — eller den gamle orden genetableres

== Litteratur om berettermodellen ==

* [https://teaterleksikon.lex.dk/berettermodellen "Berettermodellen"] i ''Gyldendals Teaterleksikon''
{{Skrivekunst}}
{{status|50%}}